ambivalent over livet
en uopnåelig eksistens
isoleret og glemt
husket og eftertragtet

jeg har ventet på dig
i lyskrydset
i biografens dybrøde sæder
modtagelig for kærlighed

én af os sover hvisker du
forsvundet i dynerne
stormvejret er på vej

bølgerne bliver større
men jeg kan ikke åbne mine øjne
af skræk for drømme
som ikke var virkelighed

vil jeg vågne op alene 
uden dine stjerneklare øjne
eller bedøvende varme
drøm er bedre end virkelighed

jeg holder mine øjne lukkede
indtil det ikke mere er anstrengende
indtil jeg ikke kan kende forskel
lukkede.