Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"bordet" poems
Jeg må da være den værste datter af alle døtre Jeg lod ham sidde der mutters alene Et ovalt bord og en lun lasagne foran sig En rank ryg iført en perfekt strøget blå skjorte Og han var så skuffet ked af det grædefærdig Fordi jeg var egoistisk - sagde han og han var hensynsløs - sagde jeg Og nu er alt bare så trist Trist af alt, var synet af ham alene ved bordet Det ovale bord Hvor han stirrede ind i væggen istedet for på mig Egoistiske jeg, mig men aldrig dig Ikke en lyd spillede for at opmundre ham Ikke andet end gaflen som tilsidst ramte den tomme tallerken som nok forundre og dundre frem for at opmundre Egoisme er min alkoholisme af individualisme men denne samvittighed smager af likør midt på dagen Han er måske den værste far af alle fædre men jeg må da være den værste datter af alle døtre
0
Nov 24, 2014
Nov 24, 2014 at 2:22 PM UTC
Jeg må da være den værste datter af alle døtre
der sad vi 4 venner om et terrassebord en tidlig tirsdag morgen hvor solen var på vej op småfulde, glade og trætte efter én mandagsøl der blev til flere der blev til en flaske Southern Comfort og vi skal være stille for de andre i lejligheden sover men vi fniser og er fulde og Karina skal til eksamen i morgen så det er vigtigt vi er stille altanen vender ned mod gaden og udsigten er eventyrlig vi evaluerer aftenen og fniser igen vi prøver at fnise stille, Karina jo 4 venner der er enige om at denne aften har været sjov 4 venner der er enige om at onklen og nevøen kunne lære det da de blev smidt ud af dørmanden 4 venner der er enige om at vi hvert fald skal i skole i morgen eller det er jo faktisk senere i dag eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde der bliver rullet en og den går på runde for 2 er det første gang for 2 er der ikke tal på gangen den kører rundt og rundt om bordet vi fniser igen, men dæmpet, Karina 3 tager hjem og 1 bliver tilbage   vi fniser hele vejen til bussen hele vejen i bussen og hjem 3 bliver til 2, 2 bliver til 1 jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter jeg går i seng smilende ikke fnisende, det gør 4 venner sammen bare smilende og føler mig velsignet over disse 4 venner og dér er alt udmærket (Marolle)
0
May 14, 2015
May 14, 2015 at 5:41 AM UTC
Mandag den 11. maj
Kafferinge på skrivebordet, hænder på gelænderet, for lange bukser, fransk om onsdagen og cigaret til frokost, AT og NG og NV og AP, krudseduller på bordet, børster tænder i bad, kold kaffe i stuen, kruseduller i mit hoved, 10 minutter i tog, 6 timers søvn, et kvarters grin og et par sekunders gab, knækker fingre, kysser kinder, skriver beskeder, hvide gummisko i støvregn, capri Sonne på stationen, en god snak, Naja Marie Aidt, søndagsmiddag, aflevering på lectio, lektion ved min computer, møde om innovation og introduktion til AT konklusion, smukke mennesker, januarudsalg, skilsmisser, nye mennesker, øhm og det er så fint.
0
Nov 11, 2015
Nov 11, 2015 at 6:13 PM UTC
.
Løftede fingre, sænkede bryn, små suk og lange sug af sju i smug og altid brug af dug på bordet og bordkort til kernefamilien, og kerner i brødet til børnene og bøn ved bordet af brødrene, og smil til hinanden og for andre og ikke for sjov, aldrig for sjov. Samtaler om skole og skolehjemsamtaler for hjemmets ejere, høje forventniger i fryseren og mælk i køleskabet, og smørret står ude så et barn går i seng med en varm kind og får kold aftensmad af kolde ansigter. Skråt op med hjertet er i hjemmet for hjemmet er hos hjertet, men nogle gange sidder hjertet bare fast i fryseren, så det er svært at komme væk derfra med hjertet i takt. Men hvis man en dag får løsrevet hjertet fra fryseren så selvom det højst sandsynligvis er iskoldt så kan det heldigvis i rette temperatur tø op, varmes og banke igen
0
Oct 19, 2015
Oct 19, 2015 at 1:39 PM UTC
Mor, far og børn med frosne hjerter
Tallerken, gaffel, glas og krus. Gryder, pande, høj og lav. Køleskabet min bedsteven. Ovn, vask og ske. Rindende vand og plaster på såret. Skærebræt og store knive. Blod på bordet, blod på salaten. Et højt irriteret brøl. Tekopper, kaffekopper, grimme kopper, flotte kopper. Skåle og dybetallerkner. Vandkander, brødkrummer og forgamle rester. Morgen, aften, nat og dag. Altid og aldrig. “tøm skraldespanden inden du går!”
0
Dec 19, 2016
Dec 19, 2016 at 5:36 AM UTC
Mit køkken
Natten fyldes med de tommeste ord, ingenting betyder noget når dine fingre ikke længere rører min hvide hud, og din mørke ånde ikke længere kærtegner min nakke og får mine læber til at gispe efter mere intet er vigtigere i natten end kærlighed og lige nu føler jeg mig tom som vinen på bordet og udbrændt som skoderne i askebæreret og smadret som mine drømme om du og jeg.
0
Oct 7, 2014
Oct 7, 2014 at 2:25 PM UTC
du og jeg
Skønnere har *** aldrig været end nu hvor jeg ser hende gennem et rødvinsglas. Hendes læber der leger tagfat med de smukke dråber og hendes øjne der betaget kigger ud i intetheden. Hendes lange, slanke fingre der holder om glasset med en sådan ligegyldighed. Det er nu i de lange dage og korte nætter jeg for første gang ser hende klart. Det er nu hvor håret bliver lysere og kjolerne bliver kortere at jeg ser hendes ynde og elegance. Det er nu, hvor intetheden tager over mig og den tomme flaske står på bordet at jeg indser, at *** er alt hvad jeg mangler, og alt hvad jeg aldrig får.
0
Oct 11, 2014
Oct 11, 2014 at 5:20 PM UTC
Rødvinsskøn
et uforstående hjerte forsømte dagdrømme om at høre en elskedes hvisken mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden under huden hoster viljestyrken op flygter fra vinden, flygter fra de uforstående en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm har ondt i mine fingre fra at skrive har ondt i min eksistens fra ikke at skrive at spejle det forhenværende tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet min krop fortæller mig at jeg skal stoppe ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter ræser over for gult følelsen i maven af kolliderende biler rødt lys
0
Apr 7, 2016
Apr 7, 2016 at 3:42 PM UTC
lyskurv
på bordet med den pastelgule dug ligger brevet, der aldrig leveres og alle de anstændige cafébesøgende kigger diskret fugtige sommervarme lår, sammenklistrede på sædets plastik-læder knækkende hjerter, knirkende sommerbriser der er ikke rigtig noget at gøre ved det siges der, og trækkes på skulderen og så sidder man dér og klistrer og knækker og knirker og knuses af sommervarmen, af café-medarbejderne af brevet
0
Mar 10, 2016
Mar 10, 2016 at 10:07 AM UTC
så sidder man dér
Dine øjne siger meget Men din mund er lukket Hele 7 sejl og én styrmand over bord “Ja”… “Nej”…Så korte er dine ord. Bordet er lukket, og vi har vendt vores kort Jeg er rød og du er sort.
0
May 7, 2017
May 7, 2017 at 3:30 PM UTC
Held i spil.
Jeg smed mine essere, men han endte alligevel med at rydde bordet.
0
May 2, 2016
May 2, 2016 at 8:08 PM UTC
Klørfem