"deler" poems - Hello Poetry

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

0

May 13, 2015

May 13, 2015 at 4:23 PM UTC

marolle

Landsbypigen

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

43

Man kender kun til oplevelsen af lykke efter den er erfaret, og det blot er et minde. Et minde om den sommer; med tusindevis af grin og tonsvis af cigaretter. Dyne på terrassen og brændemærker i foret. ******* glæde på et skyhøjt niveau. Guld værd. Man får en bid af en tidløs lykke, som gør en tosset af kærlighed til livet - og til de man deler livet med. Flere lykkelige øjeblikke end nogensinde før. Men lykke er til for at smages; og ikke for at spises. Og efter sommer kommer vinter; kryber sig op og ånder en i nakken. Den uundgåelige vinter vi alle foragter, hvor farver bliver nedtonede og grin dæmpede. Skal sluges som grå grød på en søndag morgen. Jeg kan kun håbe at jeg får serveret en knivspids lykke igen næste år. Det er min livret

0

Feb 5, 2015

Feb 5, 2015 at 1:40 PM UTC

llcb

Smagen af lykke

Man kender kun til oplevelsen af lykke efter den er erfaret, og det blot er et minde. Et minde om den sommer; med tusindevis af grin og tonsvis af cigaretter. Dyne på terrassen og brændemærker i foret. ******* glæde på et skyhøjt niveau. Guld værd. Man får en bid af en tidløs lykke, som gør en tosset af kærlighed til livet - og til de man deler livet med. Flere lykkelige øjeblikke end nogensinde før. Men lykke er til for at smages; og ikke for at spises. Og efter sommer kommer vinter; kryber sig op og ånder en i nakken. Den uundgåelige vinter vi alle foragter, hvor farver bliver nedtonede og grin dæmpede. Skal sluges som grå grød på en søndag morgen. Jeg kan kun håbe at jeg får serveret en knivspids lykke igen næste år. Det er min livret

5

Vinterkulda sprer seg i rommet Biter seg fast i nakken Stålet fryser Det har sluttet å dryppe Alt som gjenstår er kulde Og en kald klump med kjøtt Hjertet er revet ut Det slår ikke mer Døden deler ikke på kjærlighet

0

May 31, 2013

May 31, 2013 at 8:58 PM UTC

jonathan-dyhre

Untitled

Vinterkulda sprer seg i rommet Biter seg fast i nakken Stålet fryser Det har sluttet å dryppe Alt som gjenstår er kulde Og en kald klump med kjøtt Hjertet er revet ut Det slår ikke mer Døden deler ikke på kjærlighet

9

Med blond hår som en kappe efter sig Tramper med de små ben i store støvler Uldtrøjen samler dråber og laver perler På en ø i Danmark trasker mens det høvler Tramper med de små ben i store støvler Vinden deler lussinger ud og skriger skingert Skriger for hende og kastes med tiden Træhytter står banket op som kolde telte Uldtrøjen samler dråber og laver perler Læberne slår revner og bryder det røde lag Bryder det med mere rødt som smeltet jern Smadre isen med støvlen og går i land På en ø i Danmark trasker mens det høvler Rock'n Roll drøner i ørene og skriger med vinden Op ad stien til en by i dybfrossen kuppel For at stivne med de andre til al for hård musik

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 7:33 AM UTC

annastorm

Frost

Med blond hår som en kappe efter sig Tramper med de små ben i store støvler Uldtrøjen samler dråber og laver perler På en ø i Danmark trasker mens det høvler Tramper med de små ben i store støvler Vinden deler lussinger ud og skriger skingert Skriger for hende og kastes med tiden Træhytter står banket op som kolde telte Uldtrøjen samler dråber og laver perler Læberne slår revner og bryder det røde lag Bryder det med mere rødt som smeltet jern Smadre isen med støvlen og går i land På en ø i Danmark trasker mens det høvler Rock'n Roll drøner i ørene og skriger med vinden Op ad stien til en by i dybfrossen kuppel For at stivne med de andre til al for hård musik

16

måske ser vi ikke hvordan vi falder fra hinanden når vi ikke holder blikket længere end to sekunder selvom vi deler fortorvet med fremmede ansigter det er midt i det travle tog når drengen smiler med unge læber og ingen mundvige gengælder hans glædeblik det hele sker i et øjeblik når vi alle for længst er gået forbi ingen lukker dig ind i deres tankeunivers for "hvad nu hvis" ingen ved hvem de er for alt hvad vi ved er at vi er brikker i et spil, hvor tillid er et fremmedord og livstørstige sygdomme er mere almindelige end ordet undskyld

0

May 28, 2015

May 28, 2015 at 2:33 PM UTC

tesler

måske

måske ser vi ikke hvordan vi falder fra hinanden når vi ikke holder blikket længere end to sekunder selvom vi deler fortorvet med fremmede ansigter det er midt i det travle tog når drengen smiler med unge læber og ingen mundvige gengælder hans glædeblik det hele sker i et øjeblik når vi alle for længst er gået forbi ingen lukker dig ind i deres tankeunivers for "hvad nu hvis" ingen ved hvem de er for alt hvad vi ved er at vi er brikker i et spil, hvor tillid er et fremmedord og livstørstige sygdomme er mere almindelige end ordet undskyld

17

Hvis jeg Deler Ordene op Sådan Her Kan jeg så Kalde Det Et Digt? Det er Tilfældige Mellemrum Og rimløst Men det Må Da Være et Digt?

0

Feb 11, 2015

Feb 11, 2015 at 2:49 AM UTC

amalie-kjr-andersen

Untitled

Hvis jeg Deler Ordene op Sådan Her Kan jeg så Kalde Det Et Digt? Det er Tilfældige Mellemrum Og rimløst Men det Må Da Være et Digt?

19

Het lijkt soms zo gemakkelijk. Blij zijn blijkt dan toch niet zó vermakelijk. Ik bijt en kauw en zeg "Oei, sorry, smakelijk!" tegen jou. Het voelt zo egocentrisch, onbezonnen, om (zelfs zwakkelijk) te delen dat je ligt te zonnen. Het is niet echt, ver zonnen, als werk, onbegonnen, om te onrafelen wat is en waarin ik mij vergis. Hoedanook, de planten zijn getrokken nog voor de grond ontgonnen, nog voor de bus vertrokken. De grootste, gemeenste deler heeft de prijs der groenteteler wederom gewonnen. De reis is lang en hobbelig, de pudding in mijn **** voorheen bedekt met hard en knobbelig.

0

Mar 7, 2019

Mar 7, 2019 at 5:13 PM UTC

Daan

Doorbijten

Het lijkt soms zo gemakkelijk. Blij zijn blijkt dan toch niet zó vermakelijk. Ik bijt en kauw en zeg "Oei, sorry, smakelijk!" tegen jou. Het voelt zo egocentrisch, onbezonnen, om (zelfs zwakkelijk) te delen dat je ligt te zonnen. Het is niet echt, ver zonnen, als werk, onbegonnen, om te onrafelen wat is en waarin ik mij vergis. Hoedanook, de planten zijn getrokken nog voor de grond ontgonnen, nog voor de bus vertrokken. De grootste, gemeenste deler heeft de prijs der groenteteler wederom gewonnen. De reis is lang en hobbelig, de pudding in mijn **** voorheen bedekt met hard en knobbelig.

19