"bladene" poems
Når lygterne er tændt. Når skovstien ligner en scene fra en gyserfilm. Når skummet på bølgerne er selvlysende. Når myggene er usynlige. Når tyvene lister. Når rovdyrene jager. Når ofrene sover. Når ilden knitrer. Når strengende stemmer. Når stemmerne kimer. Når fuglene vågner. Når musene flyver. Når englene synger. Når mælken skummer. Når bladene pusler. Når grenene banker på vinduerne. Når resten af verden sover.
Jan 9, 2015
Jan 9, 2015 at 9:55 AM UTC
Jeg så dig manisk prøve at sætte bladene tilbage på træerne
Du frygtede vinteren
Og sneen der lå i din have, var den ****** jeg bad dig om at holde dig fra
Du drak bekymrende mange kopper kaffe og intimitet blev byttet ud med navne der blev glemt og kroppe der blev afstraffet
Du mistede dig selv i cigaretrøg og rygende sorg
Jeg sidder foroven med fryd under tandkødet og
Tænker på, den karma jeg fortalte ville ramme dig
Da du ødelagde mig
De vintenætter
Nov 13, 2014
Nov 13, 2014 at 3:40 AM UTC
du har brugt to år på at fortælle mig
at regnen på din rude, lyden af dråberne, der faldt tungt,
lød som mit grin; beroligende og uendeligt
at bladene, der falder til jorden, midt i oktober, så sørgelige ud, og du svor på
at sådan en sorg, den mangel af glæde og lys, sådan skulle jeg aldrig føle
og smagen af kaffe, dit yndlings drug, var præcis som du så mig;
varm, stærk, vedvarende og efterlod dig med tanken om, hvornår du kunne få mere
tre uger har jeg nu været foruden disse ord
din berøring
dit nærvær
tre uger fyldt med kaffe, regn og efterår, men intet har jeg hørt
måske du skulle have brugt mindre tid på at snakke
og mere tid på at elske mig
Jun 14, 2014
Jun 14, 2014 at 3:59 AM UTC
Skovene minder mig om frodigt eventyr
En eksotisk og frafalden tilværelse
Et sted vi blot besøger sjældent
Henlagt for sig selv
Jeg hører til i bladene
Smager på jorden
Men forlader den tomme verden
Når mørket gør træerne sorte
Jan 23, 2015
Jan 23, 2015 at 11:52 AM UTC
Og vejen flyver
alkohol i blodet
dig i hovedet
ikke en god blanding
flere mennesker
bare forbipasserende
stjernerne falder
og bladene ligeså
knæene ryster
kuldegysninger
nærmest forfrysninger
alkohol i leveren
dig i hjertet
en blanding lavet i helvede
følelserne begraver sig selv i jorden
Og vejen flyver stadig
Apr 8, 2015
Apr 8, 2015 at 1:17 PM UTC
Bladene forsvandt langsomt og stille fra træets grene,
og gjorde det endnu mere skrøbeligt,
end det allerede var.
Med hvert vindpust hørte der en risiko for,
at det ville knække, brase, falde til jorden.
Som træet er jeg.
Jeg er træet,
som har mistet mine blade i stormen.
Nov 14, 2014
Nov 14, 2014 at 8:59 AM UTC