"diskret" poems
Jeg gik ind til festen. Jeg så ham. Han tænkte på mig. Han holdt diskret øje. Han så mig svinge håret. Han kiggede på mine lange ben snog sig på dansegulvet.
Jeg dansede. Jeg havde en fest. Jeg glemte alt om ham. Imens han kyssede hendes læber. Jeg vidste *** var billig. Jeg var ligeglad. Det var han ikke. Jeg kom, jeg så, jeg sejrede.
Jeg er mere end hende. Det vidste både han, *** og jeg. Jeg vidste at alle vidste det.
Jeg sagde til ham, at han kunne gøre bedre. Han smilede skævt. Han var flov. Han var blevet grå. Han havde intet lys. Jeg lyste af glæde, lækkerhed og overskud.
Jeg gik. Jeg forsvandt. Jeg lod ham stå. Han var tilbage.
Jeg var sammen med andre, selvom jeg var alene.
Han var alene, selvom han var sammen med en anden.
Oct 25, 2015
Oct 25, 2015 at 7:06 AM UTC
hurtigt
dog diskret
får jeg kigget på ham
et glimt af utilpashed
og varme
stryger igennem hans ansigt
genertheden strømmer op i mig
føles som en bølge af sommerfugle
der ikke kan vente
med at slå deres vinger ud
kigger ham igen i øjnene
og åbner dørens til hans sjæl
kan se igennem ham nu
kan se at han føler det samme
som mig
men alligevel
løber jeg væk
gemmer mig
hurtigt
dog diskret
Dec 9, 2014
Dec 9, 2014 at 5:28 PM UTC
på bordet med den pastelgule dug ligger brevet, der aldrig leveres
og alle de anstændige cafébesøgende kigger diskret
fugtige sommervarme lår, sammenklistrede på sædets plastik-læder
knækkende hjerter, knirkende sommerbriser
der er ikke rigtig noget at gøre ved det
siges der, og trækkes på skulderen
og så sidder man dér
og klistrer og knækker og knirker
og knuses
af sommervarmen,
af café-medarbejderne
af brevet
Mar 10, 2016
Mar 10, 2016 at 10:07 AM UTC