"bjerge" poems - Hello Poetry

I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København. Broerne rejser sig som bjerge, og jeg bestiger dem med glasskår under mine gribende negle. Med isklumpede propiller stirrer jeg mig blind i mørket. Jeg skråler af ubehag og mine øjenlåg sitrer i takt med bumpene i min halshvirvel. Vanviddet er larmende, og rødvinen forstærker den skrattende bas. Min mund er tør som en ørken, men den har heller ikke noget fornuftigt at sige. I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København.

0

Jan 9, 2015

Jan 9, 2015 at 9:42 AM UTC

ordomkasteren

Galop

I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København. Broerne rejser sig som bjerge, og jeg bestiger dem med glasskår under mine gribende negle. Med isklumpede propiller stirrer jeg mig blind i mørket. Jeg skråler af ubehag og mine øjenlåg sitrer i takt med bumpene i min halshvirvel. Vanviddet er larmende, og rødvinen forstærker den skrattende bas. Min mund er tør som en ørken, men den har heller ikke noget fornuftigt at sige. I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København.

1

når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til

0

May 16, 2016

May 16, 2016 at 12:17 PM UTC

en-anonym-skikkelse

hvad vil du så efter 3.g?

når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til

43

Jeg drømte jo at jeg lå på din kiste og lugtede egetræet og din opslidte parfume sammensmeltet med mit saltvand. Jeg ville for alt i verden se dig i min verden igen og gøre dig glad, for vi skulle have skrællet appelsiner på strande og kørt i ødelagte biler i bjerge og rullet øjne af forstadsfruer sammen. Smagt kaffe, lugtet efterår, hadet vinter, fornemmet mavepine af nostalgi sammen. Men der lå du. På den anden side af egetræet. Og kunne fornemme mig selv blive bitter og så så ulykkelig Hvis ikke lykken var med dig så var den ikke for mig Nu holder jeg dig hårdere indtil mig end nogensinde før

0

Jun 5, 2016

Jun 5, 2016 at 8:35 PM UTC

llcb

4

Jeg drømte jo at jeg lå på din kiste og lugtede egetræet og din opslidte parfume sammensmeltet med mit saltvand. Jeg ville for alt i verden se dig i min verden igen og gøre dig glad, for vi skulle have skrællet appelsiner på strande og kørt i ødelagte biler i bjerge og rullet øjne af forstadsfruer sammen. Smagt kaffe, lugtet efterår, hadet vinter, fornemmet mavepine af nostalgi sammen. Men der lå du. På den anden side af egetræet. Og kunne fornemme mig selv blive bitter og så så ulykkelig Hvis ikke lykken var med dig så var den ikke for mig Nu holder jeg dig hårdere indtil mig end nogensinde før

4

kigger på satellitbilleder af verden, af havene, af ørkener og bjerge og finder guldklumperne, jordens palletter private relationer smidt ud i offentligheden uden kontekst skaber en glødende følelse inden i mig, som flakkende lyserødt neonlys atmosfæren, der skabes af brudstykket som 3 sekunder af den smukkeste scene i en film, jeg har hørt andre tale om

0

Apr 7, 2016

Apr 7, 2016 at 8:33 AM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

kigger på satellitbilleder af verden, af havene, af ørkener og bjerge og finder guldklumperne, jordens palletter private relationer smidt ud i offentligheden uden kontekst skaber en glødende følelse inden i mig, som flakkende lyserødt neonlys atmosfæren, der skabes af brudstykket som 3 sekunder af den smukkeste scene i en film, jeg har hørt andre tale om

7