"digt" poems
jeg ønsker et liv fyldt med roser
lyserødt papir i skrivemaskiner, samlet i en bog
kærlighed kærlighed kærlighed
magoritter, tusindfryd, susanne med det sorte øje
fuglesang, solen - gennem blafrende blade
en rislen fra åen
kys og varm hud, afslappet og blidt
hængekøjer i solen
karbade
bål og stjerneklare nætter
sejlture og forlystelser
latterkramper og søvnig glæde
hvide, rene flader og saftige grønne planter
sæbeduft, overskud
tidlige morgener, sort the, appelsiner
fotografier og broderi og maleri
ansvar og tillid og fællesskab
viden og nysgerrighed og åbenhed
måneskin og gåture
vinyler og vin
genbrugstøj i alverdens lettere afblegede farver
dristige outfits, personlighed
blommefarvet øjenskygge, kongeblå jakker
friske lagner
støvfrit, skinnende
glæde og tilpashed
uden arbejdsmarkedets brusende angstprovokation
uden ensomheden
uden dem
Feb 2, 2016
Feb 2, 2016 at 4:01 PM UTC
Hvis man som jeg, voksede op i det tyvendeårhundredes spæde år, så er man en del af generation Overspringshandling. Hvis du som jeg, husker Alfons Åbergs udtryk ,,Jeg skal bare liiige," så er du en del af denne generation. Hvis du som jeg, har talt uden at gøre, så er du en del af denne generation.
Så lad os gøre noget. Lad os vise hvad vi kan. For vi kan/er mere end vi tror; mere end de tror. Jeg vil starte med det samme, så jeg håber du er med mig - jeg skal bare liiige
. . .
f.b
May 12, 2014
May 12, 2014 at 12:18 PM UTC
Jeg vågner brat op
I solens lysende skær
Lettende er jeg
Apr 18, 2015
Apr 18, 2015 at 4:09 AM UTC
De spørger om alle mine digte er om dig?
Jeg svare altid nej, men det er de måske lidt alligevel...
Men mest om mig selv, mest om mig selv dengang jeg var med dig. Mest om mig og mig selv og om dig og om hvordan du gjorde mig kantet og skarp.
Handler det om ham? Hvem ham, svare jeg? De griner, for de ved godt at jeg ved hvad de mener. De mener ham der bringer mine tanker i kog, ham der udkogte og udkørte og dæmpede mig, og dampede ud over alles forventninger, for bare at få en dråbe accept på sig. Ham der ikke tror han er god nok, men god nok til at fortælle at andre er gode nok, når han har brug for at få af vide at han god nok, og flot nok og høj nok, og....Ja. Det er nok ham, og hvad så, hvis det passer mig at skrive om en spasser, der har kastet mig, ind og ud af hjertekar, ind i en blindgyde, af blinde svar?
De spørger om alle mine digte er om dig?
Nej men det er dette digt, SVARE JEG.
Aug 6, 2019
Aug 6, 2019 at 5:52 PM UTC
min mor har altid set på mig som en kat
*** kan ikke fordrage det dyr
betegnelsen var baseret på et digt *** engang hørte
noget om en kat der strejfede rundt
og ikke havde nogen ejermand
for den var helt sin egen
trods min mor ikke kan fordrage katte
er der én kat *** elsker ubetinget
den sorte kat fra digtet
og jeg har altid været katten der ikke
ville fanges, ikke ville tæmmes eller bestemmes
så min mor gav op og lod mig gå mine egne veje
et og et halvt år gammel og store øjne
min mor prøvede at beskytte og nusse om mig
men allerede der var jeg blevet til en kat
jeg svarede hende "det skal du ikke kymre dig om mor"
så drejede jeg om og spaserede væk
min mor kunne aldrig beskytte den sorte kat
så *** lærte at elske den, netop fordi den er helt sin egen
og ingen andres
Nov 26, 2014
Nov 26, 2014 at 5:48 PM UTC
Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten
Glasset smadrede og splittede derefter til atomer
Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan
Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk
Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din
Der går dage og der går år
Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte
Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas
Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand
Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg
Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene
Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse
Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet
Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden
Feb 2, 2015
Feb 2, 2015 at 4:09 PM UTC
et rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide
det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde
og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden.
det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen
kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den
ryster og hiver efter vejret og falder
og langsomt smelter bort?
det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri?
ikke til at holde ud, jeg må væk, jeg må besøge ham eller
skrive et digt, jeg må gøre noget
for ellers flyder jeg over
af salte, kolde bølger der vælder
Sep 9, 2015
Sep 9, 2015 at 1:00 PM UTC
selvom vinden ikke længere hvisker
dit navn, og selvom jeg har
kysset andre læber, der var
næsten lige så kolde som dine
har jeg ikke glemt hvordan din
tunge foldede sig som en rutsjebane,
når du sad i bagagerummet med
en cigaret i din højre hånd,
og hvordan du kunne kysse mig
og røre mig
kun med øjnene, som altid smilede til mig
selv når de var slørede af tårer
jeg bar altid min kærlighed for dig
i min inderste blodårer
fordi jeg vidste at det var det mest sårbare
jeg ejede, mere sårbart end luften
i mine lunger, eller
det troede jeg i hvert fald
for du er her ikke længere, du er langt væk
og jeg kan ikke længere sende dig tanker
eller ord eller smile ad vores minder,
for jeg har foræret kærligheden i mine årer
til en anden
Sep 21, 2015
Sep 21, 2015 at 8:18 PM UTC
lange, krøllede hår på benene - lange, krøllede tanker i hovedet
omfavn en skygge
jeg beskæftiger mig med det forbipasserede
jeg bukker under og
jeg gør det rigtige
min radiator larmer, jeg beslutter mig for at gå i seng
aktiv kedsomhed
ovenpå:
- gulvbrædder
- mennesker
- væsker
- keramik
- skænderier
- dørkarme
- spindelvæv
- tanker, støv
- puder
- elektronik
- drømme
en samtale
tomandshold, alle mod alle
at danne alliance; at gå i opløsning
intern / ekstern motivation
forkludrende
en dagbog, et digt
livet som en kunstform, uforstået, uforstående
altopslugt
blege opmuntringer
pulserende irritation, bankende hjerte
intuitiv beskyttelse
nedenunder:
- sygdom
- maling
- stof
- teorier
- legemsdele
- bøger
- lys
- relationer
her:
- mig
- søvnløshed
- samtale og stilhed på én gang
generelt og meget specifikt
godnat
Nov 12, 2015
Nov 12, 2015 at 5:10 PM UTC
Jeg er ikke den nye Strunge, eller en anden ny fin poet
Jeg er her bare
Nogen vil nok mene at jeg prøver for meget
Jeg ved ikke hvordan man skriver et digt
Jeg bruger heller ikke nogen fine ord, der er alligevel ikke nogen der forstår det, for jeg ville da heller bruger ord som kan række ud til folket og som de forstår.
May 26, 2015
May 26, 2015 at 6:32 PM UTC
Mine digte er den eneste forbindelse til dig, og mine drømme.
May 15, 2019
May 15, 2019 at 7:08 PM UTC
et digt glider fra mig, falder som sand mellem mine fingre
syv sekunder, syv dage
hvem var jeg i går? hvem vil jeg være i morgen? som en let brise eller en tæt tåge bevæger vi os besværet gennem tiden, konstant med et øje på fortiden og tankerne i fremtiden
Dec 27, 2015
Dec 27, 2015 at 11:06 AM UTC
Smiler lidt for meget
I en bus på strandvejen
(Ikke den nord for Kbh)
Nobody Cares i ørene
Passer vel meget godt
Til det her (digt?)
Apr 3, 2015
Apr 3, 2015 at 7:13 AM UTC
JEG KAN IKKE FINDE UD AF DET
HVORDAN GØR JEG
HJÆLP
HJÆLP MIG, NU!
VIS MIG HVORDAN
HVORDAN JEG UDTRYKKER MIG
IGENNEM FINE OG POETISKE ORD
LÆR MIG DET
HVORDAN SKRIVER JEG ET DIGT
Oct 16, 2015
Oct 16, 2015 at 7:04 PM UTC
Hvis jeg
Deler
Ordene op
Sådan
Her
Kan jeg så
Kalde
Det
Et
Digt?
Det er
Tilfældige
Mellemrum
Og rimløst
Men det
Må
Da
Være et
Digt?
Feb 11, 2015
Feb 11, 2015 at 2:49 AM UTC
min mor sagde engang
noget der lød som et digt
din rose er død, ædt op af utøj, smidt ud
Nov 8, 2018
Nov 8, 2018 at 12:27 PM UTC
at gå rundt med et digt i hovedet, som så forsvinder når muligheden for at nedskrive den kommer
en tanke som et blåt mærke
Dec 4, 2015
Dec 4, 2015 at 5:59 PM UTC