Du samlede mig op.
Stykke for stykke.
Jeg er ikke hel, men det er okay.
At spejle mig i dine nat-klare øjne heler mere end tiden nogensinde vil
og det sendte et samsurium af alt det gode verden stadig gemmer på
igennem mine glasknogler og trætte organer,
der langsomt heledes når mine isblå negle forenden af mine fingre
trykkedes i din ferskenbløde hånd.
Endeligt var det rigtigt.
Endeligt er jeg hjemme.
Endeligt kan jeg mærke dig,
beundre din marmor-hud hvorunder toner af liv, jeg ellers aldrig har hørt, spilles.
Et endeligt øjeblik, hvor lyset slipper ind, og jeg har det som om,
at der vokser fløjls roser i min krop.
Natten omslutter os med ét og jeg ser igennem dine øjne.
Tegner ekliptika langs din rygsøjle.
Endeligt flyver vi.
Ikke længere skal vi forestille os.
Endeligt.

Et sted er der et lys.
Det sniger sig ind, rammer ikke.
Det lader dig beundre, hiver dig ikke ind.
Det lyver og skaber håb.
Alt imens stilheden fylder rummet.
For stille er der.
Hvis du lytter godt efter høre du et suk og to hænder foldes.
Mærk efter og føl hulken der spreder sig kilometer væk.
Kig op og vær forundret.
Alting er ikke godt og okay er ikke et rigtigt ord.
Ting misforstås ofte.
Men forstå mig ret.
Det sker og det er sket.
En tøven opstår for hvad kan du føle og hvad kan du se.
Er ikke det samme.
Nej tværtimod.
At se er solen.
Men hvem elsker ikke månen.
Om natten folder vi os ud.
Til toner langt over vores syn.
Toner der rammer hjertet.
Toner der hiver os ned op og rundt
Og pludselig er vi i et cirkus.
Der er mange mennesker og alligevel ser man kun en.

Jogging
På vein til landsbyen så jeg ville orkediers
men en joggene kvinne hadde også sett dem
Når det gjelder bloster er alle kvinner tyver,
*** stopped plukked blostene og fortsatte å jogge
antagelig på vei hjem til å sette orkidene in en vase
å beundre dem for noen dager.
Jeg var sint ville blomster bør stå i fred til glede
for mage andre som gikk denne veien.
I en butikk så jeg kunstige bloster de ser naturlige ut
kvinnen kunne ha kjøpt disse og latt naturen i fred.
*** var mager, middlealdren med an liten rumpe
og små bryster, *** jogget i ett fosøk å se ungdomelig
og ansiket hadde forstennet utrykk som følge
av en ansikt løfting, og det er jo ok, men *** skulle
ikke ha tukkled med tidens gange.