Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"befinder" poems
min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller hvor længe lever jeg endnu og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder? jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder men det er bare som om jeg mangler en stifinder kærlighed, siger de kærlighed, håber vi men idag er det penge og analsex og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks vi er bundet på hænder og fødder skatter og politi, for de første ord vi snakker i dk er egoisme og “pansersvin” selvorienteret, disorienteret vi er alle født så uendeligt privligeret opvokset med en guldske i røven, vi spiller alle så fandens civiliseret -Cathrine Berendt
0
Jan 22, 2015
Jan 22, 2015 at 3:42 AM UTC
velfærdsstat
I New York City; * i en afgangshal med himmelrum og stjerner som loft hopper en gruppe asiatiske piger i takt med højtaler announcements på deres side humper en krop forbi iklædt pink handsker og pink sko glaskrystaller i øjnene én enkelt glaskrystal for enden af stokken under det højthængende flag overhaler jakkesæt og mappedyr turister og gamle mennesker og små børn og alle dem der altid bliver overhalet * I New York City; * på en gade der krydser med en anden ser jeg høje sko på det vinteroptrukne asfalt snefnug sætter sig fast i nyopsatte frisure jeg hører lyden af én enkelt hæl der fastlåses i sprækkerne mellem fortovskanten og én flise der optræder mønstre i fortovets cement mon alle på Manhattan bærer høje hæle i vintermånederne? * I New York City; * alle blikkene kører som elevatorer op og ned jeg tager trapperne op på perronen og jeg møder flere blikke altid dette i New York City; (og alle andre steder) blikke blikke øjne der løber op og ned af kroppe min krop, der er så kold. * I New York City; * jeg går og jeg går jeg befinder mig på L, M og F toget jeg er på Union Square igen jeg er på upper East Side køber franske bøger til et fransk-amerikansk oplæsnings-arrangement Rien ne s’oppose à la nuit, og New York City du viger heller ikke for natten ikke for blikke ikke for nogen. *
0
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:16 AM UTC
I New York City
Jeg savnr at elskes, at varmes, at kunne elske. Der sker noget som jeg ikke kender til og der rører sig noget i hele min krop, den ryster, den ryster afsindigt meget. Jeg vågner og hører lyden af en knorren og fuglene i baggrunden, det er nat, jeg kunne mærke dig i et par sekunder, inden jeg drukner i sorg og det er kulsort. Hvad er det sker? I hvad befinder jeg mig? Jeg løber væk fra det onde, men kan kun finde læ under et træ fyldt med sorte fugle. Hvad er det der sker? Hvorfor er der ingen der kan røre mig, holde om mig, varme mig? Jeg er forladt og dog er alt og alle rundt om mig.
0
Feb 1, 2015
Feb 1, 2015 at 2:51 AM UTC
Untitled
Jeg er farveblind Men holder for rødt Mens du får fartbøder For grønt Og ensomheden ikke skænker noget i dit ellers tomme glas Den skænker og overfylder Mit i forvejen fyldte glas Hvori min nedtrykte jalousi befinder sig Den overfalder mig Og jeg snubler i ord Som kun tænkes i tanker Et virvar Et kaos Et uendelig langt forspring Som jeg Aldrig Ville kunne indhente En undskyldning For en manglende egenskab Som jeg kun ejer svagt Som du kun ejer kraftigt Jeg ved det
0
Jun 25, 2015
Jun 25, 2015 at 10:16 AM UTC
Farveblind