"biler" poems - Hello Poetry

København. Jeg elsker dine lyse nætter. Det rødlige skær der siver ind mellem gardinerne når jeg slukker mit lys. Biler der kører forbi, sirener i det fjerne og lyden af folks liv der passerer mine vinduer. jeg sidder i et lyst mørke og tænker det her er mit hjem jeg vil aldrig hjem igen

0

Oct 27, 2014

Oct 27, 2014 at 3:00 PM UTC

jane-deer

København

København. Jeg elsker dine lyse nætter. Det rødlige skær der siver ind mellem gardinerne når jeg slukker mit lys. Biler der kører forbi, sirener i det fjerne og lyden af folks liv der passerer mine vinduer. jeg sidder i et lyst mørke og tænker det her er mit hjem jeg vil aldrig hjem igen

7

Ingen ****** med mig, en københavner For jeg er immun over røgen fra de Gule og blå kameler - selv når Du presser dem ned med din tunge, Og du fortæller mig hvor skøn du Synes min kolde krop er. Du euforiserer dig selv med Hash fra Christiania. Og lidt *** fra Vesterbro Ingen ****** med mig, en københavner Imens jeg dækker øjnene til, og Svinger ud foran en bil på Blegdamsvej Når jeg bander og svovler, over idioterne i Deres benzinslugende miljøforurenende biler Jeg cykler, hvor jeg vil - for cykelister Har da førsteret, selv på Lyngbyvejen En fredag aften. Ingen ****** med mig, en københavner Når jeg tager et sip af min lunkne Latte Og læser min egen halvkvalmende poesi Om mit efterårskolde kærlighedsliv På en lille kaffebar uden WIFI på Nørrebro For jeg er langt foran, på farten og lidt sejere end De andre poetiske narcisister Fra Nordjylland Ingen ****** med mig, en københavner For jeg har skandinavisk gennemsigtig hud Sjasket lyst hår, og fregner så mange at du Bliver grøn af misundelse For jeg er storbyens dronning Så kan du bare fucke hjem til Dit provinshul.

0

Dec 7, 2014

Dec 7, 2014 at 3:43 PM UTC

holkenfeldt

Ingen ****** med mig, en københavner

Ingen ****** med mig, en københavner For jeg er immun over røgen fra de Gule og blå kameler - selv når Du presser dem ned med din tunge, Og du fortæller mig hvor skøn du Synes min kolde krop er. Du euforiserer dig selv med Hash fra Christiania. Og lidt *** fra Vesterbro Ingen ****** med mig, en københavner Imens jeg dækker øjnene til, og Svinger ud foran en bil på Blegdamsvej Når jeg bander og svovler, over idioterne i Deres benzinslugende miljøforurenende biler Jeg cykler, hvor jeg vil - for cykelister Har da førsteret, selv på Lyngbyvejen En fredag aften. Ingen ****** med mig, en københavner Når jeg tager et sip af min lunkne Latte Og læser min egen halvkvalmende poesi Om mit efterårskolde kærlighedsliv På en lille kaffebar uden WIFI på Nørrebro For jeg er langt foran, på farten og lidt sejere end De andre poetiske narcisister Fra Nordjylland Ingen ****** med mig, en københavner For jeg har skandinavisk gennemsigtig hud Sjasket lyst hår, og fregner så mange at du Bliver grøn af misundelse For jeg er storbyens dronning Så kan du bare fucke hjem til Dit provinshul.

32

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

0

Apr 12, 2018

Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC

HazelLamb

Horn(minder).

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

12

Du er rød og jeg blå Jeg er is, du er ild Og jeg har frosset i flere dage Jeg drømmer mig hen i en verden hvor græsset gror til himlen sommerfugle så store som biler Jeg sagde jeg var den uhyggeligste gyserfilm jeg kunne forstille mig og jeg vil drukne i din hud hvis ikke i min egen

0

Dec 26, 2014

Dec 26, 2014 at 2:18 PM UTC

CecilieA

Is og ild

Du er rød og jeg blå Jeg er is, du er ild Og jeg har frosset i flere dage Jeg drømmer mig hen i en verden hvor græsset gror til himlen sommerfugle så store som biler Jeg sagde jeg var den uhyggeligste gyserfilm jeg kunne forstille mig og jeg vil drukne i din hud hvis ikke i min egen

11

Byen gider mig ikke denne gang Folk træder på mig, sparker til mig Biler råber af mig, forgifter mig. Byen giver mig hovedpine denne gang, og jeg sover om natten, hvor jeg før fandt mig selv på altanen og røg og beundrede alle de lys der lyser for mig. Jeg savner det jo, og den er mig sikkert utro, men det er nok okay fordi jeg elsker jo byen så højt men denne gang er det ikke længere en forelskelse.

0

Oct 13, 2015

Oct 13, 2015 at 5:26 PM UTC

llcb

Denne gang

Byen gider mig ikke denne gang Folk træder på mig, sparker til mig Biler råber af mig, forgifter mig. Byen giver mig hovedpine denne gang, og jeg sover om natten, hvor jeg før fandt mig selv på altanen og røg og beundrede alle de lys der lyser for mig. Jeg savner det jo, og den er mig sikkert utro, men det er nok okay fordi jeg elsker jo byen så højt men denne gang er det ikke længere en forelskelse.

20

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

0

Oct 11, 2015

Oct 11, 2015 at 5:44 PM UTC

llcb

Godnathistorie

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

5

biler kører stærkt forbi ude på Ringvejen barn cykler rundt og råber på et fremmed sprog flere biler kører forbi computertasterne siger de velkendte klik’s, når jeg skriver dette barnet cykler frem og tilbage jeg kan høre cykelhjulets tikken der bremses hård op på cyklen en motorcykel i det fjerne gasser op og en bil kører forbi ude ved blokkens gade et andet barn i det fjerne råber: ”Papa, papa…” der er fuglesang af fuglearter jeg ikke kender og efterårsvinden suser i de gule trækroner der er fodtrin nedenfor mit vindue tunge skridt der bliver slæbt hen ad jorden trafikken står aldrig stille der vil altid være lyde at høre (Marolle)

0

Oct 4, 2015

Oct 4, 2015 at 9:21 AM UTC

marolle

Åbent vindue

biler kører stærkt forbi ude på Ringvejen barn cykler rundt og råber på et fremmed sprog flere biler kører forbi computertasterne siger de velkendte klik’s, når jeg skriver dette barnet cykler frem og tilbage jeg kan høre cykelhjulets tikken der bremses hård op på cyklen en motorcykel i det fjerne gasser op og en bil kører forbi ude ved blokkens gade et andet barn i det fjerne råber: ”Papa, papa…” der er fuglesang af fuglearter jeg ikke kender og efterårsvinden suser i de gule trækroner der er fodtrin nedenfor mit vindue tunge skridt der bliver slæbt hen ad jorden trafikken står aldrig stille der vil altid være lyde at høre (Marolle)

17

et uforstående hjerte forsømte dagdrømme om at høre en elskedes hvisken mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden under huden hoster viljestyrken op flygter fra vinden, flygter fra de uforstående en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm har ondt i mine fingre fra at skrive har ondt i min eksistens fra ikke at skrive at spejle det forhenværende tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet min krop fortæller mig at jeg skal stoppe ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter ræser over for gult følelsen i maven af kolliderende biler rødt lys

0

Apr 7, 2016

Apr 7, 2016 at 3:42 PM UTC

en-anonym-skikkelse

lyskurv

et uforstående hjerte forsømte dagdrømme om at høre en elskedes hvisken mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden under huden hoster viljestyrken op flygter fra vinden, flygter fra de uforstående en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm har ondt i mine fingre fra at skrive har ondt i min eksistens fra ikke at skrive at spejle det forhenværende tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet min krop fortæller mig at jeg skal stoppe ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter ræser over for gult følelsen i maven af kolliderende biler rødt lys

20

Måske det bare er sådan han ser på piger i biler. Ligner nogle der har brug for at blive redet, ser ikke at *** er hendes egen superhelt. Hendes kryptonit, ikke hans hænder. Galaksen bag hans briller. Løftet der falder stille når solen står op og sengen er redt. *** falder kun når *** glemmer sin styrke, *** er månen og stjernerne og alt hvad han ønsker. *** tænker, måske det bare er sådan han kigger på piger i biler. Ser ikke engang at *** er den der kører.

0

Jul 3, 2016

Jul 3, 2016 at 4:20 PM UTC

AmalieS

Piger i biler

Måske det bare er sådan han ser på piger i biler. Ligner nogle der har brug for at blive redet, ser ikke at *** er hendes egen superhelt. Hendes kryptonit, ikke hans hænder. Galaksen bag hans briller. Løftet der falder stille når solen står op og sengen er redt. *** falder kun når *** glemmer sin styrke, *** er månen og stjernerne og alt hvad han ønsker. *** tænker, måske det bare er sådan han kigger på piger i biler. Ser ikke engang at *** er den der kører.

1

Jeg drømte jo at jeg lå på din kiste og lugtede egetræet og din opslidte parfume sammensmeltet med mit saltvand. Jeg ville for alt i verden se dig i min verden igen og gøre dig glad, for vi skulle have skrællet appelsiner på strande og kørt i ødelagte biler i bjerge og rullet øjne af forstadsfruer sammen. Smagt kaffe, lugtet efterår, hadet vinter, fornemmet mavepine af nostalgi sammen. Men der lå du. På den anden side af egetræet. Og kunne fornemme mig selv blive bitter og så så ulykkelig Hvis ikke lykken var med dig så var den ikke for mig Nu holder jeg dig hårdere indtil mig end nogensinde før

0

Jun 5, 2016

Jun 5, 2016 at 8:35 PM UTC

llcb

4

Jeg drømte jo at jeg lå på din kiste og lugtede egetræet og din opslidte parfume sammensmeltet med mit saltvand. Jeg ville for alt i verden se dig i min verden igen og gøre dig glad, for vi skulle have skrællet appelsiner på strande og kørt i ødelagte biler i bjerge og rullet øjne af forstadsfruer sammen. Smagt kaffe, lugtet efterår, hadet vinter, fornemmet mavepine af nostalgi sammen. Men der lå du. På den anden side af egetræet. Og kunne fornemme mig selv blive bitter og så så ulykkelig Hvis ikke lykken var med dig så var den ikke for mig Nu holder jeg dig hårdere indtil mig end nogensinde før

4

tre biler på motorvejen to foran os fire røde lygter ti synlige stjerner how does it feel watching from upside down? månen, reflekteret i mine øjne, som reflekteres i bilvinduet køre forbi en gabende mand eksistentielt overvældet følelsesmæssigt udmattet tilbagevendende og blodige, uvelkomne tanker om tænder mod asfalt som splinter refleksionen: det stirrende øje, skåret ud af lysets forbipasserende søjle køretid til indre by -- min. slukker radioen et liv i en grøn parkeringshus-trappeopgang næseblod og vintage-ure og familierelationer tårer, der næsten ser verden men som aldrig udlever potentialet som spirer, der aldrig bliver træer og mod den mørke, tomme himmel snurrer byen ud i intetheden

0

Mar 23, 2016

Mar 23, 2016 at 7:56 PM UTC

en-anonym-skikkelse

-- min.

tre biler på motorvejen to foran os fire røde lygter ti synlige stjerner how does it feel watching from upside down? månen, reflekteret i mine øjne, som reflekteres i bilvinduet køre forbi en gabende mand eksistentielt overvældet følelsesmæssigt udmattet tilbagevendende og blodige, uvelkomne tanker om tænder mod asfalt som splinter refleksionen: det stirrende øje, skåret ud af lysets forbipasserende søjle køretid til indre by -- min. slukker radioen et liv i en grøn parkeringshus-trappeopgang næseblod og vintage-ure og familierelationer tårer, der næsten ser verden men som aldrig udlever potentialet som spirer, der aldrig bliver træer og mod den mørke, tomme himmel snurrer byen ud i intetheden

20