"blikkene" poems
Vi ses igen
du rækker din hånd gennem drømmenes masker
Vi ses igen
du står i en rude på tiende sal
Vi ses igen
passerer hinanden på hældende trapper
Vi ses igen
sover tilfældigt i det samme tog
Jeg ser dig igen på den mørke plads
månen hælder sølv i dit hår
Du ser mig vente for grønt
som om jeg vented på nogen
Ses igen blikkene standser i mængden
Ses igen i en tilsneet have
Ses igen i en opbrudt gade
Jul 17, 2014
Jul 17, 2014 at 6:41 PM UTC
I New York City;
*
i en afgangshal med himmelrum og stjerner som loft hopper en gruppe asiatiske piger i takt med højtaler announcements på deres side humper en krop forbi iklædt pink handsker og pink sko glaskrystaller i øjnene én enkelt glaskrystal for enden af stokken under det højthængende flag overhaler jakkesæt og mappedyr turister og gamle mennesker og små børn og alle dem der altid bliver overhalet
*
I New York City;
*
på en gade der krydser med en anden ser jeg høje sko på det vinteroptrukne asfalt snefnug sætter sig fast i nyopsatte frisure jeg hører lyden af én enkelt hæl der fastlåses i sprækkerne mellem fortovskanten og én flise der optræder mønstre i fortovets cement mon alle på Manhattan bærer høje hæle i vintermånederne?
*
I New York City;
*
alle blikkene kører som elevatorer op og ned
jeg tager trapperne op på perronen og jeg møder flere blikke
altid dette i New York City; (og alle andre steder)
blikke
blikke
øjne der løber op og ned af kroppe
min krop, der er så kold.
*
I New York City;
*
jeg går og jeg går jeg befinder mig på L, M og F toget jeg er på Union Square igen
jeg er på upper East Side køber franske bøger til et fransk-amerikansk oplæsnings-arrangement Rien ne s’oppose à la nuit, og New York City du viger heller ikke for natten ikke for blikke ikke for nogen.
*
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:16 AM UTC
Vær naiv.
Tro på godheden i folk.
Og på glæden.
Tro på kærligheden.
Og tro på at blikkene er ægte.
Mærk varmen.
Se den blive taget fra dig.
Og over giv dig til cirklen.
Hav dine forbehold.
Forstå ondskaben der hersker i folk.
Og at godheden ikke er ment dig
Forstå håb.
Og ødelæggelsen der ligger i det.
Oplev skuffelsen.
Lær at uden det ene er ikke andet
Overgiv dig derefter.
Oct 12, 2014
Oct 12, 2014 at 9:09 AM UTC