"brikker" poems - Hello Poetry

En tæt klæbende masse af dukker med tomme øjne og deres hjerteløse dukkeførere. Samfundets opdræt af hjernevaskede personligheder. De strømmer forbi mig, som rotter der løber febrilsk i kloakken. Jeg er en i blandt. Oprettet som en profil på ligegyldige styresystemer. Du, jeg, vi, os er et label, et produkt, en opskrift. Vi er ligegyldige brikker der omrokeres konstant efter tåbelige tendenser. Uden personlighed. Fortabte dukker uden deres dukkeførere.

0

Feb 12, 2015

Feb 12, 2015 at 7:19 AM UTC

maja-klit

En i blandt

En tæt klæbende masse af dukker med tomme øjne og deres hjerteløse dukkeførere. Samfundets opdræt af hjernevaskede personligheder. De strømmer forbi mig, som rotter der løber febrilsk i kloakken. Jeg er en i blandt. Oprettet som en profil på ligegyldige styresystemer. Du, jeg, vi, os er et label, et produkt, en opskrift. Vi er ligegyldige brikker der omrokeres konstant efter tåbelige tendenser. Uden personlighed. Fortabte dukker uden deres dukkeførere.

1

Knoglemarven skifter i takt med humørets svingninger Frekvensen bliver højere og mere skinger, forfærdelig Krummede kroppe klistret sammen på lange rækker Uden nogen form for holdning - i frygt for fremtid, Plastic indenfor grænserne af mit lukkede land ******* fake, ægtheden, menneskeligheden forsvinder - Sammen med gode værdier og et fælles ansvar Laver om, men det vender den forkerte vej Ingen er velkomne, kom os ikke nær. Danmark falder sammen, som brikker i et spil, farvel.

0

Sep 30, 2015

Sep 30, 2015 at 2:27 AM UTC

holkenfeldt

Mit land

Knoglemarven skifter i takt med humørets svingninger Frekvensen bliver højere og mere skinger, forfærdelig Krummede kroppe klistret sammen på lange rækker Uden nogen form for holdning - i frygt for fremtid, Plastic indenfor grænserne af mit lukkede land ******* fake, ægtheden, menneskeligheden forsvinder - Sammen med gode værdier og et fælles ansvar Laver om, men det vender den forkerte vej Ingen er velkomne, kom os ikke nær. Danmark falder sammen, som brikker i et spil, farvel.

10

Jeg søger søgte søger stadig efter brikker pusler spil spiller med brikkerne til de samles jeg samler dem i et spil og jeg spiller det spiller levende spillevende og lever i de spil som jeg finder i haven for jeg har en have og haven har et træ jeg har et træ der bærer æbler somme tider sidste år bar det ingen ingenting men tingene kom kom ud af luften blev luftet luftet ud med sproget sproget sprang ud og det blomstrede pludselig og puslede raslede og voksede og skabte sproget skabte gennem mig jeg skabte mig og sproget i haven og udenfor men mest indeni så jeg nu søger forsøger at finde *** mellemrum imellem *** og ord for billeder forbilleder uden for mig

0

Jun 29, 2013

Jun 29, 2013 at 4:55 PM UTC

patricia-drake

Skabelse i mellemrum

Jeg søger søgte søger stadig efter brikker pusler spil spiller med brikkerne til de samles jeg samler dem i et spil og jeg spiller det spiller levende spillevende og lever i de spil som jeg finder i haven for jeg har en have og haven har et træ jeg har et træ der bærer æbler somme tider sidste år bar det ingen ingenting men tingene kom kom ud af luften blev luftet luftet ud med sproget sproget sprang ud og det blomstrede pludselig og puslede raslede og voksede og skabte sproget skabte gennem mig jeg skabte mig og sproget i haven og udenfor men mest indeni så jeg nu søger forsøger at finde *** mellemrum imellem *** og ord for billeder forbilleder uden for mig

51

måske ser vi ikke hvordan vi falder fra hinanden når vi ikke holder blikket længere end to sekunder selvom vi deler fortorvet med fremmede ansigter det er midt i det travle tog når drengen smiler med unge læber og ingen mundvige gengælder hans glædeblik det hele sker i et øjeblik når vi alle for længst er gået forbi ingen lukker dig ind i deres tankeunivers for "hvad nu hvis" ingen ved hvem de er for alt hvad vi ved er at vi er brikker i et spil, hvor tillid er et fremmedord og livstørstige sygdomme er mere almindelige end ordet undskyld

0

May 28, 2015

May 28, 2015 at 2:33 PM UTC

tesler

måske

måske ser vi ikke hvordan vi falder fra hinanden når vi ikke holder blikket længere end to sekunder selvom vi deler fortorvet med fremmede ansigter det er midt i det travle tog når drengen smiler med unge læber og ingen mundvige gengælder hans glædeblik det hele sker i et øjeblik når vi alle for længst er gået forbi ingen lukker dig ind i deres tankeunivers for "hvad nu hvis" ingen ved hvem de er for alt hvad vi ved er at vi er brikker i et spil, hvor tillid er et fremmedord og livstørstige sygdomme er mere almindelige end ordet undskyld

17