"beskidte" poems - Hello Poetry

Fulde hænder og hænderne fulde Fuglehænder og hændernes fugle Tankespind fra hjernen, hver gang dine Beskidte hænder får mig til at gispe Af ængstelse efter berøring fra andre Himlen lyser mørkerødt, men indeni Er min lunge kollapset. Sort. Skænker dig ikke en tanke når jeg Mærker himlende fornemmelser, Som tager mig langt væk fra dig Trækker vejret dybt og sukker - Søde tanker mod de dybblå Have, og strømmende bølger Himlen brænder og dyrene skriger For at sætte dig fri; fra mig Dømmende blikke og blikkende dømmes Deres øjne følger mig når jeg går ned Nedenom og hjem, ned af gaden Nedværdige kommentarer snurrer. Månen lyser himlen op, men kroppen Damper mørke skyer på boulevarden. Spejder og søger, efter svar på vores Problemstillinger, af nederste skuffe, Min yndlings dig, mit hjerteskud på Øverste del af himlen. Ses kun i kort tid. Vandrende på vejen leder jeg efter Det vi begyndte med at have. Kærlighed Du elskede mig ind til benet, men mit Skind bedragede, min eneste dig, du Skal forgudes, tilbedes og elskes.

0

Feb 1, 2015

Feb 1, 2015 at 2:44 AM UTC

holkenfeldt

Farvel

Fulde hænder og hænderne fulde Fuglehænder og hændernes fugle Tankespind fra hjernen, hver gang dine Beskidte hænder får mig til at gispe Af ængstelse efter berøring fra andre Himlen lyser mørkerødt, men indeni Er min lunge kollapset. Sort. Skænker dig ikke en tanke når jeg Mærker himlende fornemmelser, Som tager mig langt væk fra dig Trækker vejret dybt og sukker - Søde tanker mod de dybblå Have, og strømmende bølger Himlen brænder og dyrene skriger For at sætte dig fri; fra mig Dømmende blikke og blikkende dømmes Deres øjne følger mig når jeg går ned Nedenom og hjem, ned af gaden Nedværdige kommentarer snurrer. Månen lyser himlen op, men kroppen Damper mørke skyer på boulevarden. Spejder og søger, efter svar på vores Problemstillinger, af nederste skuffe, Min yndlings dig, mit hjerteskud på Øverste del af himlen. Ses kun i kort tid. Vandrende på vejen leder jeg efter Det vi begyndte med at have. Kærlighed Du elskede mig ind til benet, men mit Skind bedragede, min eneste dig, du Skal forgudes, tilbedes og elskes.

30

Jeg ved ikke hvad du leder efter men du har efterhånden ledt i flere år Du går i seng så du ikke kan føle de lange beskidte negle kradse dig langt ned af din blege ryg Så du ikke føler alle krybene kravle rundt i din mave og ud igennem din stumme mund Er du virkelig den person som du ser i øjnene når du står og børster dit uglede leverpostejs-farvede hår foran spejlet om morgnen eller er du bare endnu en illusion

0

Jul 8, 2015

Jul 8, 2015 at 5:34 AM UTC

CecilieA

Illusion

Jeg ved ikke hvad du leder efter men du har efterhånden ledt i flere år Du går i seng så du ikke kan føle de lange beskidte negle kradse dig langt ned af din blege ryg Så du ikke føler alle krybene kravle rundt i din mave og ud igennem din stumme mund Er du virkelig den person som du ser i øjnene når du står og børster dit uglede leverpostejs-farvede hår foran spejlet om morgnen eller er du bare endnu en illusion

14

Jeg vil så gerne kunne tro, at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling, tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv, at jeg er ligeglad. Men jeg er pisse utroværdig. Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv. Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden. Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed. Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger. Et elastisk sind spændt til bristepunktet. 'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger. Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv. Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord. Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker. - Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.

0

Jan 22, 2015

Jan 22, 2015 at 1:41 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

(selv)-Erkendelse

Jeg vil så gerne kunne tro, at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling, tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv, at jeg er ligeglad. Men jeg er pisse utroværdig. Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv. Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden. Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed. Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger. Et elastisk sind spændt til bristepunktet. 'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger. Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv. Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord. Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker. - Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.

15

på fredag tømmer vi endnu en papvin og lægger vores rene uskyld i hænderne på beskidte drenge fylder vores lunger med røg vores hjerter med håb og glemmer at drømme ikke varer evigt som røgen pustes ud forbliver håbet selv efter han har vasket sine hænder er du plettet og præcis som din samvittighed kan du ikke vaskes ren du er ikke hel du er i stykker

0

Oct 6, 2014

Oct 6, 2014 at 11:55 AM UTC

nikoline

en rødvinsplet pt. I

på fredag tømmer vi endnu en papvin og lægger vores rene uskyld i hænderne på beskidte drenge fylder vores lunger med røg vores hjerter med håb og glemmer at drømme ikke varer evigt som røgen pustes ud forbliver håbet selv efter han har vasket sine hænder er du plettet og præcis som din samvittighed kan du ikke vaskes ren du er ikke hel du er i stykker

25

Nogen kalder mig fortid Mange kalder mig nutid Og mine hænder ligger i andres fremtid. Jeg savner dine øjne, og Jeg manglede dig i fortiden Men da du fyldte min nutid Ødelagde du min fremtid. Når jeg møder dig Får himlen dit ansigt Til at falme, og dine Beskidte kolde læber spidser til, når Du siger mit navn. Men selv en mørk aften Savner jeg dit blik, når Du fortæller mig at Verdens undergang Ikke vil skille os ad.

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 9:09 AM UTC

holkenfeldt

Fortid, nutid, fremtid

Nogen kalder mig fortid Mange kalder mig nutid Og mine hænder ligger i andres fremtid. Jeg savner dine øjne, og Jeg manglede dig i fortiden Men da du fyldte min nutid Ødelagde du min fremtid. Når jeg møder dig Får himlen dit ansigt Til at falme, og dine Beskidte kolde læber spidser til, når Du siger mit navn. Men selv en mørk aften Savner jeg dit blik, når Du fortæller mig at Verdens undergang Ikke vil skille os ad.

18

Endnu en aften hvor jeg sidder med glasskår på mine øjenvipper. Jeg tror ikke på tårer. Nuancer af glæde tegnes i dine øjne. Sideeffekter af jalousi og smerte. Du siger, at månen dør og dine stemme splintres - som var det os. Alle vores løgne og billig ***** under beskidte, isblå negle. Dine hænder på mine ribben sender stød igennem min krop og knækker min krogede rygsøjle som var den af vinyl. Jeg kysser din nøgne hals til live. Vores vener lyser natten op. Trætoppene over os; er det eneste, der holder os nede. De siger, at blå øjne er farlige, og jeg lovede ikke at blive afhængig. men det er anderledes nu. Her står vi så. Med kindben lavet af begær som var det ****** Men verden har sit greb om os. Der er ingen EXIT ZER0. Vi er tvunget til at blive stående. I koma. Under trætoppene i oktober-regn. Det er vores eskapisme. Vi har intet andet. Når vi går hjem, kan jeg spejle mig i blank kaffe og drømme. Tankespind af brandsår og stjerneregn. til vi ses igen.

0

Dec 20, 2014

Dec 20, 2014 at 4:04 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Sårbart

Endnu en aften hvor jeg sidder med glasskår på mine øjenvipper. Jeg tror ikke på tårer. Nuancer af glæde tegnes i dine øjne. Sideeffekter af jalousi og smerte. Du siger, at månen dør og dine stemme splintres - som var det os. Alle vores løgne og billig ***** under beskidte, isblå negle. Dine hænder på mine ribben sender stød igennem min krop og knækker min krogede rygsøjle som var den af vinyl. Jeg kysser din nøgne hals til live. Vores vener lyser natten op. Trætoppene over os; er det eneste, der holder os nede. De siger, at blå øjne er farlige, og jeg lovede ikke at blive afhængig. men det er anderledes nu. Her står vi så. Med kindben lavet af begær som var det ****** Men verden har sit greb om os. Der er ingen EXIT ZER0. Vi er tvunget til at blive stående. I koma. Under trætoppene i oktober-regn. Det er vores eskapisme. Vi har intet andet. Når vi går hjem, kan jeg spejle mig i blank kaffe og drømme. Tankespind af brandsår og stjerneregn. til vi ses igen.

29

troværdigheden forestillingen om hvad der er ægte forsvinder så stille når du tager et kig i personens tomme øjne et blik der viser dig at alt hvad du havde drømt om og troet på stille og roligt er forsvundet ud i intetheden og det eneste du står tilbage med er den nøgne sandhed og dine beskidte hænder c.t

0

Nov 6, 2014

Nov 6, 2014 at 4:50 PM UTC

carololololo

Untitled

troværdigheden forestillingen om hvad der er ægte forsvinder så stille når du tager et kig i personens tomme øjne et blik der viser dig at alt hvad du havde drømt om og troet på stille og roligt er forsvundet ud i intetheden og det eneste du står tilbage med er den nøgne sandhed og dine beskidte hænder c.t

13

hvordan lyder et spørgsmålstegn? for det er lyden af mig; dine ikke-eksisterende ord skærer i min hud som skarpt papir disse dage er hårde og mest af alt ligner jeg dine beskidte sneaks der ikke klarede sidste fest jeg er en juli morgen du er en mandag morgen og på en skala fra 1 til 10, er du leverpostej og det er så meget jeg forstår dine følelser men vi er jo bare teenagere, beskidte sneaks og mandag morgen uundgåelige og alligevel den bedste kombination altså på en juli dag dét er lyden af et spørgsmålstegn, hvilken?

0

Mar 19, 2015

Mar 19, 2015 at 3:29 PM UTC

nicoso

Untitled

hvordan lyder et spørgsmålstegn? for det er lyden af mig; dine ikke-eksisterende ord skærer i min hud som skarpt papir disse dage er hårde og mest af alt ligner jeg dine beskidte sneaks der ikke klarede sidste fest jeg er en juli morgen du er en mandag morgen og på en skala fra 1 til 10, er du leverpostej og det er så meget jeg forstår dine følelser men vi er jo bare teenagere, beskidte sneaks og mandag morgen uundgåelige og alligevel den bedste kombination altså på en juli dag dét er lyden af et spørgsmålstegn, hvilken?

20

kvikke drenge med hurtige eksistenser huller i alle sokkerne, ar på kroppen - levn fra eventyr, spasmageri altid sprængfyldt med historier, latter cigaretter, solblegede t-shirts, plastre sort kaffe og solbriller og fast food ironi og skæve tænder og solbrun tynde ben og attitude venlighed, lær at slappe af, solvarm og søvnig tung bas, sodavand, nedtrådt græs, neonlys sommerregn på genbrugsjakker, afbleget hår, mørke og livsglade øjne drillende blik, hurtige fødder, beskidte negle fragmenteret væremåde men meget entydig efterladt følelse

0

Nov 23, 2015

Nov 23, 2015 at 1:07 PM UTC

en-anonym-skikkelse

at gå op i en højere enhed

kvikke drenge med hurtige eksistenser huller i alle sokkerne, ar på kroppen - levn fra eventyr, spasmageri altid sprængfyldt med historier, latter cigaretter, solblegede t-shirts, plastre sort kaffe og solbriller og fast food ironi og skæve tænder og solbrun tynde ben og attitude venlighed, lær at slappe af, solvarm og søvnig tung bas, sodavand, nedtrådt græs, neonlys sommerregn på genbrugsjakker, afbleget hår, mørke og livsglade øjne drillende blik, hurtige fødder, beskidte negle fragmenteret væremåde men meget entydig efterladt følelse

12

Opbrættede bukseben beskidte plamager på ankler og sko de dansede sammen i timer den dag. Der var ingen der kiggede på, de kiggede kun på hinanden. De dansede bare…uskyldigt!

0

Jun 5, 2017

Jun 5, 2017 at 10:25 AM UTC

HazelLamb

DaNsE TRIN

Opbrættede bukseben beskidte plamager på ankler og sko de dansede sammen i timer den dag. Der var ingen der kiggede på, de kiggede kun på hinanden. De dansede bare…uskyldigt!

6

jeg købte gule tulipaner, der stod og åndede frost, og lagde sig som et tykt lag af dug mod beskidte ruder de var på tilbud i det lokale supermarked vidste ikke længere, hvem jeg skulle forære dem til, men det var rart at være i besiddelse af noget, der var mere håbløst end jeg selv noget, der var skrøbeligere end mit sind så jeg satte dem ikke i vand, da jeg formede dem ned i en transparent vase i køkkenruden ventede på, de ville visne dø af sult ventede på de ville skille sig ad dø af ensomhed lovede mig selv at holde lige så længe som dem stoppede et par dage senere med at drømme, og begyndte at lukke øjnene i, når jeg krydsede veje

0

Jun 15, 2015

Jun 15, 2015 at 3:25 PM UTC

kristine-jensen

håbløse erindringer

jeg købte gule tulipaner, der stod og åndede frost, og lagde sig som et tykt lag af dug mod beskidte ruder de var på tilbud i det lokale supermarked vidste ikke længere, hvem jeg skulle forære dem til, men det var rart at være i besiddelse af noget, der var mere håbløst end jeg selv noget, der var skrøbeligere end mit sind så jeg satte dem ikke i vand, da jeg formede dem ned i en transparent vase i køkkenruden ventede på, de ville visne dø af sult ventede på de ville skille sig ad dø af ensomhed lovede mig selv at holde lige så længe som dem stoppede et par dage senere med at drømme, og begyndte at lukke øjnene i, når jeg krydsede veje

21