Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"blikke" poems
Fulde hænder og hænderne fulde Fuglehænder og hændernes fugle Tankespind fra hjernen, hver gang dine Beskidte hænder får mig til at gispe Af ængstelse efter berøring fra andre Himlen lyser mørkerødt, men indeni Er min lunge kollapset. Sort. Skænker dig ikke en tanke når jeg Mærker himlende fornemmelser, Som tager mig langt væk fra dig Trækker vejret dybt og sukker - Søde tanker mod de dybblå Have, og strømmende bølger Himlen brænder og dyrene skriger For at sætte dig fri; fra mig Dømmende blikke og blikkende dømmes Deres øjne følger mig når jeg går ned Nedenom og hjem, ned af gaden Nedværdige kommentarer snurrer. Månen lyser himlen op, men kroppen Damper mørke skyer på boulevarden. Spejder og søger, efter svar på vores Problemstillinger, af nederste skuffe, Min yndlings dig, mit hjerteskud på Øverste del af himlen. Ses kun i kort tid. Vandrende på vejen leder jeg efter Det vi begyndte med at have. Kærlighed Du elskede mig ind til benet, men mit Skind bedragede, min eneste dig, du Skal forgudes, tilbedes og elskes.
0
Feb 1, 2015
Feb 1, 2015 at 2:44 AM UTC
Farvel
Døde blikke, der vandrer rundt, som zombier på Dommedag, eller en tiger i bur. Ingen kan glemme, hvorfor vi er her, endda i det næste årti, vil mindet sidde fast, sort på hvidt, i bogen der. Og de er her alle sammen, store som små, arm i arm, de gå. Hovedet holder de højt, i et forsøg på, at stoppe det, de ikke kender, selvom de godt ved, at man med terror sjældent bliver venner. Paris' gallionsfigur, er nu ændret, fra Eiffeltårn til blyant, "Je suis Charlie" Vi håber ytringen en dag bliver fri
0
Jan 12, 2015
Jan 12, 2015 at 3:45 AM UTC
Paris
en kold januars morgen - tak fordi du smilte så sødt, og kyssede så godt, undskyld fordi jeg ikke krammede så godt, da vi sagde farvel for altid. en forårs dag - tak for de søde blikke og håndholdning på stranden, til den konfirmation, undskyld fordi jeg glemte dit nummer en sommer aften på grøndalsvej - jeg ved godt du har taget en omvej, kun for at følges med mig, tak for håndholdning og kram, undskyld at jeg ikke svarede på dine opkald endnu en sommer aften men på godthåbsvej - tak for den sprite, undskyld fordi jeg bare gik endnu en sommer aften dog i et kolonihavehus - tak for alle de søde kindkys og en hel masse brændte skumfidusser(det var ligeså meget min skyld), undskyld fordi jeg blev veninder med din lillesøster en varm efterårs eftermiddag/aften - tak for turen på din Christiana-cykel, og for vores små kys i din pool, undskyld fordi din bedsteven faldt for mig endnu en efterårs aften dog knap så varm -  tak for isen, tak for din varme-jakke, hænder og kys, undskyld fordi jeg ikke var tydelig nok en kold nytårs aften - tak for hele december måned, undskyld at du skulle finde ud af det igennem hende, men jeg troede ikke det var seriøst, undskyld.
0
Feb 8, 2015
Feb 8, 2015 at 12:22 PM UTC
lovers of 2013'
I New York City; * i en afgangshal med himmelrum og stjerner som loft hopper en gruppe asiatiske piger i takt med højtaler announcements på deres side humper en krop forbi iklædt pink handsker og pink sko glaskrystaller i øjnene én enkelt glaskrystal for enden af stokken under det højthængende flag overhaler jakkesæt og mappedyr turister og gamle mennesker og små børn og alle dem der altid bliver overhalet * I New York City; * på en gade der krydser med en anden ser jeg høje sko på det vinteroptrukne asfalt snefnug sætter sig fast i nyopsatte frisure jeg hører lyden af én enkelt hæl der fastlåses i sprækkerne mellem fortovskanten og én flise der optræder mønstre i fortovets cement mon alle på Manhattan bærer høje hæle i vintermånederne? * I New York City; * alle blikkene kører som elevatorer op og ned jeg tager trapperne op på perronen og jeg møder flere blikke altid dette i New York City; (og alle andre steder) blikke blikke øjne der løber op og ned af kroppe min krop, der er så kold. * I New York City; * jeg går og jeg går jeg befinder mig på L, M og F toget jeg er på Union Square igen jeg er på upper East Side køber franske bøger til et fransk-amerikansk oplæsnings-arrangement Rien ne s’oppose à la nuit, og New York City du viger heller ikke for natten ikke for blikke ikke for nogen. *
0
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:16 AM UTC
I New York City
Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.
0
Oct 11, 2015
Oct 11, 2015 at 5:44 PM UTC
Godnathistorie

Continue reading...
5
måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, bassen, der overdøver vores eget hjerteslag, bassen, der dunker mere end vores tanker, smagen af sprit, og røgen der hænger i tøjet tænder den ene cigaret med den sidste, ryger, drikker, danser, danser det hele væk, håber på at svingende hofter og klamme blikke, kan slette det hele, drikker måske for at glemme, eller måske for at huske men kan man kurere en sygdom med en anden, for hvad hjælper det at vi drikker os fra vores sanser, og gemmer os bag billeder så slørede som livet, når vi i virkeligheden har bræk på skoene, og tomme pakker i vores tomme lommer måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, måske ikke måske det bare er hvem vi er, syge mennesker, der lader som om vi har det sjovt,
0
Dec 27, 2014
Dec 27, 2014 at 2:16 PM UTC
weekendalkoholikere
Det er jo på mange måder klart at jeg stadig er sur Det er jo effekten ved at være svigtet Det gør ondt i hjertet så hjernen ender op vred og bitter Så det er jo klart at jeg kigger tomt på dig og råber af dig hen over køkkenbordet Det er jo effekten ved at være svigtet Og hver gang vi taler om det så er det som at det fungerer i teorien men virker bare ikke helt i praksis Vi ender jo stadig op med døde blikke og vrede i lungerne   Den her aften skændtes vi helt indtil en vigtig sandhed røg ud af mig; at jeg nok egentlig bare er vred, fordi jeg sad en time i bus for at komme i skole dengang og måtte dele seng med mor og de andre siden der ikke var penge til varme dengang Den vigtige sandhed om; at jeg nok egentlig bare stadig er vred i dag fordi jeg blev svigtet af dig dengang Vrede er jo en effekt af svigt så det er jo klart at jeg stadig hader dig lidt Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker; at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu. Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig Bare ved at vide det, som nok egentlig er klart
0
Nov 19, 2015
Nov 19, 2015 at 6:06 PM UTC
Det er jo klart
Jeg drømte, at du elskede mig og du fortalte mig det hele tiden ved hjælp af ord ved hjælp af blikke ved hjælp af handlinger Jeg drømte, at jeg kunne mærke dig og du kunne mærke mig og vi mærkede hinanden Jeg drømte at nutiden var vigtigst af alt fortiden var glemt fremtiden var uendelig Men jeg er vågen nu og det eneste, jeg kan mærke er kolde lagner regnen imod ruden omklamrende tomhed
0
May 13, 2014
May 13, 2014 at 12:52 PM UTC
Elsk mig når vi vågner
du var som den tåge der blødt omfavner mig i den efterhånden kølige efterårs morgen ligeså svær var du at se igennem og du slørrede mit syn for omverden og da det blev sommer og du forlod mig kunne jeg pludselig se mere klart end nogensinde men nu er tågen tilbage og dit nærværs fravær puster mig koldt i nakken, så mine hår rejser sig alle dine løgne var spundet åh så nøje i det smukkeste spindelvæv og du havde fanget mig i det i takt med at sollyset forsvinder og dagene bliver kortere mister jeg også mine fjollede tanker om at kærlighed er mere end bare en myte så mine tanker flyver langt væk til dage hvor du holdt mig tæt og vi kiggede hinanden dybt i øjnene, med blikke der talte klarer end vi kunne med vores ord jeg mindes sønvløse nætter og langsomme morgner der næsten føltes uvirkelige som om vi var med i en spillefilm der kørte på replay de aftner hvor vi skålede i rødvin og lod os synke ind i en dyb rus som dig og mig gjorde det aller bedst du var den misforståede, flabede dreng der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men gik for meget op i hvad andre tænkte jeg så dig for så meget mere end hvad de andre så alle dine gode sider og alle dine slemme jeg så det hele, jeg følte det hele og jeg stod der alligevel - jeg står her endnu du vil altid have mig og det ved du min evige efterårsforelskelse hvor er du jeg ved du har en anden nu og du fortjener også kun det bedste der findes så må jeg jo erkende at det ikke var mig for jeg var den misforståede, naive pige der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men lærte at elske en misforstået dreng på trods af at *** endnu ikke havde lært at elske sig selv jeg er tom for ord for jeg ved at jeg allerede har sagt det hele du ændrede mig og du rørte mig som ingen anden har gjort og jeg savner dig, jeg mangler dig og dette efterår, drømmer jeg endnu engang kun om dig
0
Oct 28, 2015
Oct 28, 2015 at 6:01 PM UTC
år efter år

44
elektroniske beats bliver spyttet ud ad højtalerne, placeret bagerest i lokalet syrerne blikke bliver kastet spydigt i hovedet på mig, fra pigerne bagerest i lokalet hengivne blink bliver sendt til mig fra hele rummest fyre, selv fra dem bagerest i lokalet stærke hænder bliver smidt overalt på mig, også selvom du står bagerest i lokalet vilde kys bliver kysset på mig, selvom der er mindst tredive mennersker og en månerejse mellem os voldsomme fodtrin bliver placeret i gulvet af mig, for at komme ned bagerest i lokalet men blot for at finde dig, i den anden ende af lokalet
0
Jan 5, 2015
Jan 5, 2015 at 5:54 PM UTC
tæt på og alligevel så langt fra
Jeg kan høre grin og høje råb Lange suk og næser som forsigtigt snøfter De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak. Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang. Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag. Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel. Jeg er her, det er aften. Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke. Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det. For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.
0
Apr 24, 2015
Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC
Av
Du er i mine toner, bevægelser, blikke, drømme, samtaler, sange, opdagelser, forventninger, idéer, notesbøger, lyster, tårer forelskelse er en tvagstanke, står der på google men jeg ved ikke hvad dette er
0
Jan 18, 2015
Jan 18, 2015 at 4:14 PM UTC
?
En strøm af glæde i gennem min krop. En ekstatisk glæde ud i fingerspidserne. en øl, to øl. et smil bliver til grin en berøring bliver til kys et skridt bliver til løb Løb igennem gader febrilske hænder lystige blikke let flyvende lykkelig i et tog mod endestationen En del af noget, en del af dig nattens mørke omslutter vores kroppe toget bumler ud i mørket med øjene mod livet i mørke er alle bange Ikke os for vi er børn af mørket rodløse børn hånd i hånd alligevel ikke et hjem i din favn kærlighed formet af dig et silkebånd binder vores blod sammen vi er ikke ét vi, vi er én.
0
Apr 4, 2015
Apr 4, 2015 at 3:49 PM UTC
Silkebånd
Når historien presses sammen til én stund Holder vejret og betragter en andens liv Med alle følelser griber ud efter øjeblikket Og halser efter handlingen som én der vil være med Kaster stjålne blikke efter situationernes virkelighed Håber på at mennesket vil vende om Se på én og ændre retning Men med handlingen som livet ændres kursen uden mig Kradser lydløst væggen tynd For at holde luften inde Men når øjeblikket er gået i stå Og historien blot fortsætter i mit hoved Er det at virkeligheden rammer som en lussing Starter op og sættes i omdrejninger Huskes handlingen efter Har øjeblikket undfanget virkeligheden Mennesket rækker ikke ud efter mig Men når jeg stopper tankernes forudrettede mønster Vender han sig om og kigger på mig Smiler adskildt fra en verden der formidler drømme jeg ikke kendte til
0
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 3:05 AM UTC
Betragtende
Jeg sidder med en vin på skødet og en smøg mellem fingrene imens jeg kigger på blå lys Drenge som taler om byer og piger der taler om drenge Slørede blikke svævende ord hen over menneskerne Du danser på et bord skriger at du eger verden. Er par år senere fortalte du mig at du døde indeni den tid At du var så i live udenpå men indeni var du helt tom udover røgen i dine lunger og vodkaen i din mave At det var tre år som du endte med at leve resten af dit liv Og nu lever du af resterne Og du er selv rester nu af en du tidligere har været.
0
Nov 9, 2015
Nov 9, 2015 at 5:41 PM UTC
S. Vanvid
Der sidder du I vinduets gennemsigtighed Og ser på mig Og menneskenes færden omkring mig Din lange krop slår rødder i gulvets brædder af træ Så sprækker ihærdigt og ufrivilligt åbner sig For mig at anskue Dine mangler - du kender dem ikke selv Men kendte du til dem ville du vel blot gøre noget ved dem Jeg løber på søens travlhed I mit sind Kaster mig ud fra broen - i vandets omklamrende nynnen om uanmeldt stilstand En ro der dannes om væskens bløde arme Hører komponisternes tanker I vandets kulsyre Indfanger luftboblerne med min mund Råber teksterne ud i intetheden I håb om at nogen griber ordene og Bruger dem som ingredienser i tosomhedssuppen Danser min vej ud af bølgernes slåen Mod mine lår og mellem mine tæer Drukner i overfladens opdelthed Ser alles blikke stikke mig i nakken Vender mig aldrig om Lærer at være alene i flersomheden
0
Dec 22, 2018
Dec 22, 2018 at 5:40 PM UTC
slår rødder
Højt til himlen Pink skyer Dig i hånden Varme Dybe blikke Usande historier Alt for store stjerner Blid regn Berøring Hjerte bedøvelser
0
Oct 5, 2014
Oct 5, 2014 at 11:05 AM UTC
Hjerte bedøvelser
De kigger på mig Jeg ved det For jeg ser alt Jeg kan mærke deres blikke i min nakke Jeg kan se dem iagttage mig i vinduets afspejling Men når de ikke kigger på mig Hvorfor kigger de så ikke på mig? Er der noget galt med mig? Mit hår er grimt i dag Et glimt fra spejlet i morges, fortæller mig det Det er nok det Eller måske ser jeg tyk ud Måske ser jeg trist ud Kan de virkelig se, at jeg er trist? Kan de se, at jeg længdes? Længdes efter noget, jeg ikke burde længdes efter For man ved Man ved når noget har gjort ondt på en lille piges barneglade sjæl Så kig dog på mig Se mig For jeg kan ikke se mig selv Ikke lad mig forgå For jeg sulter efter bekræftigelse Jeg er afhængig af deres blikke For jeg ved Hvad de tænker Når de kigger på mig Men de kigger kun De ser mig ikke Blot en uransagelig facade Men jeg forstår dem godt For jeg forstår ikke mig selv
0
Nov 19, 2017
Nov 19, 2017 at 9:06 AM UTC
SE MIG
jeg drømmer om hvidvin og smøger jeg drømmer om rødekinder og hengivne blikke jeg drømmer om mørkenætter og lange kys jeg drømmer om faste greb og andres liggyldighed for os jeg drømmer om at det kun var alle de andre som at du var ligeglade med og ikke også mig
0
Feb 23, 2015
Feb 23, 2015 at 6:00 PM UTC
Untitled
En kant er blød når den vil det Og huden kaotisk som et verdenskort Se de tegnende børn i toget De ser verden så meget mere Gennem lange spørgende og eftertænksomme blikke Farvelægger de venskaber Med kyshånd synger de en venlig tone For de tanker voksne glemmer at tænke Se dog vandet hvorfor falder det fra himlen Hvorfor kan man ikke få luft når man holder vejret Se min navle den er en knap Tryk på den så danser jeg til jeg falder om til du ikke længere kan besvare Hvorfor vi ikke falder om når jordkloden drejer sig Og falder i søvn Og hvordan ved man at en hund ikke siger som en ko Når de er lige gode om at være tavse
0
Apr 28, 2019
Apr 28, 2019 at 10:41 AM UTC
barnhjertig
lever i en drøm spundet af alferne der bor i den del af min hjerne der hedder amygdala som skaber forelskelse og angst alferne de danser blafrer med deres vinger kilder mig så jeg bliver til et fortryllende væsen sådan en der er svær at tro på er helt virkelig og deres tryllestøv forbander mig for jeg er smuk så langt de fleste mænd forelsker sig i mig men ligeså smuk jeg er udenpå ligeså grimme er mine tanker indeni de finder det mystisk og dragende lige indtil de indser at skønhed falmer og jeg er mere farlig end jeg er god sådan en der virkelig kunne knuse dit hjerte for de andre mænd vil blive ved med at sende sultne blikke og alferne inde i mig vil blive ved med at sende mig til steder som ikke er til at nå og jeg vil stræbe mod himlen for de dødeliges verden er ikke nok for sådan en som mig
0
Jan 6, 2019
Jan 6, 2019 at 8:44 AM UTC
alfestøv