"betaget" poems
Med øjne lyse, store og skinnende
Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen.
Jeg smiler, ler og strejfer hans arme.
Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke -
Men på lysende, klar, helt fantastisk vis.
Bruger jeg på at sende ham signaler.
Rører blidt ved hans hjerte. Selvom,
Mit greb er fast og stramt. Langsomt -
Vikler mine fingre ham ind i mit spind.
Han bliver grebet, betaget og glæden
Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han.
For når jeg kommer hjem, om aftenen
Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG
Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker -
Som små forviklede snefnug, kredser om.
Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen
Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet.
For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?
Dec 29, 2015
Dec 29, 2015 at 7:44 AM UTC
Du aner ikke, hvor forelsket jeg var i dig.
Du har ingen idé om, hvor betaget jeg var af dig.
Og du ved slet ikke, hvor meget du sårede mig.
Selvom alt, hvad jeg følte for dig er væk -
Popper du stadigvæk ind i mit hoved.
Kan jeg sagtens få kuldegysninger ved tanken om dig,
Og føle dit bankende hjerte mod min nøgne krop.
Dårlige vaner er nemlig svære at komme af med.
Specielt, når du var min.
Nov 9, 2015
Nov 9, 2015 at 5:25 AM UTC
Det er forkert at holde om dig
Og uacceptabelt at holde af dig
Det er dumt være betaget af dig
Men svært ikke at kigge på dig
Nov 29, 2015
Nov 29, 2015 at 12:44 PM UTC
I de hvide lagner opstår de hvide løgne. Forskruede sandheder der uden tøven er klar til at passere dine læber unden at overveje konsekvenserne. På deres vej mellem dine læber og mit øre, overvejer de ikke een gang hvem de kunne såre, eller hvad de kunne ødelægge.
De danser blot gennem luften, ubekymrede og smålige. De tre små ord, med den største betydning. Men jeg anser det ikke. Jeg er for betaget af din ydre skønhed til at indse at du, i mine hvide lagner fortæller hvide løgne.
Oct 11, 2014
Oct 11, 2014 at 5:16 PM UTC
Skønnere har *** aldrig været end nu hvor jeg ser hende gennem et rødvinsglas.
Hendes læber der leger tagfat med de smukke dråber og hendes øjne der betaget kigger ud i intetheden.
Hendes lange, slanke fingre der holder om glasset med en sådan ligegyldighed.
Det er nu i de lange dage og korte nætter jeg for første gang ser hende klart.
Det er nu hvor håret bliver lysere og kjolerne bliver kortere at jeg ser hendes ynde og elegance. Det er nu, hvor intetheden tager over mig og den tomme flaske står på bordet at jeg indser, at *** er alt hvad jeg mangler, og alt hvad jeg aldrig får.
Oct 11, 2014
Oct 11, 2014 at 5:20 PM UTC
jeg er betaget af hænder
fødder ører
fordi de sjældent lægges mærke til
først
jeg ser hvordan de krummer sig
snørkler sig gemmer sig
når virkeligheden bliver for virkelig
for bragende for alarmerende
som når du bliver nervøs for at skulle
se mig
jeg er et publikum til din ballet
en plante der spirer en nød der falder
og triller
en blottet sodavandsflaske indkvarteret
uden låg
dine hænder griber om mig
tømmer mig stiller mig
tilbage “still, not sparkling”
dine nervers sitren er nu dulmet
du efterlader mig med en tør gane
og dårlig smag i munden
du må undskylde at mit indhold for dig
ikke var nok
Feb 3, 2019
Feb 3, 2019 at 8:20 AM UTC