"bizar" poems - Hello Poetry

uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare

0

Nov 18, 2015

Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC

en-anonym-skikkelse

skyer

uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare

47

When your figure strikes me I can only become one thing Your humble servant, a devotee With you as my enchanting king Fascination flows through my veins Only a scattering thoughts remain The bewitching way you impel me to care Or how brazenly you cause me to stare Delusions will cloud my senses I’m gazing through rose colored lenses As I follow in your footsteps But never close enough to vex Either way I’m invisible to you Never to be heard always out of view My fixation must be felt from afar So others don’t think me too bizar It is known that what I feel Is not to be confused with affection As I sit here having to conceal My indefinite obsession

0

Oct 29, 2020

Oct 29, 2020 at 1:18 PM UTC

KometGirl

[ uh b-sesh-uh n ]

When your figure strikes me I can only become one thing Your humble servant, a devotee With you as my enchanting king Fascination flows through my veins Only a scattering thoughts remain The bewitching way you impel me to care Or how brazenly you cause me to stare Delusions will cloud my senses I’m gazing through rose colored lenses As I follow in your footsteps But never close enough to vex Either way I’m invisible to you Never to be heard always out of view My fixation must be felt from afar So others don’t think me too bizar It is known that what I feel Is not to be confused with affection As I sit here having to conceal My indefinite obsession

20

omtåget: gadelampelys fugtighed tåget sindstilstand selskabelig ensomhed; vattet uvirkeligt, overfladesamtale den uoriginale følelse af, at være uoriginal en kold skulder, en kold følelse tågesind spejlblankt, sælsomt dugget spindelvæv af følelser og interne relationer intet og alting mennesket og kosmos det virkelige og det forestillede opdigtet tæthed sløret apati, desorienterende intethed u i g e n n e m s i g t i g det eneste håndgribelige og meningsfulde er ordene; tankerne! nedskrevne tilsløret tankegang skummet udsyn; afskallende blå neglelak midlertidig glæde et venskab bliver en vane støvet vag stemning bizar mental tilstand tilsandet at tænke på noget fungerer som et forstørrelsesglas; fordampet ude af kroppen men også helt inde i den, inderst, sammenkrøllet skrøbelig diset gråzone, gråt udsyn, grå

0

Nov 6, 2015

Nov 6, 2015 at 6:51 PM UTC

en-anonym-skikkelse

tåge

omtåget: gadelampelys fugtighed tåget sindstilstand selskabelig ensomhed; vattet uvirkeligt, overfladesamtale den uoriginale følelse af, at være uoriginal en kold skulder, en kold følelse tågesind spejlblankt, sælsomt dugget spindelvæv af følelser og interne relationer intet og alting mennesket og kosmos det virkelige og det forestillede opdigtet tæthed sløret apati, desorienterende intethed u i g e n n e m s i g t i g det eneste håndgribelige og meningsfulde er ordene; tankerne! nedskrevne tilsløret tankegang skummet udsyn; afskallende blå neglelak midlertidig glæde et venskab bliver en vane støvet vag stemning bizar mental tilstand tilsandet at tænke på noget fungerer som et forstørrelsesglas; fordampet ude af kroppen men også helt inde i den, inderst, sammenkrøllet skrøbelig diset gråzone, gråt udsyn, grå

35

spildt smil trængende fingre, sitrende usikkerhed bizar normalitet omvendt kærlighedssang, nemesis er min bedste ven. metamorfose en ærlighed kan være sjælden udtryk for respekt, omtanke et smil, et spild ildebrænd som destruktivt potentiale alt står stille, men det ryster glem alt om myter glem alt om kvantefysikken glem alt om dig selv der er så meget mere sandhed at stille sole sig i respekter dig selv vær ærlig

0

Dec 22, 2015

Dec 22, 2015 at 2:24 PM UTC

en-anonym-skikkelse

uægte sandhed

spildt smil trængende fingre, sitrende usikkerhed bizar normalitet omvendt kærlighedssang, nemesis er min bedste ven. metamorfose en ærlighed kan være sjælden udtryk for respekt, omtanke et smil, et spild ildebrænd som destruktivt potentiale alt står stille, men det ryster glem alt om myter glem alt om kvantefysikken glem alt om dig selv der er så meget mere sandhed at stille sole sig i respekter dig selv vær ærlig

16