"dyne" poems
Med morgenånde kysser jeg min smøg
og ønsker min dyne et fortsat godt liv.
Jan 9, 2015
Jan 9, 2015 at 10:53 AM UTC
Balancen er daglig mellem om vi efterlader et hul i den tid vi har fået os, eller om tidens dyne er lappet fra højre og venstre med oplevelser af træhuler med meterlange lyskæder og lidt for meget indomita vin en ydmyg tirsdag aften. Er der en ting jeg ved, så er det at vi ikke selv bestemmer start - og sluttidspunkter, og **** altså vi bestemmer nok heller ikke selv hvilke dage solen skal glo lidt på os, fordi den synes vi er smukke. Det er der en gud eller en tilfældighed eller en kærlighed eller måske min uvidenhed til at afgøre. Men jeg ved en ting, som forlyder således; din tid er til din disponering. Det er den gave tiden har givet dig, nu hvor den har dårlig samvittighed over at den er begrænset. Du vælger selv for fanden, og du vælger dagligt. Hver dag, hele tiden. Så vælg det som er godt for dig. Kys dem du vil, fordi du for helvede fik for meget vin og elsker dem en lille smule det øjeblik. Lav den opgave om moskusokse i nordnorge, fordi viljen til fuldførelse gavner mere end du overhovedet aner. Skriv det læserbrev, fordi der skal gøres noget ved det problem og du har lysten til udførelsen af initiativet. Du kender dig og jeg kender mig, og tiden kan sku godt bruges på en velunderrettet og skøn, skøn, skøn måde samtidig. Så brug din tid, så du gør godt for smukke du.
Dec 8, 2014
Dec 8, 2014 at 5:43 PM UTC
Man kender kun til oplevelsen af lykke efter den er erfaret, og det blot er et minde.
Et minde om den sommer; med tusindevis af grin og tonsvis af cigaretter. Dyne på terrassen og brændemærker i foret. ******* glæde på et skyhøjt niveau. Guld værd.
Man får en bid af en tidløs lykke, som gør en tosset af kærlighed til livet - og til de man deler livet med. Flere lykkelige øjeblikke end nogensinde før. Men lykke er til for at smages; og ikke for at spises. Og efter sommer kommer vinter; kryber sig op og ånder en i nakken. Den uundgåelige vinter vi alle foragter, hvor farver bliver nedtonede og grin dæmpede. Skal sluges som grå grød på en søndag morgen.
Jeg kan kun håbe at jeg får serveret en knivspids lykke igen næste år.
Det er min livret
Feb 5, 2015
Feb 5, 2015 at 1:40 PM UTC
Jeg er ******* furious
På renden til døden
En pine i skallen
Vores samfund er af pacifisme
Du bliver smidt ud hvis du krummer hår
Du bliver smidt i spjældet hvis du ******* slår
Jeg lover dig min kære
Du er ikke alene
Vi skal lige have noget på det rene
Mit alu-bat rammer dit klamme fjæs
Og jeg råber til jeg bliver ******* hæs
Du er så ******* imbecil
At jeg får lyst til at skyde dig med en pil
Dine grimme bryn og snottede tryne
Ja fandme om du skal gemme dig under din dyne
For du har gjort mig farlig
Og bare roligt det er ikke arveligt
Men jeg smadrer dit kranie
For det eneste du snakker om
Er dit ******* terrarie
Din stemme piver i mit hoved
Jeg brænder dig sort af sod
Min kære lille mide
Hold kæft jeg får dig til at lide
Bare vent og se
Jeg kommer til at le
Jan 26, 2015
Jan 26, 2015 at 9:08 AM UTC
Books – a medicine saturnine.
Those who have books shine
With lively bright colour twine.
Books – a Daniel – be in shrine
To take us all up with whine.
Saraswati, indeed, did opine
My talents with saccharine
And help me for Her to reassign
Her position in the world malign.
With her help I Monorhyme define
And made many people it dine
With garlic or ginger or brine.
Oh! Goddess! Help me refine
The world with your dyne –
Books – a medicine saturnine.
Oct 1, 2017
Oct 1, 2017 at 11:06 PM UTC
Du bidder i din underlæbe til den er helt blodig og hudløs.
Dine hænder er gemt inde i dine alt for lange ærmer.
Neglelakken farver dine nedbidte negle grå, den er halvt afpillet og krakeleret, så der kun er en lille plet af grå tilbage. Dine øjne er mere røde end blå og de ser ned på dine sammenkrøllede tær og skæve fødder. Dit blonde hår er uglet efter et forsøg på at rive det ud af din blege blødende hovedbund i frustration. Du skriger, men skrigene når ikke ud til nogen. Bare der var nogen der ville fortælle dig at det du prøver at flygte fra er noget indeni. Det kommer krybende op igennem din ømme mave på de mest uventede tidspunkter. Den kryber sig videre op til din hals og den kvæler dig så du bliver nødt til at snappe efter vejret. Du tænker, men tankerne er kun disse negative tanker som du så *** får når du er alene om natten under din ikke så varme dyne. Du kan flygte så længe du vil, men den vil altid være i dig.
Aug 16, 2015
Aug 16, 2015 at 12:59 PM UTC
Heroes occluded from view have sifted through her ashes so you don't have to
And they sleep under different stars than those that won your adoration.
They take breaths of giants,
Their shouts a spurious sideband hissing through ambivalent night,
A soliton refracted amongst a billion points of light.
Jul 1, 2015
Jul 1, 2015 at 9:03 AM UTC
as dyne
packed parch
and hard
in pettifog
with hopes
of his
fine lore
would evoke
lavender oil
then exhume
reed with
desire there
longing Rembrandt
but with
gallivant now
ripe with
more gestalt
Nov 24, 2018
Nov 24, 2018 at 1:19 PM UTC
Kravler tilbage til ham
på tredje gang
Efterhånden gør min nakke ondt
af tusindevis
af kilo
af tanker
af ham.
Hele tiden,
konstant,
24/7,
3 om natten,
17 om dagen,
lige nu
og
om 5 minutter.
Og han frustrerer mig.
Lad mig være
eller lad mig være din
sagde jeg
den aften i bilen,
hvor en grå himmel lå
som en dyne
over os.
Lad mig tænke
sagde han
og kyssede mig,
og jeg lod ham gøre
begge dele.
Han var forelsket i mig,
han var nok bare mere forelsket
i nøgne piger.
Jeg kysser nu
mine cigaretter
i vindueskamme
på loftet
imens jeg tænker
at jeg burde have ladet vær
med at lade ham være.
Sep 17, 2015
Sep 17, 2015 at 1:07 PM UTC
I dag beskytter min dyne mig for omverdenen
og dens katastrofer og overdrivelser og
misforståelser og knivstik og trafikuheld og
hjertesmerter og kold kaffe og og regn og torden
og ild og
dig
Oct 30, 2017
Oct 30, 2017 at 3:43 PM UTC
Jeg er ude af den.
Sejler rundt mellem
drøm og virkelighed
og dun og vanvittighed.
Noget er efter mig,
jæger mig,
hader mig
vil røre mig.
Det bidder i mig,
hiver i mig,
kigger på mig
og ved,
hvem jeg er.
Jeg er bundet på hænder og fødder
mens den håner mig;
Her ligger den hjælpeløse,
som døde alene.
Alt er revet væk under mig,
som jeg vågner op
på et stille, mørkt værelse
med rullegardiner
og rad for egen dyne,
for jeg bliver dræbt her hver nat
for at leve videre dagen efter.
Jeg håber på,
at jeg en af nætterne
får lov til at være den,
der holder kniven.
Sep 13, 2016
Sep 13, 2016 at 8:42 PM UTC
The shadow of knowledge
is wonderful but how much
do we actually know?
The matter we perceive is not
a matter to another creature.
Constant change, everywhere
change of matter, change.
The great Tanzanian desert
flowing with sublime sweetness
caresses the mind of bias
with the mystic dunes of music.
The wind which plays shapes
blowing the movement of ash
but is it wind which moves?
The dune moves by itself.
As a walker stepping slowly
the dunes step wisely ahead
making 17 meters per year
a crescent on earth and in sky.
The moon, the sister of the dune
observes its everlasting shape
creeping along the dyne horns
sand cascading into half-moon.
Sep 14, 2020
Sep 14, 2020 at 7:09 PM UTC