"derfor" poems
***** Der var engang en slurk ***** der var bitter over, at alle andre altid skulle blande sig i dens smag. Derfor gjorde den drankeren svag. Sørgede for både udpumpning, black out og tømmermænd. ***** *****
Jan 24, 2015
Jan 24, 2015 at 10:55 AM UTC
drømmen om storbyslivet og drømmen om ****
mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile
det var sådan jeg havde forestillet mig det
livet i byen versus livet i landet
min forestilling var korrekt i starten
nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber
jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig
jeg blev det menneske jeg ikke ville være
det menneske der altid er forjaget
det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden
det menneske der ikke kan andet end at smalltalke
jeg blev det menneske jeg ikke ville være
endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv
jeg husker, hvem jeg var engang
jeg husker de stille morgener, med den friske luft
jeg husker gåtur med mine forældres labrador
jeg husker roen
jeg husker smilene
jeg husker minder
jeg savner
jeg holder disse minder i live
jeg bliver mindet om dem ofte
specielt når jeg har de dårlige dage
når jeg så tilbringer tid med mine home-girls
da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem
alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene
disse er splittet mellem personer fra landsbylivet
personer der kender mig fra mit gamle liv
disse personer søger jeg til på dårlige dage
for jeg blev det menneske jeg ikke ville være
nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder
og omvendt forsøger jeg at forstå deres
men det kan aldrig blive det samme
for vi har levet forskellige liv før vi mødtes
og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt
man kan snakke om her og nu begivenheder
og forsøge at skabe fælles minder
der kan snøre os sammen som et spindelvæv
eller et ekstra sikkerhedsnet
men nye bekendtskaber vil forevig og altid
minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet
for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være
(Marolle)
May 13, 2015
May 13, 2015 at 4:23 PM UTC
*Jeg ligger i sneen
Og føler ingenting.
Kulden rør mig ikke,
For den har allerede
Gnavet sig ind til mine ben...
Et ensomt snefnug falder på min kind,
Blidt det rammer,
Men jeg mærker det ik'
Hvorefter det langsomt smelter
Og triller ned ad min kind
Som de tåre
Jeg har grædt i tusindvis...
Mine fodspor i sneen
Er snart dækket af hvidt
Jeg tænker,
At dette ville
Du nok gerne have set...
Dette hvide landskab,
Der skinner så blidt.
Og jeg smiler,
Men kun et øjeblik.
Før jeg erindre,
At sådan blev det ik'...
Frosten bider mig i næsen,
Men i øjeblikket er jeg
Et halv-sociopatisk væsen
Og derfor
Ænser jeg den ik'...
For jeg ved ik' hvordan
Jeg skal komme igennem dagen,
Som uret snart slår an...
Den sidste dag, den sidste time,
Før du lægges endeligt til hvile.
Men lige nu vil jeg ikke tænke,
Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke,
Der langsomt tynger mig ned...
Jeg vil blot ligge her i sneen
Før jeg går ind
Og lægger de sidste roser
På kisten...*
Mar 20, 2016
Mar 20, 2016 at 5:38 AM UTC
en integral
har den funktion
at hvis man differentierer den
ender man op
med den originale
ligning
uændret
alt er
som før
måske er det derfor
jeg troede
at endnu en chance
til endnu en idiot
ville give mig
ro i sjælen
styr på livet
og mine udregninger
var korrekte
12 næsten 13
men resultatet
var katastrofalt
og jeg kunne
strege det over
men
jeg satte
to streger under
i stedet
Mar 18, 2015
Mar 18, 2015 at 4:49 AM UTC
men ekkoer af stilhed raser når jeg kigger mod vindueskarmen.
lagnerne er krusede, men aftrykkene efter dig er her stadig. derfor har de sidste nætter været på de splintrede gulvbrædder, hvor du engang stod. dig. i fulde figur.
selv min morgenkaffe smager af dig, men jeg savner den bitre smag, så vil du ikke nok ?
f.b
Apr 28, 2014
Apr 28, 2014 at 1:03 AM UTC
jeg føler mig lidt som glas
gennemsigtigt og skrøbeligt
og du jonglerer med mig
kaster mig op i luften
og griber mig igen
men jeg ved at du en dag
vil være ufokuseret og
taber mig
så jeg smadrer
jeg har aldrig troet på mennesker
der siger
jeg vil altid elske dig
for kærligheden er ikke en konstant
men minder i virkeligheden mere
om en ekspontitelfunktion
som bølger
og der skal arbejdes for at den kan
vokse
det er vel også derfor jeg ikke tror på
ægteskabsløftet
mest fordi jeg ikke stoler på kærligheden
jeg ved at den er utilregnelig og ustyrlig
men det jeg har mest lyst til er bare at forelske mig
helt vildt og ukontrolleret
men jeg tør ikke
når kærlighed ikke er en konstant følelse
men noget man skal kæmpe for
og er i konstant bevægelse
jeg er ikke sikker på at jeg er stærk nok
tvivlen på om der findes en derude
som tør kæmpe for mig
vokser i mine hjertekamre
og jeg er bange for at tillægge mine egne
følelser for dig værdi
for hvad nu hvis jeg tager fejl
og der rent faktisk findes en konstant kærlighed
at det måske er det jeg føler for dig?
tanken skræmmer mig mere end døden selv
som egentlig er et dårligt eksempel
fordi jeg altid har fundet døden
smuk og ren og fredfyldt
men måske vil jeg i min grav drømme
om et liv med dig som jeg aldrig fik
fordi jeg er rædselsslagen for at
elske
Jul 26, 2016
Jul 26, 2016 at 4:19 PM UTC
Alt er blevet mindre, mens tvivlen er blevet større
Det er derfor jeg står og banker lydløst, på din splintrede trædør
Det er som om du hverken kan se eller høre
For jeg skriger dig jo i hovedet som aldrig før
Intet, er det eneste du gør
At lukke verdenen ude, er alt du tør.
(f.b)
Sep 8, 2014
Sep 8, 2014 at 5:58 PM UTC
Jeg tager det stille og roligt denne gang,
jeg forventer intet af fremtiden,
men jeg forventer troskab og ærlighed, hvis jeg skal blive i det.
Jeg vil være der for ham og støtte ham,
men jeg vil hverken kontrollere ham eller bestemme over ham,
jeg vil stole på ham og lade ham nyde sit liv med sine venner og veninder, men jeg forventer han kun vil have min kærlighed og det er nok for ham.
Jeg kan virkelig godt lide ham, jeg er stolt af ham og elsker hans personlighed, han er helt sig selv og han er ikke bange for hvad andre tænker.
Jeg elsker når han kysser mig når vi vågner, nusser mig og putter sig helt op ad mig, hele natten, ligemeget hvor varmt det er, er han altid helt tæt på mig hele natten.
Han er fantastisk og han fandt mig og omvendt i en svær tid, men den tid har ændret mig både fysisk og psykisk. Jeg elsker mit nye jeg og det er sikkert også derfor det her er rigtigt denne gang, fordi jeg endelig har fundet mig selv og jeg elsker mig selv
Apr 24, 2018
Apr 24, 2018 at 4:53 AM UTC
Du stråler virkelig i blændende lys
og på broer over søer i københavn
og om morgenen til kaffe
og på mandage under grå himmel
og bare sådan generelt.
Din personlighed smiler til folk,
og det er nok derfor du stråler.
Du fortæller historier med dine øjne
og kysser folk med dine smil
og krammer dem med din latter.
Men alligevel kender ingen dig;
du børster tårer væk med fingrespidserne
og løber videre ud på vejen.
Du kysser drenge du ikke kan lide,
og aldrig dem du har kigget på i baren.
og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden.
Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem.
Og jeg kender dig godt nok til at vide
at du har mørkerad.
Oct 14, 2015
Oct 14, 2015 at 7:01 AM UTC
vi er gået fra Tindermatch
til at vi chattede på Tinder
til at vi blev enige om, at vi ville elske at se Monets have
til at vi mødtes og drak tre øl
til at vi grinte og snakkede
til at vi skiltes
du sagde, at du syntes det havde været hyggeligt
jeg gav dig ret
jeg sagde, at jeg syntes vi skulle mødes igen
stilhed og jeg tvivlede
hvis du altså havde lyst, for det havde jeg, sagde jeg igen
og det havde du også, sagde du lykkeligvis til sidst
vi krammede og jeg var teenagepinlig og kom til at træde på din fod
du skulle med bus 100 og jeg med 4a
vi er nu venner på facebook
og det kilder i min mave
og det føles rart at nogen gerne vil mig
og det kan jeg virkelig godt bruge
og det føles virkeligt, helt oprigtigt, rart
og egentlig er jeg også klar til kærlighed
og klar til romantiske pladdersamtaler
om at ”du er sød” ”nej du er sød” og ”du lægger på først” ”nej du lægger på først”
for det er nok kærlighed jeg savner
det er nok derfor jeg ikke føler mig hjemme
det er nok også derfor at jeg ingen glæde føler
det er det jeg har manglet
det er dig jeg har manglet
(Marolle)
Mar 22, 2015
Mar 22, 2015 at 11:58 AM UTC
I en vejkant, i kanten af vejen
ligger jeg
På asfaltens kolde krop
Spredt ud mellem småsten og tyggegummi
DNA strøg fra alle der har gået her
inklusivt dig.
Derfor ligger jeg her.
Bastant er min kropsvægt
Tynget til vejens massive længsel,
efter gå gang, hop, og dans.
Måske fortvivler mine tåre?
Jeg fylder afløb, huller, og hjerter ud
med metaforisk kapgang
I et naivt håb om at din ømhed
vil ligge sig i en vejkant, i kanten af vejen.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:19 PM UTC
Jeg drejer min antikke globus
hvor skal turen gå hen?
Et sted fjernt, et sted opdigtet eller et sted i mit sind?
Et sted med kærlighed?
Et sted med fred?
Et sted med lykke?
Et sted med overskud?
Et sted uden savn?
Et sted uden tårer?
Min sjæl hungrer efter alle disse ting
Jeg ved godt jeg er elsket
og jeg ved godt jeg ikke er alene
det gør bare så fandens ondt
når livet er noget rod
og man føler det hele sejler
og bølgerne er lige så store
som på det åbne, kolde og dybe hav.
Derfor drejer jeg min globus og drømmer
og håber på bedre tider
(Marolle)
Dec 13, 2014
Dec 13, 2014 at 2:37 PM UTC
Jeg er så så fuld
og her er tomme flasker
på perronen,
som triller rundt
i vinden,
og de minder mig
om folk.
Tomme
eller ødelagte
eller begge dele
eller lidt af hvert
Jeg er så så fuld
og jeg tager hjem alene
for at vågne til tømmermænd
og mascara på puden
i stedet for en
som dig,
fordi du leger
med din lighter
og mit hjerte er lavet
af papir.
Derfor er jeg så så fuld
og alene på perronen
Venter på at noget
tager mig hjem
så jeg selv
kan krølle
papiret
sammen
i min brystkasse
på endnu en lørdag aften.
Oct 8, 2015
Oct 8, 2015 at 12:33 PM UTC
Du fik mig til at drikke champagne på landet og have høne i lejligheden. Du kunne få selv en blå himmel til at rødme. Og du levede livet så fint så fint lille kat, og det er måske derfor en engel forelskede sig i dig
Og de sagde at man ikke skulle kalde sig selv hel med sin elskede. At man selv var en hel. Men jeg er ingen hel nu. Ingen halv heller. Snarer ingenting. En sørgelig ting.
Jul 24, 2015
Jul 24, 2015 at 7:32 PM UTC
Jeg kigger på månen
og ser den er fuld
Måske kigger du også?
Mine tanker er fulde
fulde af dengang
fulde af minder
fulde af beslutninger.
Beslutninger om
at jeg vil passe på mig selv
passe på mit hjerte
passe på mit helbred
passe på ikke at blive såret
Derfor, beskytter jeg mig
Derfor, lukker jeg alle ude
Derfor, lukker jeg mig inde
(Marolle)
Dec 3, 2014
Dec 3, 2014 at 11:28 AM UTC
Jeg tager mig selv i at savne dig
imellem sekunder
Og tænker på da du vågnede en morgen og røg en cigaret i vindueskarmen i køkkenet, og jeg lagde mærke til dig. Måden du kiggede ud på gaden og beundrede den. Den var åben, hvilket du misundede den for. Det kunne du aldrig være. Der var altid noget ved dig, som forblev et mysterie for mig. Jeg kunne ikke finde ud af dig, og jeg tror heller ikke, at du kunne finde ud af dig selv. Det er nok derfor du ikke længere ryger i mine vindueskarme. Men jeg savner dig alligevel imellem sekunder, fordi nok er gaden stadig åben, men den vil aldrig længere være det samme uden dig til at drikke rom med imens vi kigger på mennesker.
Gaden er lukket for mig nu
ligesom du var dengang.
Dec 6, 2015
Dec 6, 2015 at 6:20 PM UTC
Det har stået på længe
Rigtig længe
For længe.
Jeg løber væk, og lader alt være som det er og forbliver.
Jeg vil ikke forblive, så derfor tager jeg afsted.
Jeg pakker mine følelser væk, blot for altid.
Trækker i mine sko, og lader alt stå tilbage. For jeg vil gå steder du ikke har gået, jeg vil møde mennesker du ikke har mødt, jeg vil elske en som jeg ikke har elsket. Jeg vil bare have lov til at være mig!
Jeg har pakket mine ting, og døren er låst.
Blot for altid.
Dec 5, 2017
Dec 5, 2017 at 7:29 PM UTC
Jeg vidste at jeg var frembrusende
i forhold til dig
men du vidste at jeg var som en flamme
der havde behov for at brænde
derfor var du mørklagt
til tider helt usynlig
men aldrig underkastet
og jeg, aldrig dominerende
vi komplimenterede hinanden
som to ørne i skyen
to fisk i samme strøm
som en flamme i mørket
og som to individer
fanget i den samme trivielle fortvivlelse
to J.P
Jan 21, 2015
Jan 21, 2015 at 4:06 PM UTC
vi ville være for evigt
men intet er for evigt
derfor er vi nu intet
for evigt
intet
Feb 8, 2015
Feb 8, 2015 at 11:44 AM UTC
jeg kunne se dét i hans øjne når han kiggede på mig
så derfor kunne jeg ikke forstå
hvorfor han ikke ville give mig og dét en chance
men så gik det op for mig
at han selvfølgelig ikke kunne se det selv
for der var jo ikke noget spejl
så han kunne ikke betragte sit spejlbillede og se
hvilke øjne han kiggede på mig med
Nov 26, 2014
Nov 26, 2014 at 5:54 PM UTC
der er altid en usagt samtale
mellem os når vi mødes
jeg ved at du kan analysere
den måde mine øjne kigger
på tusind ting på én gang
og du ved at jeg kan
læse hvad du mener
når du bider dig i læben.
vi er svage i vores stemmebånd
men vi har universer
i vores hoveder
derfor betyder vores
sammensyede læber intet
så længe vi kan
snakke og grine og kysse
med vores øjne
May 27, 2015
May 27, 2015 at 6:07 PM UTC