"bilerne" poems - Hello Poetry

Uret slår Tik, Tok Tik, Tok Dagene forsvinder Revet ud af kalenderen De forsvinder i mængden Bilerne kører i pendulfart Først på arbejde i byen Så hjem til forstaden Ugerne passerer De bliver til måneder Der bliver til år I en ivrig iver efter det hele Forsvinder mennesket Jeg prøvede. Jeg ville have det hele Nu. Mennesket smeltede sammen Som en robot En dødsdømt robot Rutiner blev udvasket Adrenalinen pumpede Et euforiserende stof Jeg tabte. Min robot brændte sammen For altid.

0

Feb 20, 2015

Feb 20, 2015 at 9:04 AM UTC

onn

En Fortabt Robot

Uret slår Tik, Tok Tik, Tok Dagene forsvinder Revet ud af kalenderen De forsvinder i mængden Bilerne kører i pendulfart Først på arbejde i byen Så hjem til forstaden Ugerne passerer De bliver til måneder Der bliver til år I en ivrig iver efter det hele Forsvinder mennesket Jeg prøvede. Jeg ville have det hele Nu. Mennesket smeltede sammen Som en robot En dødsdømt robot Rutiner blev udvasket Adrenalinen pumpede Et euforiserende stof Jeg tabte. Min robot brændte sammen For altid.

26

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

0

Oct 11, 2015

Oct 11, 2015 at 5:44 PM UTC

llcb

Godnathistorie

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

5

Du ser i mine blå øjne og fortæller mig at jeg er typen. Typen som folk forelsker sig i i juni måned for at aldrig se igen til august. Typen som fortæller en historie der efterlader folk med åbne munde og vandede øjne. Og som danser på vejen fordi at *** stoler på at bilerne stopper for hendes skyld. Typen som taler så tæt på en at man næsten burde kysse, men det er bare for at se ens øjenfarve i mørket. Typen som giver ærlige komplimenter om ens ansigt ud ad det blå og ikke forventer gengæld. Typen som man tænker over bagefter, men aldrig nok til at komme tilbage til. Typen som man kun kysser en gang. Jeg lever og ånder for at forelske folk Og hvor er det dog trist at være et tidsfordriv på et eller andet punkt.

0

Jun 16, 2015

Jun 16, 2015 at 5:09 PM UTC

llcb

Lige typen

Du ser i mine blå øjne og fortæller mig at jeg er typen. Typen som folk forelsker sig i i juni måned for at aldrig se igen til august. Typen som fortæller en historie der efterlader folk med åbne munde og vandede øjne. Og som danser på vejen fordi at *** stoler på at bilerne stopper for hendes skyld. Typen som taler så tæt på en at man næsten burde kysse, men det er bare for at se ens øjenfarve i mørket. Typen som giver ærlige komplimenter om ens ansigt ud ad det blå og ikke forventer gengæld. Typen som man tænker over bagefter, men aldrig nok til at komme tilbage til. Typen som man kun kysser en gang. Jeg lever og ånder for at forelske folk Og hvor er det dog trist at være et tidsfordriv på et eller andet punkt.

4

lyden af a-mennesker lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm regndråberne løber om kap på mit vindue blomsterne på mit natbord er derimod visne jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet havet bruser et sted langt væk herfra bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni alting sker lige nu. i universet lyser stjerner og solen brænder sin evige brand fordømt og velsignet

0

Mar 2, 2016

Mar 2, 2016 at 8:17 AM UTC

en-anonym-skikkelse

det hele udenfor

lyden af a-mennesker lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm regndråberne løber om kap på mit vindue blomsterne på mit natbord er derimod visne jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet havet bruser et sted langt væk herfra bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni alting sker lige nu. i universet lyser stjerner og solen brænder sin evige brand fordømt og velsignet

13

I skolen skriver jeg sagprosa, og rækker flittigt hånden op i dansktimerne. Jeg smiler til lærerne på gangen og kommer med åndssvage sarkastiske kommentarer, som de alligevel i et-eller-andet omfang, finder humoritiske. Jeg løber ture ad hovedvejen, og løber mod bilerne, i håbet om, at en-eller-anden vil lægge mærke til den tåre, der løber ned af min højre kind. Når jeg kommer til den sidevej, hvor min dansklærer bor, vender jeg hovedet, kigger, og efterfølgende leder jeg i mængden, efter en sort bil, der kunne være hendes. Når jeg kommer til stranden, standser jeg brat op. Tager musikken ud af ørene og prøver at få tiden til at stå stille. Når jeg kommer hjem skriver jeg digte.

0

Apr 7, 2015

Apr 7, 2015 at 1:54 PM UTC

et-eller-andet

07/04/2015

I skolen skriver jeg sagprosa, og rækker flittigt hånden op i dansktimerne. Jeg smiler til lærerne på gangen og kommer med åndssvage sarkastiske kommentarer, som de alligevel i et-eller-andet omfang, finder humoritiske. Jeg løber ture ad hovedvejen, og løber mod bilerne, i håbet om, at en-eller-anden vil lægge mærke til den tåre, der løber ned af min højre kind. Når jeg kommer til den sidevej, hvor min dansklærer bor, vender jeg hovedet, kigger, og efterfølgende leder jeg i mængden, efter en sort bil, der kunne være hendes. Når jeg kommer til stranden, standser jeg brat op. Tager musikken ud af ørene og prøver at få tiden til at stå stille. Når jeg kommer hjem skriver jeg digte.

21