"begraver" poems - Hello Poetry

Er jeg den eneste der ved at jorden er ved at gå under? Begraver sig selv i undergang og drømmesvigt. Er jeg den eneste der ikke længere kan se sig selv i øjnene og leve - Men jeg kan se stjerner og de skinner som bløde ferskner ikke gør det. Jeg ser mørke og opfinder selv patetiske solglimt. Vi længtes efter ægtheden og det hudløse, uden at vide hvad det er. Vi tør ikke mere. At elske at leve at spise eller dø. Men vi har bløde ferskner og lange nætter der pumper vores hjerteblod af espresso shots.

0

Jan 16, 2015

Jan 16, 2015 at 2:11 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Om livet (og ferskner?)

Er jeg den eneste der ved at jorden er ved at gå under? Begraver sig selv i undergang og drømmesvigt. Er jeg den eneste der ikke længere kan se sig selv i øjnene og leve - Men jeg kan se stjerner og de skinner som bløde ferskner ikke gør det. Jeg ser mørke og opfinder selv patetiske solglimt. Vi længtes efter ægtheden og det hudløse, uden at vide hvad det er. Vi tør ikke mere. At elske at leve at spise eller dø. Men vi har bløde ferskner og lange nætter der pumper vores hjerteblod af espresso shots.

6

Og vejen flyver alkohol i blodet dig i hovedet ikke en god blanding flere mennesker bare forbipasserende stjernerne falder og bladene ligeså knæene ryster kuldegysninger nærmest forfrysninger alkohol i leveren dig i hjertet en blanding lavet i helvede følelserne begraver sig selv i jorden Og vejen flyver stadig

0

Apr 8, 2015

Apr 8, 2015 at 1:17 PM UTC

nanna-gregersen

Kold forårsnat

Og vejen flyver alkohol i blodet dig i hovedet ikke en god blanding flere mennesker bare forbipasserende stjernerne falder og bladene ligeså knæene ryster kuldegysninger nærmest forfrysninger alkohol i leveren dig i hjertet en blanding lavet i helvede følelserne begraver sig selv i jorden Og vejen flyver stadig

16

På en lunken forårsdag Kom jeg i tanke om alle dine tekster Du fik mig til at lære dem udenad Nu kan jeg aldrig mere læse samme genre Og dine valmueviolinmelodier nynner jeg Stadigvæk når jeg spadserer ad Nørrebrogade Lader mine negle gro sig i vildrede Så uanstændigt smuds begraver sig i lagene Klipper jeg dem nu, glemmer jeg hvordan man cykler Er i ubalance, i trance Lad mig indse et liv levet på empati Sjældent fremstår utiltalende

0

Apr 28, 2019

Apr 28, 2019 at 10:40 AM UTC

lauraamstutz

valmueviolinmelodier

På en lunken forårsdag Kom jeg i tanke om alle dine tekster Du fik mig til at lære dem udenad Nu kan jeg aldrig mere læse samme genre Og dine valmueviolinmelodier nynner jeg Stadigvæk når jeg spadserer ad Nørrebrogade Lader mine negle gro sig i vildrede Så uanstændigt smuds begraver sig i lagene Klipper jeg dem nu, glemmer jeg hvordan man cykler Er i ubalance, i trance Lad mig indse et liv levet på empati Sjældent fremstår utiltalende

12