"byens" poems - Hello Poetry

Så sidder vi her igen Oppe men stadig nede Det grå slør dækker dit ansigt Hver onsdag Jeg kigger op og møder dit blik Men når verden udenfor altid rager til sig, så sidder vi her Torsdag Romantisk Skulle man tro Vi åbner øjnene op og lever videre fra igår Ak man kunne ønske andet Rugbrødsmadder er rådighedens beløb lige nu Rødvinssjatterne fra weekendens strabadser afmærker sig på dugen Fredag og fri Her finder den nådesløse halvtomme kærlighed sig tid Til dig Til mig Fristelser skal jo stilles og med sprit og vin i blodet, går det let Vi lever og dog ikke Vi er levende døde Men vi er to Os to Mandag Glansbilledet gemmes ikke væk, for det har aldrig været fremme Ord over mad er ikke noget vi gør i Men i tavshed er vi verdens mestre Tirsdag sker det Ikke Byens larm en tidlig morgen Togets forsinkelser minder mig om livets selvfølger, som jeg går og venter på Nøglen drejes i Onsdag

0

Jan 22, 2017

Jan 22, 2017 at 3:12 PM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

Ugens dage

Så sidder vi her igen Oppe men stadig nede Det grå slør dækker dit ansigt Hver onsdag Jeg kigger op og møder dit blik Men når verden udenfor altid rager til sig, så sidder vi her Torsdag Romantisk Skulle man tro Vi åbner øjnene op og lever videre fra igår Ak man kunne ønske andet Rugbrødsmadder er rådighedens beløb lige nu Rødvinssjatterne fra weekendens strabadser afmærker sig på dugen Fredag og fri Her finder den nådesløse halvtomme kærlighed sig tid Til dig Til mig Fristelser skal jo stilles og med sprit og vin i blodet, går det let Vi lever og dog ikke Vi er levende døde Men vi er to Os to Mandag Glansbilledet gemmes ikke væk, for det har aldrig været fremme Ord over mad er ikke noget vi gør i Men i tavshed er vi verdens mestre Tirsdag sker det Ikke Byens larm en tidlig morgen Togets forsinkelser minder mig om livets selvfølger, som jeg går og venter på Nøglen drejes i Onsdag

32

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

0

Apr 12, 2018

Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC

HazelLamb

Horn(minder).

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

12

Tager toget den forkerte vej så vi kan snakke syv minutter mere men du er en snyder og pludselig står jeg i centrum bliver et lille bymenneske der køber mad og kaffe jeg gemmer mig blandt byens ansigter kører over langebro i bus aftensolen er min svaghed jeg ønkser at bussen vil blive ved med at køre skrive føre mig men med et skal jeg af og jeg er efterlandt med mindet om de syv lange sekunder du fastholde mit blik

0

Sep 21, 2014

Sep 21, 2014 at 3:22 PM UTC

mercedes-b

Tog

Tager toget den forkerte vej så vi kan snakke syv minutter mere men du er en snyder og pludselig står jeg i centrum bliver et lille bymenneske der køber mad og kaffe jeg gemmer mig blandt byens ansigter kører over langebro i bus aftensolen er min svaghed jeg ønkser at bussen vil blive ved med at køre skrive føre mig men med et skal jeg af og jeg er efterlandt med mindet om de syv lange sekunder du fastholde mit blik

18

I nattens mulm og mørke Fandt sjælene vej Min mund føltes som tørke Men du gjorde det til en leg Mit hjerte var tomt og øde Og kulden blæste på mig Men kun med dette møde Fandt kærligheden vej Nu blev jeg helt varm Og stjernen skinnede for oven Byens høje larm Forsvandt ligesom sorgen Du tog mig i din favn Jeg var ikke alene Pludselig blev du min havn Du forstod at forene

0

Dec 2, 2016

Dec 2, 2016 at 10:55 AM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

Sjælenes vej

I nattens mulm og mørke Fandt sjælene vej Min mund føltes som tørke Men du gjorde det til en leg Mit hjerte var tomt og øde Og kulden blæste på mig Men kun med dette møde Fandt kærligheden vej Nu blev jeg helt varm Og stjernen skinnede for oven Byens høje larm Forsvandt ligesom sorgen Du tog mig i din favn Jeg var ikke alene Pludselig blev du min havn Du forstod at forene

16

*** blomstrede Engang for ham *** er en død rose nu De ****** på blomsterne Henne i byens park Men *** skal blomstre En dag I en anden Der skal du blændes I hans blomsterstøv

0

Apr 16, 2017

Apr 16, 2017 at 4:23 PM UTC

lisette-margrethe-

Blomsterstøv

*** blomstrede Engang for ham *** er en død rose nu De ****** på blomsterne Henne i byens park Men *** skal blomstre En dag I en anden Der skal du blændes I hans blomsterstøv

10