"apatisk" poems - Hello Poetry

Dengang var du Uopnåelig. Vertikalt ragende udover andres horisonter. Sugede du næringskilder med svælgende tentakler. Riflede dine spor i asfalten. Støbte du i gips og solgte som falske trofæer. Gærede i tjenester til din profit. Eksploderede du i din Individualsyntese Nu er du blot en Apatisk Knoglemarv.

0

Feb 4, 2016

Feb 4, 2016 at 2:31 AM UTC

maja-klit

Apatisk Knoglemarv

Dengang var du Uopnåelig. Vertikalt ragende udover andres horisonter. Sugede du næringskilder med svælgende tentakler. Riflede dine spor i asfalten. Støbte du i gips og solgte som falske trofæer. Gærede i tjenester til din profit. Eksploderede du i din Individualsyntese Nu er du blot en Apatisk Knoglemarv.

8

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:42 PM UTC

Louiselarsen22

[en dans på roser]

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

7

følelsen af ikke at føle noget der er noget galt med mig apatisk tankegang tom ligegyldigheden summer jeg er fortabt i en sort verden fuld af vigtige ting som jeg ikke forstår vigtigheden af tanker der skriger alene med sit eget sind følelsesløst en diagnose af tomhed depressiv opfattelse hvide piller du skal føle noget det modsatte af had og kærlighed følelsen af ikke at føle noget apati

0

Oct 6, 2014

Oct 6, 2014 at 11:12 AM UTC

ungdomspoet

apati

følelsen af ikke at føle noget der er noget galt med mig apatisk tankegang tom ligegyldigheden summer jeg er fortabt i en sort verden fuld af vigtige ting som jeg ikke forstår vigtigheden af tanker der skriger alene med sit eget sind følelsesløst en diagnose af tomhed depressiv opfattelse hvide piller du skal føle noget det modsatte af had og kærlighed følelsen af ikke at føle noget apati

19

tilbagevendende nu står vi her igen tastende fingre, hurtige refleksioner lysende computerskærme-sind udmattende på alle leder og kanter. alt er godt og varmt uappelerende, fragementeret; apatisk for en gangs skyld kaster jeg problemerne over skulderen (samler dem nok op i morgen. måske) samtale udenfor i flere timer; stillestående - følelsesløshed i fingre og tæer at blive opvarmet, opløst sammensmeltning

0

Nov 14, 2015

Nov 14, 2015 at 3:45 PM UTC

en-anonym-skikkelse

gentagende

tilbagevendende nu står vi her igen tastende fingre, hurtige refleksioner lysende computerskærme-sind udmattende på alle leder og kanter. alt er godt og varmt uappelerende, fragementeret; apatisk for en gangs skyld kaster jeg problemerne over skulderen (samler dem nok op i morgen. måske) samtale udenfor i flere timer; stillestående - følelsesløshed i fingre og tæer at blive opvarmet, opløst sammensmeltning

11