"bygger" poems
Hvorfor lader du mig hænge
Når du ved jeg afhænger af dig
Jeg lyser
Men aflyser
Så snart du er tæt
Vi danser på solen
Jeg bliver kun forbrændt
Mens du
Bliver gylden
I et ikke-eksisterende to-mands moment
Du iscenesætter en historie
Som så *** er fortalt
Men som dog
Fortælles forskelligt
En historie som burde være kompromiser og engelsang
Men som blot
Er en giftig afhængighed
Jeg bygger op
Mens du river ned
Jeg tæller hvert sekund
Du fortsætter
Jeg fortsætter
Hvorfor er vi ikke ærlige
Det er dét
Igen af os ved
En erklæring
Holder jeg inde
Mens jeg tror
På en kommende løsning
Men jeg ved
Og du ved
Der ingen er
I giftig afhængighed
Jun 25, 2015
Jun 25, 2015 at 10:32 AM UTC
bag tæppet af nostalgi ligger
fossende imitationslege og
mindreværdskomplekser i samme form som
selvretfærdighedens diktatur
akkumuleret støj som emalje over byen, barrieren mellem universet og os
gennem tæppet af nostalgi ser man
absolut i n g e n t i n g
vi griner som om vi mener det
men ingen af os er hinandens første valg, dette er ingen frivillige løsning
sådan bliver andre mennesker ens sidste udvej
tilfældige mennesker
tilfældig ensomhed
bitterheden ætser ind i sjælen hvis den ophobes
ensomheden borer sig så dybt at den med tiden
erstatter ens skelet
så bygger og støtter hele ens tilstedeværelse på følelsen, der som
istapper i åbne arme den udstrakte hånd den opsøgende kommentar
modarbejder ens eksistens
May 12, 2016
May 12, 2016 at 4:39 PM UTC