"drypper" poems - Hello Poetry

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

0

Jul 27, 2015

Jul 27, 2015 at 4:36 PM UTC

marmaladescreams

Ensomheden

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

45

jeg vågner med dugblå øjenlåg til morgener der aldrig ser dagens lys min krop er en flod fra top til tå jeg drypper morgenlys og stjernestøv

0

Oct 23, 2015

Oct 23, 2015 at 8:20 PM UTC

klara

havet på afstand

jeg vågner med dugblå øjenlåg til morgener der aldrig ser dagens lys min krop er en flod fra top til tå jeg drypper morgenlys og stjernestøv

9

Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt

0

May 22, 2017

May 22, 2017 at 8:51 AM UTC

knudstrup

Alting er så flytigt

Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt

39

jeg er lystig tænker lidt på dig rør ved mig selv men lige pludselig drypper det på mit lagn jeg tuder og kan ikke stoppe så istedet for at trille ært triller jeg nu tårer what a life

0

Feb 12, 2015

Feb 12, 2015 at 2:50 PM UTC

ungdomspoet

onani og tuderi

jeg er lystig tænker lidt på dig rør ved mig selv men lige pludselig drypper det på mit lagn jeg tuder og kan ikke stoppe så istedet for at trille ært triller jeg nu tårer what a life

10

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

0

Feb 19, 2018

Feb 19, 2018 at 3:26 AM UTC

ungdomspoet

historier om det der er sket

føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere

75