Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem
For at finde en sætning
Eller blot et ord
Dedikeret til os
Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise
At der i andre tider levede nogle som os
Gående op og ned ad de samme gader
Med fingrene flettede på præcis samme måde
Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden
Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises
Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag
Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen
Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt
Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt
Skulle vi ikke love hinanden
At lukke øjnene til hver en tid
Skærme os fra solen

Vi fik jo hinanden til sidst
Som dagen smeltede ind i aftenen
og vi to ind i hinanden
Den torsdag i (Hjerter)kongens by
Du lovede mig sommeren
i bytte for et løfte
om at finde min vej tilbage til dig
Satte mit bryst i brand og ilden er
endnu ikke slukket
Af askerne opstod vores begyndelse

Tung er tiden
på mine øjenvipper
mindet tatoveret
under mine øjenlåg
hvert et blik
et polaroid
skal viftes i vinden
for at blive klart
du er utydelige arme
en skygge
om dagen, om natten et
kvælertag under spotlight
om natten fremkaldes
højdefineret lys på stribe
med lukkede øjne
ses illusionen klarest:
hver nat kysser du mig for første gang
men der skal mere til
for at vække publikums gunst
selv den 14-årige på første række
råber: KLICHÉ
så du lader dine skarpe fingre
vandre ned til mit bryst
mærke pulsen for sidste gang
inden instruktørers planlagte
uventede vendepunkt:
kolde hænder om min hals
nu knækker filmen
nu knækker
dit stemmebånd så du må hviske
det er ikke dig, det er mig
det ER virkelig mig
siger du
sig det gen
sig det så mange gange
at ordene bliver baggrundsmusik
så kan du måske selv høre
hvor lidt mening den sætning giver
til tonen af er hjerte der slår
men det eneste du hører
er instruktørers jubelråb
da dine hænder strammer til om min hals
herfra hvor vi står
kan vi fotograferes fra alle vinkler
og kaldes kunst
et unikum, et stjerneskud da
lyset forsvinder fra mine øjne og
jeg falder
ind i vågen tilstand
har jeg blå mærker
efter dine fingrerspidser

jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller,
svømme rundt i havet som venter på mig i dine
brune øjne
jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold
november nat
jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre
af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser
drømme om dine omfavnelser imens du er i en
koma af søvn, som var du næsten borte
mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn
efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende
hænder, når du endelig får din vilje
kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet
næste morgen,
når din seng er kold, fordi jeg listede ud i
natten kl 4

Og som jeg forestiller mig fremtiden
Overvældes jeg af en kvalmende følelse
Jeg vil ingen anden end dig
Lad mig blive gammel
mens jeg ligger på dit bryst
Og lytter til lyden af dine rolige åndedrag
Tanken om at du måske en dag
Ikke er her længere
Får tårerne til at krybe frem
Min mave snorer sig sammen
Prøver at glemme tanken
Men det er for sent
De snurrer rundt og gør mig svimmel
Jeg troede aldrig at jeg ville blive så
Involveret i dig
Du skræmmer mig
Fra vid og sans
Vær sød ikke at knuse mit hjerte

Strækmærker kravler hen over hendes nøgne krop
som tigerstriber
Slynger sig vildt om hendes bryst,
hendes mave,
hendes lår,
og alle de andre dele af hendes krop
som *** hader

Jeg glemmer aldrig den dag jeg første gang fortalte om smagen af mine tåre, om stenen i mit hjerte og om smerten i mit bryst.
Da jeg fortalte de tanker jeg altid har været bange for at tænke og hvordan jeg følte mig tusinde kilo lettere efter.  Hvordan to hænder, to læber og to kroppe mødtes til en leg, hvordan du fuldendte mig og hvordan du ubevidst gjorde livet værd at leve.
Din berøring og din accept var så tilfredstillende og kompletgørende  at de selv de hårdeste stunder pludselig virkede overkommelige.

Du overtog mig med en sådan omhug, du gjorde at mit hjem føltes som et hjem og at mit liv føltes som et liv.
Selv din mindste berøring jog selv den værste smerte bort, og selvom jeg ikke altid siger det, så sætter jeg pris på din eksistens.
Jeg sætter pris på din medmenneskelighed, din vejrtrækning og din måde at se verden på.

Du har åbnet mine øjne for verdens vidunderlighed, og jeg har indset hvor utroligt heldig jeg er. Tak.

En flæbende mekanisme der hiver efter vejret imellem gråden.
Venter på at luften løfter dit bryst
Venter på at blodet gør dine kinder røde.
Drænet for tårer men græder videre i håb om at mine tåre virker som i Disneyfilm og du vågner igen.

"Hvem?" spørger de
"Ham," siger jeg og henviser til min fod i forbinding "som har brækket min ankel," og derefter til mit bryst "og knust mit hjerte."

*** kom videre og jeg har ondt af dig, for *** overså alle dine fejl, dit temprament, din egoisme, din manglende evne til at elske andre end dig selv. *** kunne have fået alle i verden, men *** valgte stadig dig, hver gang. Alt du er nu, er en revne i hendes fortid, et ar på hendes bryst, et minde der falmer hurtigere end et billede af dig i en forseglet kasse, der er blevet gemt. Måske *** nu vil kæmpe for en der elsker hende, i stedet for en der suger livet ud af hende, aldrig tilfreds, selv ikke med hendes slående hjerte i hans grådige hænder.

verden smelter under solen
jeg smelter uden solen
ingen kan læse hinandens tanker men alle vil prøve
vi smiler men med aggression under huden
tyngdekraften har lagt sin tunge hånd på mit bryst, skubber mig mod jorden
jorden, som smelter

Du behøvede ikke bruge dine hænder
for at røre mig
Og jeg har for længst givet op,
og givet mig hen
til denne følelse
Ladet dig flytte ind i mit hoved
og bosætte dig i mit bryst
Og jeg tror vores atomer kom
fra den samme stjerne
for du synes mig mere familiær
end min mors trøstende stemme
Du har taget patent på mit hjerte

jeg lægger krop til den mose der vokser ud af sandet som er dig
og jeg bliver overkrop i dette lille ***
og du bliver en indsunken sødme som jeg indtager
gennem kirtlerne der findes på begge sider af mit bryst
og jeg ligger i ske med varmen, der sniger sig ind under vinduet
og beundrer solen, smagfuld, som den tør vise sig her