"bygget" poems - Hello Poetry

Du danser rundt i kroppen på mig, med en gentagende melankolsk klang. Din krop er metrisk opbygget, bygget af sten - op. Et spareprojekt. Jeg skulle have kysset dig længere. Holdt dig tæt ind. Lad mig ikke gå alene i verden, For du gør mig så gal At mit indre bliver kvalmende og jeg græder Jeg kan mærke dine følelser, selvom jeg ikke er dig. Du, dig er kommaet for MIN død. Dræbt af en overdosis kærlighed, som var en envejs kærlighedaffære. Jeg flæber og græder, indtil du stopper med at betale med kys pakket ind i stjålne følelser fra andre.

0

Apr 22, 2015

Apr 22, 2015 at 8:38 AM UTC

holkenfeldt

Kommaet for min død

Du danser rundt i kroppen på mig, med en gentagende melankolsk klang. Din krop er metrisk opbygget, bygget af sten - op. Et spareprojekt. Jeg skulle have kysset dig længere. Holdt dig tæt ind. Lad mig ikke gå alene i verden, For du gør mig så gal At mit indre bliver kvalmende og jeg græder Jeg kan mærke dine følelser, selvom jeg ikke er dig. Du, dig er kommaet for MIN død. Dræbt af en overdosis kærlighed, som var en envejs kærlighedaffære. Jeg flæber og græder, indtil du stopper med at betale med kys pakket ind i stjålne følelser fra andre.

9

Det var kortvarigt patronerne dansede sterilt henover himlen, og forgyldte os med regn. Vi løb. Forsøgte at slippe alt i en rusende dans. Stemningen omfavnede os med rødvinskys. Eliderede os fra virkeligheden. Vi er født af natten med hjerter døsige af kærlighed. Du talte i lydbølger og radiofonisk sammenlignede du mig med kokain. - du var bygget af mosaik og duftede af skrøbelighed. Der fór strøm igennem dit elektriske, bedøvede hjerte.' Da du sagde mit navn, tænkte jeg på forårsregn, og mit hjerte smeltede af poesi. Det var udefinerbart, Kortvarigt.

0

Jan 14, 2015

Jan 14, 2015 at 11:11 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Udefinerbart (?)

Det var kortvarigt patronerne dansede sterilt henover himlen, og forgyldte os med regn. Vi løb. Forsøgte at slippe alt i en rusende dans. Stemningen omfavnede os med rødvinskys. Eliderede os fra virkeligheden. Vi er født af natten med hjerter døsige af kærlighed. Du talte i lydbølger og radiofonisk sammenlignede du mig med kokain. - du var bygget af mosaik og duftede af skrøbelighed. Der fór strøm igennem dit elektriske, bedøvede hjerte.' Da du sagde mit navn, tænkte jeg på forårsregn, og mit hjerte smeltede af poesi. Det var udefinerbart, Kortvarigt.

12

Mine følelser raser og slår ud mod de murer de har bygget bider og river i alt der rør sig Flænser kød, brækker knogler, dræber alt Jeg skriger min smerte ud Men ingen svarer De vender sig bare og lader mig stå Alene i mørket

0

Dec 5, 2016

Dec 5, 2016 at 4:24 PM UTC

jane-deer

I Mørket

Mine følelser raser og slår ud mod de murer de har bygget bider og river i alt der rør sig Flænser kød, brækker knogler, dræber alt Jeg skriger min smerte ud Men ingen svarer De vender sig bare og lader mig stå Alene i mørket

9

kvindegråd skærer hul i mit hjerte usundt miljø af hårde kvinder der spidser tænder for at kunne forsvare sig selv ingen hjælp at hente ingen kære mor her hvor jeg bor men aldrig hørte hjemme et hus bygget af glasskår for vi er alle ødelagte vaserne er smadrede og min illusion om en stærk kvinde er knækket i takt med at jeg hørte dig græde og så dig råbe og skrige jeg så dig ligge besvimet på jorden og jeg var den eneste der var der til at passe på dig min illusion om en stærk kvinde blev til en virkelighed men kvinden var ikke dig det var mig

0

Mar 21, 2015

Mar 21, 2015 at 3:32 PM UTC

ungdomspoet

hallengreen

kvindegråd skærer hul i mit hjerte usundt miljø af hårde kvinder der spidser tænder for at kunne forsvare sig selv ingen hjælp at hente ingen kære mor her hvor jeg bor men aldrig hørte hjemme et hus bygget af glasskår for vi er alle ødelagte vaserne er smadrede og min illusion om en stærk kvinde er knækket i takt med at jeg hørte dig græde og så dig råbe og skrige jeg så dig ligge besvimet på jorden og jeg var den eneste der var der til at passe på dig min illusion om en stærk kvinde blev til en virkelighed men kvinden var ikke dig det var mig

24

hjerter i symbiose og hjertestrengene spænder sig ud over flere kilometers vidde en evig higen efter den fjerne hjemplanet opbygget af opaler og citronkernerne og lyserøde negle og nattergalesang med en befolkning bestående udelukkende af måneskin og champagnebobler som smelter sammen og genopstår sarte og bløde og i konstant venskabelighed vi er bygget til så meget mere til at brænde til at svæve, at opløses og gensamles essenstænkningen forskydes og jeg eksisterer to steder på én gang mit folk som skytsengle bevåger alle jeg nærer glødende kærlighed for og kysser alle ensomme menneskers øjenlåg, forstår den s ø g e n d e s j æ l s s a n s e l i g h e d og på en grøn-tyrkis morgen vil du finde din hjemstavn og brænde, svæve, opløses og gensamles som dit sande jeg grøn og formløs og uendelig

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 6:30 PM UTC

en-anonym-skikkelse

rum-væsenligt

hjerter i symbiose og hjertestrengene spænder sig ud over flere kilometers vidde en evig higen efter den fjerne hjemplanet opbygget af opaler og citronkernerne og lyserøde negle og nattergalesang med en befolkning bestående udelukkende af måneskin og champagnebobler som smelter sammen og genopstår sarte og bløde og i konstant venskabelighed vi er bygget til så meget mere til at brænde til at svæve, at opløses og gensamles essenstænkningen forskydes og jeg eksisterer to steder på én gang mit folk som skytsengle bevåger alle jeg nærer glødende kærlighed for og kysser alle ensomme menneskers øjenlåg, forstår den s ø g e n d e s j æ l s s a n s e l i g h e d og på en grøn-tyrkis morgen vil du finde din hjemstavn og brænde, svæve, opløses og gensamles som dit sande jeg grøn og formløs og uendelig

21

du umulige kærlighed snart glemt, men alligevel forevigt gemt inde i min indre og ydre bevidsthed du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer; destinationer, individer, genstande dér minder mig om dig jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud jeg ligger nu alene i græsset glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel som det sidste jeg ser inden jeg lukker begge mine øjne i og møder dig i en af mine mange drømme åh så naivt og med forvrængede forhåbninger om du og jeg tørrer blidt, med knyttet hånd en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd at dét forvrængede tankesystem her er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt på dét jeg på én og samme tid absolut er bevidst om, aldrig kommer til at ske udover i mine drømme

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 6:05 PM UTC

Louiselarsen22

[opslugt]

du umulige kærlighed snart glemt, men alligevel forevigt gemt inde i min indre og ydre bevidsthed du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer; destinationer, individer, genstande dér minder mig om dig jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud jeg ligger nu alene i græsset glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel som det sidste jeg ser inden jeg lukker begge mine øjne i og møder dig i en af mine mange drømme åh så naivt og med forvrængede forhåbninger om du og jeg tørrer blidt, med knyttet hånd en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd at dét forvrængede tankesystem her er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt på dét jeg på én og samme tid absolut er bevidst om, aldrig kommer til at ske udover i mine drømme

26