Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"derfor" poems
***** Der var engang en slurk ***** der var bitter over, at alle andre altid skulle blande sig i dens smag. Derfor gjorde den drankeren svag. Sørgede for både udpumpning, black out og tømmermænd. ***** *****
0
Jan 24, 2015
Jan 24, 2015 at 10:55 AM UTC
*****
drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)
0
May 13, 2015
May 13, 2015 at 4:23 PM UTC
Landsbypigen
drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)
Continue reading...
43
*Jeg ligger i sneen Og føler ingenting. Kulden rør mig ikke, For den har allerede Gnavet sig ind til mine ben... Et ensomt snefnug falder på min kind, Blidt det rammer, Men jeg mærker det ik' Hvorefter det langsomt smelter Og triller ned ad min kind Som de tåre Jeg har grædt i tusindvis... Mine fodspor i sneen Er snart dækket af hvidt Jeg tænker, At dette ville Du nok gerne have set... Dette hvide landskab, Der skinner så blidt. Og jeg smiler, Men kun et øjeblik. Før jeg erindre, At sådan blev det ik'... Frosten bider mig i næsen, Men i øjeblikket er jeg Et halv-sociopatisk væsen Og derfor Ænser jeg den ik'... For jeg ved ik' hvordan Jeg skal komme igennem dagen, Som uret snart slår an... Den sidste dag, den sidste time, Før du lægges endeligt til hvile. Men lige nu vil jeg ikke tænke, Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke, Der langsomt tynger mig ned... Jeg vil blot ligge her i sneen Før jeg går ind Og lægger de sidste roser På kisten...*
0
Mar 20, 2016
Mar 20, 2016 at 5:38 AM UTC
En Afsked...
en integral har den funktion at hvis man differentierer den ender man op med den originale ligning uændret alt er som før måske er det derfor jeg troede at endnu en chance til endnu en idiot ville give mig ro i sjælen styr på livet og mine udregninger var korrekte 12 næsten 13 men resultatet var katastrofalt og jeg kunne strege det over men jeg satte to streger under i stedet
0
Mar 18, 2015
Mar 18, 2015 at 4:49 AM UTC
differentieret kærlighed
men ekkoer af stilhed raser når jeg kigger mod vindueskarmen. lagnerne er krusede, men aftrykkene efter dig er her stadig. derfor har de sidste nætter været på de splintrede gulvbrædder, hvor du engang stod. dig. i fulde figur. selv min morgenkaffe smager af dig, men jeg savner den bitre smag, så vil du ikke nok ? f.b
0
Apr 28, 2014
Apr 28, 2014 at 1:03 AM UTC
Sindsforla
jeg føler mig lidt som glas gennemsigtigt og skrøbeligt og du jonglerer med mig kaster mig op i luften og griber mig igen men jeg ved at du en dag vil være ufokuseret og taber mig så jeg smadrer jeg har aldrig troet på mennesker der siger jeg vil altid elske dig for kærligheden er ikke en konstant men minder i virkeligheden mere om en ekspontitelfunktion som bølger og der skal arbejdes for at den kan vokse det er vel også derfor jeg ikke tror på ægteskabsløftet mest fordi jeg ikke stoler på kærligheden jeg ved at den er utilregnelig og ustyrlig men det jeg har mest lyst til er bare at forelske mig helt vildt og ukontrolleret men jeg tør ikke når kærlighed ikke er en konstant følelse men noget man skal kæmpe for og er i konstant bevægelse jeg er ikke sikker på at jeg er stærk nok tvivlen på om der findes en derude som tør kæmpe for mig vokser i mine hjertekamre og jeg er bange for at tillægge mine egne følelser for dig værdi for hvad nu hvis jeg tager fejl og der rent faktisk findes en konstant kærlighed at det måske er det jeg føler for dig? tanken skræmmer mig mere end døden selv som egentlig er et dårligt eksempel fordi jeg altid har fundet døden smuk og ren og fredfyldt men måske vil jeg i min grav drømme om et liv med dig som jeg aldrig fik fordi jeg er rædselsslagen for at elske
0
Jul 26, 2016
Jul 26, 2016 at 4:19 PM UTC
en konstant kærlighed
Alt er blevet mindre, mens tvivlen er blevet større Det er derfor jeg står og banker lydløst, på din splintrede trædør Det er som om du hverken kan se eller høre For jeg skriger dig jo i hovedet som aldrig før Intet, er det eneste du gør At lukke verdenen ude, er alt du tør. (f.b)
0
Sep 8, 2014
Sep 8, 2014 at 5:58 PM UTC
Anelser
Jeg tager det stille og roligt denne gang, jeg forventer intet af fremtiden, men jeg forventer troskab og ærlighed, hvis jeg skal blive i det. Jeg vil være der for ham og støtte ham, men jeg vil hverken kontrollere ham eller bestemme over ham, jeg vil stole på ham og lade ham nyde sit liv med sine venner og veninder, men jeg forventer han kun vil have min kærlighed og det er nok for ham. Jeg kan virkelig godt lide ham, jeg er stolt af ham og elsker hans personlighed, han er helt sig selv og han er ikke bange for hvad andre tænker. Jeg elsker når han kysser mig når vi vågner, nusser mig og putter sig helt op ad mig, hele natten, ligemeget hvor varmt det er, er han altid helt tæt på mig hele natten. Han er fantastisk og han fandt mig og omvendt i en svær tid, men den tid har ændret mig både fysisk og psykisk. Jeg elsker mit nye jeg og det er sikkert også derfor det her er rigtigt denne gang, fordi jeg endelig har fundet mig selv og jeg elsker mig selv
0
Apr 24, 2018
Apr 24, 2018 at 4:53 AM UTC
Daydreaming 4#
Du stråler virkelig i blændende lys og på broer over søer i københavn og om morgenen til kaffe og på mandage under grå himmel og bare sådan generelt. Din personlighed smiler til folk, og det er nok derfor du stråler. Du fortæller historier med dine øjne og kysser folk med dine smil og krammer dem med din latter. Men alligevel kender ingen dig; du børster tårer væk med fingrespidserne og løber videre ud på vejen. Du kysser drenge du ikke kan lide, og aldrig dem du har kigget på i baren. og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden. Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem. Og jeg kender dig godt nok til at vide at du har mørkerad.
0
Oct 14, 2015
Oct 14, 2015 at 7:01 AM UTC
Solstråle
vi er gået fra Tindermatch til at vi chattede på Tinder til at vi blev enige om, at vi ville elske at se Monets have til at vi mødtes og drak tre øl til at vi grinte og snakkede til at vi skiltes du sagde, at du syntes det havde været hyggeligt jeg gav dig ret jeg sagde, at jeg syntes vi skulle mødes igen stilhed og jeg tvivlede hvis du altså havde lyst, for det havde jeg, sagde jeg igen og det havde du også, sagde du lykkeligvis til sidst vi krammede og jeg var teenagepinlig og kom til at træde på din fod du skulle med bus 100 og jeg med 4a vi er nu venner på facebook og det kilder i min mave og det føles rart at nogen gerne vil mig og det kan jeg virkelig godt bruge og det føles virkeligt, helt oprigtigt, rart og egentlig er jeg også klar til kærlighed og klar til romantiske pladdersamtaler om at ”du er sød” ”nej du er sød” og ”du lægger på først” ”nej du lægger på først” for det er nok kærlighed jeg savner det er nok derfor jeg ikke føler mig hjemme det er nok også derfor at jeg ingen glæde føler det er det jeg har manglet det er dig jeg har manglet (Marolle)
0
Mar 22, 2015
Mar 22, 2015 at 11:58 AM UTC
Første date
I en vejkant, i kanten af vejen ligger jeg På asfaltens kolde krop Spredt ud mellem småsten og tyggegummi DNA strøg fra alle der har gået her inklusivt dig. Derfor ligger jeg her. Bastant er min kropsvægt Tynget til vejens massive længsel, efter gå gang, hop, og dans. Måske fortvivler mine tåre? Jeg fylder afløb, huller, og hjerter ud med metaforisk kapgang I et naivt håb om at din ømhed vil ligge sig i en vejkant, i kanten af vejen.
0
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:19 PM UTC
pPåÅ vVeEjJeEnN
Jeg drejer min antikke globus hvor skal turen gå hen? Et sted fjernt, et sted opdigtet eller et sted i mit sind? Et sted med kærlighed? Et sted med fred? Et sted med lykke? Et sted med overskud? Et sted uden savn? Et sted uden tårer? Min sjæl hungrer efter alle disse ting Jeg ved godt jeg er elsket og jeg ved godt jeg ikke er alene det gør bare så fandens ondt når livet er noget rod og man føler det hele sejler og bølgerne er lige så store som på det åbne, kolde og dybe hav. Derfor drejer jeg min globus og drømmer og håber på bedre tider (Marolle)
0
Dec 13, 2014
Dec 13, 2014 at 2:37 PM UTC
Væk for en tid
Jeg er så så fuld og her er tomme flasker på perronen, som triller rundt i vinden, og de minder mig om folk. Tomme eller ødelagte eller begge dele eller lidt af hvert Jeg er så så fuld og jeg tager hjem alene for at vågne til tømmermænd og mascara på puden i stedet for en som dig, fordi du leger med din lighter og mit hjerte er lavet af papir. Derfor er jeg så så fuld og alene på perronen Venter på at noget tager mig hjem så jeg selv kan krølle papiret sammen i min brystkasse på endnu en lørdag aften.
0
Oct 8, 2015
Oct 8, 2015 at 12:33 PM UTC
Tomme flasker
Du fik mig til at drikke champagne på landet og have høne i lejligheden. Du kunne få selv en blå himmel til at rødme. Og du levede livet så fint så fint lille kat, og det er måske derfor en engel forelskede sig i dig Og de sagde at man ikke skulle kalde sig selv hel med sin elskede. At man selv var en hel. Men jeg er ingen hel nu. Ingen halv heller. Snarer ingenting. En sørgelig ting.
0
Jul 24, 2015
Jul 24, 2015 at 7:32 PM UTC
Lille kat
Jeg kigger på månen og ser den er fuld Måske kigger du også? Mine tanker er fulde fulde af dengang fulde af minder fulde af beslutninger. Beslutninger om at jeg vil passe på mig selv passe på mit hjerte passe på mit helbred passe på ikke at blive såret Derfor, beskytter jeg mig Derfor, lukker jeg alle ude Derfor, lukker jeg mig inde (Marolle)
0
Dec 3, 2014
Dec 3, 2014 at 11:28 AM UTC
Onsdag klokken 17.27
Jeg tager mig selv i at savne dig imellem sekunder Og tænker på da du vågnede en morgen og røg en cigaret i vindueskarmen i køkkenet, og jeg lagde mærke til dig. Måden du kiggede ud på gaden og beundrede den. Den var åben, hvilket du misundede den for. Det kunne du aldrig være. Der var altid noget ved dig, som forblev et mysterie for mig. Jeg kunne ikke finde ud af dig, og jeg tror heller ikke, at du kunne finde ud af dig selv. Det er nok derfor du ikke længere ryger i mine vindueskarme. Men jeg savner dig alligevel imellem sekunder, fordi nok er gaden stadig åben, men den vil aldrig længere være det samme uden dig til at drikke rom med imens vi kigger på mennesker. Gaden er lukket for mig nu ligesom du var dengang.
0
Dec 6, 2015
Dec 6, 2015 at 6:20 PM UTC
Imellem sekunder
Det har stået på længe Rigtig længe For længe. Jeg løber væk, og lader alt være som det er og forbliver. Jeg vil ikke forblive, så derfor tager jeg afsted. Jeg pakker mine følelser væk, blot for altid. Trækker i mine sko, og lader alt stå tilbage. For jeg vil gå steder du ikke har gået, jeg vil møde mennesker du ikke har mødt, jeg vil elske en som jeg ikke har elsket. Jeg vil bare have lov til at være mig! Jeg har pakket mine ting, og døren er låst. Blot for altid.
0
Dec 5, 2017
Dec 5, 2017 at 7:29 PM UTC
Blot for altid.
Jeg vidste at jeg var frembrusende i forhold til dig men du vidste at jeg var som en flamme der havde behov for at brænde derfor var du mørklagt til tider helt usynlig men aldrig underkastet og jeg, aldrig dominerende vi komplimenterede hinanden som to ørne i skyen to fisk i samme strøm som en flamme i mørket og som to individer fanget i den samme trivielle fortvivlelse to J.P
0
Jan 21, 2015
Jan 21, 2015 at 4:06 PM UTC
Flamme
vi ville være for evigt men intet er for evigt derfor er vi nu intet for evigt intet
0
Feb 8, 2015
Feb 8, 2015 at 11:44 AM UTC
Du sagde
jeg kunne se dét i hans øjne når han kiggede på mig så derfor kunne jeg ikke forstå hvorfor han ikke ville give mig og dét en chance men så gik det op for mig at han selvfølgelig ikke kunne se det selv for der var jo ikke noget spejl så han kunne ikke betragte sit spejlbillede og se hvilke øjne han kiggede på mig med
0
Nov 26, 2014
Nov 26, 2014 at 5:54 PM UTC
spejlet
der er altid en usagt samtale mellem os når vi mødes jeg ved at du kan analysere den måde mine øjne kigger på tusind ting på én gang og du ved at jeg kan læse hvad du mener når du bider dig i læben. vi er svage i vores stemmebånd men vi har universer i vores hoveder derfor betyder vores sammensyede læber intet så længe vi kan snakke og grine og kysse med vores øjne
0
May 27, 2015
May 27, 2015 at 6:07 PM UTC
Stemmebånd