"bor" poems
Benedict Arnold
We see them. Lying in the terrorist trap known as
The Uncomformers. What happened to them?
Did they say enough is enough? Stab their
Old buddies in their already turned backs? Well,
I guess some people just don’t understand….
Look at them!
They’re laughing!
How preposterous! They’re supposed to be lamenting or even just
Giving hushed whispers to someone about everyone else.
I can’t fathom—
How absurd!
The Good Girls
Ohhhhhh My Gosh! Can you like,
See how lame they are?
They just, like, don’t do anything.
I mean, I have never seen any of them at, like, any party!
Crazy! I know. They just keep to themselves,
I guess. But, I mean, come on? No parties!
Do they even know what fun is!?
Last night there was this really awesome one where,
I was dancing…..and drinking….and then I threw up in my boyfriend’s car!
Oh yeah,
Were exes now.
Anyway, I just, like, IDK.
I mean, who wouldn’t want to have the ultimate makeup and beauty?
It’s mind-blowing!
I swear their worlds are all, aerobics and songbirds.
But, whatever, you know?
Peacemaker
Talk about irritating. I hate people
Who stop fights before the crescendo finishes!
Bor-ring! Drama is what I live for.
Just let people ruin their lives already!
I’m dying for some action over here.
Hel-lo! Your “sensible justice” is causing me to have serious
Gossip underload. Stop getting in the
Way of everything! If you would just come in
One second after you usually do, there would be so
Much more to say.
It would be beyond belief if you just,
Go where you belong and stop
Interrupting before some of the most spectacular
Moments in people’s lives.
Iron King
This person is not so simple.
Loners that shield themselves from the world
Freaks that don’t want to experience reality
Maybe he’s evil
Attempting to hide a dark inheritance
Living in his mind, the Devil’s oasis
Visions of wonder and agony expressed throughout
Sending out blind waves of hatred to all who will not follow him into Hell.
Super creep.
I hope he leaves me alone.
I haven’t done anything to him…
May 28, 2012
May 28, 2012 at 12:07 PM UTC
“Vehicular Favouritism”
Opinion is how to know the best kind,
What preference hath thee of the best car?
For best may be based on the shiny find,
Is best not simply what takes thee so far?
The sights we see attract thine eye of gold,
Why pay unemployable hope and dream?
The best is but the one in heart found bold,
Doth it raise heart and soul? Or self-esteem?
The ride you find to be at utmost high,
Is this the one that you daily befriend?
May it differ how thine neighbor doth fly,
Do you favour the ones they recommend?
Think of this thought now short-- which is the best?
Four wheels and an engine-- matter the rest?
Mar 11, 2014
Mar 11, 2014 at 6:18 PM UTC
Someone saw our horse plough
A relic from a different age
"I used one just like that"
I turn to him amazed
I ask our neighbour, over eighty
Yes, on my father's farm
Hitched up to a pair of hosses
Hard work did me no harm
One foot on the land, one foot in the furrow
Eleven miles an acre, up and down you'd go
An acre a day good going, if the land was light
You do that all day, bor
You'll lay still at night !
Apr 18, 2012
Apr 18, 2012 at 8:58 AM UTC
I come on me bike tonight,
Blast bor,
That wind were agin me the whole blinkin way
I wholey hoop that change afore I goo hoom agin.
Nov 11, 2016
Nov 11, 2016 at 1:53 AM UTC
Det her er ikke et normalt eventyr.
Det her er et anderledes eventyr, noget du ikke har set før.
Det handler om en prinsesse der bor i et slot, langt langt borte.
*** er fanget bag tremmer og vogtet af en ildspydende drage.
Vi venter i tusinde lange år.
Kommer han mon?
En dag, en solskinsfyldt dag, kommer han ridende.
Prinsen.
På sin hvide hest med den flaprende smukke manke.
Han svinger sit sværd.
Han falder og rejser sig ædelt op igen.
Han overvinder dragen og løber op af trapperne.
Oppe i kammeret sidder prinsessen.
Solen skinner igennem vinduet på hendes lange lyse hår.
Hendes hjerte banker.
Det banker for prinsen.
Han tager hendes hånd.
Kysser den blidt.
Nede i gården venter den hvide hest.
Ja for den venter selvfølgelig.
På prinsen.
De ridder mod hans rige.
De ridder mod solnedgangen.
De to.
Mod en lykkelig slutning.
Dec 9, 2016
Dec 9, 2016 at 5:21 AM UTC
Jeg vil så gerne kunne tro,
at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling,
tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv,
at jeg er ligeglad.
Men jeg er pisse utroværdig.
Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv.
Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden.
Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed.
Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger.
Et elastisk sind spændt til bristepunktet.
'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger.
Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv.
Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord.
Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker.
- Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.
Jan 22, 2015
Jan 22, 2015 at 1:41 PM UTC
Português
"Lembranças, fragmentos de pensamentos que tivemos, vidas que vivemos. Este é o nosso purgatório, nosso inferno. Sim, estamos mortos. Nós destruímos a terra e já não mais vivemos e tudo o que nos restou foram as lembranças, fragmentos de pensamentos que tivemos. Estamos mortos agora...".
Francês
"Souvenirs, des fragments de pensées que nous avons eues, vit dans lequel nous vivons. Ceci est notre purgatoire, notre enfer. Oui, nous sommes morts. Nous détruisons la terre et ne plus vivre, et il ne restait que des souvenirs, des fragments de pensées que nous avons eues. Nous sommes morts maintenant ..."
Inglês
"Memories, fragments of thoughts we had, lives we live. This is our purgatory, our hell. Yes, we're dead. We destroy the land and no longer live and all that remained were the memories, fragments of thoughts we had. We are dead now ..."
Italiano
"Ricordi, frammenti di pensieri che abbiamo avuto, vive viviamo. Questo è il nostro purgatorio, il nostro inferno. Sì, siamo morti. Noi distruggere la terra e non più dal vivo e tutto ciò che restava erano i ricordi, frammenti di pensieri che abbiamo avuto. Ci sono morti oggi ..."
Espanhol
"Recuerdos, fragmentos de pensamientos que teníamos, vive vivimos. Este es nuestro purgatorio, nuestro infierno. Sí, estamos muertos. Destruimos la tierra y ya no vivo y lo único que quedaba eran los recuerdos, fragmentos de pensamientos que teníamos. Estamos muertos ahora ..."
Dinamarquês
"Memories, fragmenter af tanker, vi havde, lever vi lever. Dette er vores skærsilden, vores helvede. Ja, vi er døde. Vi ødelægger jorden og ikke længere bor og alle, der forblev var minderne, fragmenter af tanker, vi havde. Vi er døde nu ..."
Mar 20, 2016
Mar 20, 2016 at 7:47 PM UTC
jeg føler mig ikke hjemme
ikke på mine fjorten kvadratmeter
som jeg betaler i dyre domme for
jeg føler mig ikke hjemme
i mit barndomshjem
som jeg sjældent besøger
jeg vil gerne føle mig hjemme på mine fjorten kvadratmeter
men jeg kan ikke
jeg hører hjemme et andet sted
jeg kan heller ikke føle mig for meget hjemme i mit barndomshjem
jeg kommer aldrig til at bo der permanent igen
det bliver for hårdt at tage derfra efter endt visit
man siger man har hjemme i et hjerte
og så er det ligegyldigt hvor man bor
passer det?
jeg håber det passer
jeg håber du vil lukke mig ind i dit hjerte
så jeg kan føle mig hjemme igen
det knækker mig snart
indvendigt
ikke at have et sted hvor jeg kan opholde mig
hvor jeg kan være mig selv
hvor jeg kan være permanent
(Marolle)
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 1:26 PM UTC
din historie rodfæster en sandhed i mig
om cigarrøg og fremmede mennesker
deres magt over kønnet og min krop
i forestillingen;
jeg mister arme
jeg ser mit kød hvordan det forsvinder
(det nemme er at falde fra)
indersiden af låret
mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk
mine læber; deres måde at skille på
nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud
i alle disse berøringer
disse berøringer
i én smeltet masse af hud og hår
*
I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt)
i minderne;
kun krop
kun krop
kun krop
*
der vokser et svigt i mig
i mine øjenvipper
når jeg græder tårer som rammer andres hudlag
diffunderer
fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem
vores relation er ikke andet end tag på hud
og afstumpede nik gennem bevoksede ***
*
I metroen;
altid metroen et ikke *** vi kører imod
et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet.
og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme;
attention à la marche en descendant du train
og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter
på højtalermagt
end på alle de mennesker, jeg kender.
*
I metroen;
jeg er så træt af at være træt af hans opførsel
catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum
det må det gøre !
den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften,
og alle er usikre
må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind?
attention à ton corps et ta voix
du ved aldrig hvilket ansigt han bærer
*
det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig.
en forventning om
at blive catcallet
at mærke fremmede mænds hænder på min krop
at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i
at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen
*
jeg ved godt
at ikke alt er mit eget valg
*
og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang
og jeg skammer mig over skammen
den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger
*
du ventede engang på boulevard Saint-Denis
og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans
én hel nat
og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham
han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris
VI EJER IKKE HINANDEN
OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV
NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR
og ånder lettet op
bag en låst dør
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC
*i wish i could ******** like a stephen king once in a while, but then my imagination sometimes gets a kick in the **** from delusional thinking, this the antidote to "a lack of imagination," this the artistic equivalence to a magician's trick, the illusionary works of sawing a woman in half; the many times i spilled some whisky on it... it happens... it happens so automatically that it's sometimes terrifying; now to find that cognitive anchor... ah, here it is: i.*
th- following l-tt-rs hav- b--om- -isabl--
**e
c
d
3 / ω**
on my k-yboar-,
h-n- th- hyph-nation.
p-rhaps to slow m- -own,
or what-v-r r-ason th-r- is to it,
-onstru-ting a n-w -nigma?
so th- r-ason w-str-n so-i-ty is
-xp-ri-n-ing
a flux of pr-matur- --m-ntia
is --u to population siz-
an- th- young on-s b-ing for---
into a -ompl-x worl-
of s-rious maths an s-rious -h-mistry:
so mu-h th-ory
an- th-n only giv-n bor--om among
banaliti-s of r-p-at r-p-at -
-ompl-x th-ori-s
to b- thrown into a worl- of -istill-ri-s
whisk-y an- vo-ka typos of
form-r -ompl-xiti-s
r-quiring p-rfum-s to say th- l-ast... -st-rs:
sw--t aromati- -h-mistry.
but from th- -r-am worl-:
1. paint s-otlan- with 3 r-- strip-s
2. paint -nglan- with 3 blu- strip-s
3. op-n a win- bottl- with a mat-hsti-k
an- fin- -arth in th- bottl-: mu--y
grit, soil.
4. ov-r h-ar talk of my -at-gorisation
of th- anglo-slav; as a -hat up lin-.
o-- thing is... it's only th- lin-
3 / £
E
D
C
t--hnophob- m-, th- oth-r 3 works though...
on th- mobil-:
7 8 9
4 5 6
1 2 3.
Nov 18, 2015
Nov 18, 2015 at 12:05 PM UTC
Jeg sider på bænken,
Stimen af dem øger presset,
Presset stiger
Presset stiger
Jeg kan ikke sige mere.
Vandet koger over,
Tidevandet drukner mig.
Strømmen fortætter sig om mig
Nu er det tid til dig og mig.
En ørken uden ord åbenbare sig
afspejlet af din strøm af ord.
Som en sten
Synker jeg til bunden.
Ned hvor ordene ikke skiner
Og ingen emner bor.
May 10, 2015
May 10, 2015 at 4:16 PM UTC
for sandheden er at jeg har fucket op
og at du også har fucket op
og sandheden er at du kunne kvæle mig
og at jeg sgu nok stadig ville sige undskyld
fordi jeg fik dig der ud til det punkt
hvor du følte det var nødvendigt for at få mig til at holde kæft
og sandheden er at selvom jeg burde daffe
at mit vindue stadig er åbent
men jeg bor på femte sal
og når jeg ved hvordan du er og hvordan du tænker
så tror jeg ikke dine svedige håndflader
ville kunne klare en tur op af vandrøret
(A.M)
Mar 1, 2015
Mar 1, 2015 at 11:13 AM UTC
Nogen dage vil det stadig overvælde
Det vil komme i bølger
Og de dage, vil det at leve være forkert
Gardinerne vil forblive for, lyset vil forblive slukket
De dage vil opkald og andre håndsrækninger fra den omkringliggende verden forblive ubesvaret
Det er på disse dag, at sengen er det eneste rigtige sted at befinde sig
Og selv den mindste bevægelse er utænkelig
Man er krøbet tilbage i den, ih så velkendte hule
Og der bor man for en stund
Lammet
Og der indser man, at man i dette sekund ikke lever.
Mar 13, 2015
Mar 13, 2015 at 9:30 AM UTC
På vejen med Gyldne træer
Idyliske huse
Ensomme søvnfyldte øjne
En vej kun Forundt de færeste
Forfulgt af de fleste
Rejsen dertil er Hård
Farlig
Trættende
Men også
Givene
Forklarende
Dræbene
Den kan kun fuldføres på enehånd
Kun jeg kan komme igennem
Denne vej kræver respekt
Respekten for at klare rejsen
Respekten for at ofre alt
Respekten for at stå alene tilbage
Jeg står nu foran målstrejen
Et fatamogana
Uvirkeligheden
De sørgeliges paradis
Var det rejsen værd?
Jeg bor nu på de fortabtes gang nr 4
Feb 20, 2015
Feb 20, 2015 at 8:57 AM UTC
I skolen skriver jeg sagprosa,
og rækker flittigt hånden op i dansktimerne.
Jeg smiler til lærerne på gangen
og kommer med åndssvage sarkastiske kommentarer,
som de alligevel i et-eller-andet omfang,
finder humoritiske.
Jeg løber ture ad hovedvejen,
og løber mod bilerne,
i håbet om,
at en-eller-anden vil lægge mærke til den tåre,
der løber ned af min højre kind.
Når jeg kommer til den sidevej,
hvor min dansklærer bor,
vender jeg hovedet,
kigger,
og efterfølgende leder jeg i mængden,
efter en sort bil, der kunne være hendes.
Når jeg kommer til stranden,
standser jeg brat op.
Tager musikken ud af ørene og prøver at få tiden til at stå stille.
Når jeg kommer hjem skriver jeg digte.
Apr 7, 2015
Apr 7, 2015 at 1:54 PM UTC
kvindegråd
skærer hul i mit hjerte
usundt miljø
af hårde kvinder
der spidser tænder
for at kunne forsvare sig selv
ingen hjælp at hente
ingen kære mor
her hvor jeg bor
men aldrig hørte hjemme
et hus bygget af glasskår
for vi er alle ødelagte
vaserne er smadrede
og min illusion om en stærk kvinde
er knækket
i takt med at jeg hørte dig græde
og så dig råbe og skrige
jeg så dig ligge besvimet på jorden
og jeg var den eneste der var der
til at passe på dig
min illusion om en stærk kvinde
blev til en virkelighed
men kvinden var ikke dig
det var mig
Mar 21, 2015
Mar 21, 2015 at 3:32 PM UTC
they came like a hurricane
wave after wave of unceasing rain
each drop a smeared false reflection of
faces of friends of family we once did love
and as the torrential rain spilled
more of our people were killed
and the world we knew quickly eroded
the iron in our bones broke brittle and corroded
drenched in this forsaken diseased sea
we become more of what we feared to be
as cold and dead as the death around us
losing all sense of what was right and just
yet still we fight endlessly to survive
yet still our hope is still stubbornly alive
May 8, 2014
May 8, 2014 at 10:51 AM UTC
Man får säga ibland
Att det finns skönhet som inte går att beskriva
När till och med en himmelsk strand
Skulle se gräslig ut om man skulle jämföra
Så länge jag bor här
Kommer det inte finnas något att klaga på
Vi är som ett par
Med två partiklar som möttes och blev oskiljaktiga
Jag har varit med dig i tre år nu
Och kärleken brinner fortfarande
Det är uppenbarligen jag och du
Och det är inget erbjudande
Det är hellre ett vackert oundvikligt löfte
Som skrevs med outplånligt bläck på ett häfte
Du ser ut som en mångfacetterad hydra
Som står ovanför en blå matta
Det känns så skönt att korsa dina broar
Och att gå vilse i kurvorna du har
Jag måste också prata om din gröna klänning
Som man inte kan undvika att smeka
Den absorberar solsken, släpper syre, får oss att leva
Och gör mig glad när jag kommer kring
Du är ljusare än solen under sommaren
Men mörkare än ett svart hål när vinter spränger dörren
Som regnet som får regnbågen att dyka upp
Uppskattar jag mörkret för då ser man norrsken
Samtidigt, brukar snö bygga upp
En vit rock som försvinner sen
Du var inte mitt första val från början
Men nu står du högst upp på listan
Jag behöver erkänna att jag är kär i dig
Trots att du inte ens är en riktig tjej.
Feb 18, 2020
Feb 18, 2020 at 12:37 PM UTC
rem yeri
mağduruyum uzun zamandır
imarlı ifrazlı
hatta
ifrazatlı uykularım var
geçer diyor mütehassıs
saatleri geçirme
bir poşet leblebi yazıyor rengarenk
otanı için depresif günlere
koridor...
dar ve loş
ne güzel de bakmış o yıllar
susçu cazibe
kreşondo çakıp durdu
yüzdü denizlerimde
su dalgası
perma
küt
hepsi içimde
kalıcı yaralar gibi
devşiriyor her defasında
yeni bir kesiğe
son geyşa da gitti
şeyla bakıyorum maziye
dün de
kalsa da dikiş izi
sırıtıp
tepemi attırıyor
makas unutuyor kimi
ölmezsem bir ümit sözde
ama geçti bor’un festivali
woodstock gündem’de
eski kayıtlara bakıyorum
jimmy esrarla sahnede
ama tırmalamıyor kulağı
üflüyor sadece
kim anıyor beni bilmem
belki hapın etkisinde
yürüyorum
yollar buz
başım kel
gözüm perde
ne zaman kliniğe gelsem
kayıp oluyorum bu evrende
akşam soğuk bir odam var
bir mum, biraz meze
bir de şarap olur mutlaka
gülümser plaktan zeki
göçerim hayallere
yakışıklı ölümdür tek arzum
şişmeden kafa, gövde
uzatırlar bir şarkıya kefeni
usulca girerim içine...
Mar 9, 2019
Mar 9, 2019 at 11:49 AM UTC
AS DEW IN APRYLLE
It is as if
he has fallen
from the end of
the 15th century
into this
present day.
A Friday as it
happens.
And falling from
century to century
he has lost weight
the flesh fallen from him
so that
Simon Sadd
(“Sadd by name…sadd by nature!”)
arrives at this
particular now
nothing but
a bag of bones
with a skin
that no longer fits him.
As if…as if
he had once been a fat man
and Time had
thinned him…tamed him.
And so it is
I bathe him
sing songs for him
recite for him
carols, poems, hymns
anything
that lets him escape
even for a moment
this nursing home.
My voice carries him
back to his Norfolk childhood
where his mother
bathes him
on some forgotten Friday
in the once upon a time.
Soap stings his eyes
then and now.
“Moder ‘ud give us
such a ding on the lug.”
He laughs as if
she were there.
“Cor blarst me...stop yer blarin!
Such a sharmin’!”
he scolds himself
with her voice.
Then she’d hush me with…
“I SYNG OF A MAYDEN”
“I syng of a mayden
þat is makeles,
kyng of alle kynges
to here sone che ches.”
I finish it for him.
“My heart alive…how does
a yung feller like you…no dat!”
“He came also stylle
þer his moder was
as dew in aprylle,
þat fallyt on þe gras.”
“You must have high learnin’
bor!”
He, for his part,
creates a world of words.
I enter entranced
into his voice
where a ladybird
transforms itself into
a bishy barneybee!
A woodlouse
becomes a Charley pig.
A jasper
is a wasp.
“Ahhh look a King Harry
by the Lady’s smock!”
And when I look
the goldfinch has
already flown away
into the lost years.
The Canterberry Bells
still…so still
“…as dew in Aprylle.”
His mind a “bishy bishy
barneybee…”
“When will yer weddin’ be?
he says softly to himself
“If it be a ‘marra day..."
I towel him dry.
“Tairk yer wings an’
floi away!”
Feb 1, 2017
Feb 1, 2017 at 3:28 PM UTC
lever i en drøm
spundet af alferne
der bor i den del
af min hjerne der
hedder amygdala
som skaber
forelskelse
og angst
alferne de danser
blafrer med deres
vinger
kilder mig
så jeg bliver til et
fortryllende væsen
sådan en der er svær
at tro på er helt virkelig
og deres tryllestøv
forbander mig
for jeg er smuk
så langt de fleste mænd
forelsker sig i mig
men ligeså smuk jeg er
udenpå
ligeså grimme er mine
tanker indeni
de finder det mystisk
og dragende
lige indtil de indser
at skønhed falmer
og jeg er mere farlig
end jeg er god
sådan en der virkelig kunne
knuse dit hjerte
for de andre mænd vil
blive ved med at sende sultne blikke
og alferne inde i mig
vil blive ved med at sende mig
til steder som ikke er til at nå
og jeg vil stræbe mod himlen
for de dødeliges verden er ikke
nok for sådan en som mig
Jan 6, 2019
Jan 6, 2019 at 8:44 AM UTC
Dagen jag inte vaknar och mitt huvud ligger tungt kvar på kudden
Dagen då mitt hjärta somnat och mina leder stelnat till
Dagen du vaknar utan mig vid din sida och dagen du kommer hem till ett hus där jag inte längre bor
När breven har blivit för många och bläcket i pennan tagit ****
När mina fötter blivit för trötta och rört marken för sista gången
När du inte längre behöver trösta mig eller säga att allt kommer bli okej
För allt har redan blivit okej
När jag inte kan ta emot kramar och inte kan säga hejdå
För min rätt till hejdå var förbrukad så fort jag insåg att jag kanske aldrig vaknar igen
Och hur den tanken kändes bra
Jag hoppas att du inte behövde se mig så
Jag hoppas att du ringde någon och jag hoppas att alla kan förlåta mig på det sättet jag aldrig kunde förlåta mig själv
Jul 10, 2021
Jul 10, 2021 at 8:16 PM UTC