"dansktimerne" poems
I skolen skriver jeg sagprosa,
og rækker flittigt hånden op i dansktimerne.
Jeg smiler til lærerne på gangen
og kommer med åndssvage sarkastiske kommentarer,
som de alligevel i et-eller-andet omfang,
finder humoritiske.
Jeg løber ture ad hovedvejen,
og løber mod bilerne,
i håbet om,
at en-eller-anden vil lægge mærke til den tåre,
der løber ned af min højre kind.
Når jeg kommer til den sidevej,
hvor min dansklærer bor,
vender jeg hovedet,
kigger,
og efterfølgende leder jeg i mængden,
efter en sort bil, der kunne være hendes.
Når jeg kommer til stranden,
standser jeg brat op.
Tager musikken ud af ørene og prøver at få tiden til at stå stille.
Når jeg kommer hjem skriver jeg digte.
Apr 7, 2015
Apr 7, 2015 at 1:54 PM UTC
jeg er kommet til et punkt
hvor jeg er begyndt at overanalysere i dansktimerne
det siger min dansklærer ihvertfald
*** siger:
men hvad er historiens reelle mening?
jeg er kommet til et punkt
hvor det ikke gør ondt mere
fordi jeg er blevet
vant
til smerten
vant
til historierne
jeg overser
alt
og alligevel
overanalysere jeg
stadig
alt det, der ikke er reelt
Nov 30, 2014
Nov 30, 2014 at 1:07 PM UTC
Jeg er kommet til et punkt
hvor jeg er begyndt at overanalysere i dansktimerne
det siger min dansklærer ihvertfald
*** siger:
men hvad er historiens reelle mening?
jeg er kommet til et punkt
hvor det ikke gør ondt mere
fordi jeg er blevet
vant
til smerten
vant
til historierne
jeg overser
alt
og alligevel
overanalysere jeg
stadig
alt det, der ikke er reelt
Apr 7, 2015
Apr 7, 2015 at 1:59 PM UTC