"afspejler" poems - Hello Poetry

Nået til et punkt hvor glæden ved venners tvunget smil og gnisten i deres døende øjne afspejler sjælen som nu i takt med at alderen forfalder 17 år og fanget fanget i en tilstand mellem fantasi og virkelighed for virkeligheden er at alle vil såre en drømme vil forblive drømme dog holder fantasien en i gang fantasien om livet som følger livet efter gymnasiet når drenge bliver til mænd deltidsjobs bliver til en fuldtidskarrierer og bekendte forsvinder med den bidende vind hvor kun de få forbliver tilbage og det triste, men dog smukke er at de få som forbliver tilbage er de som delte al smerten al forvirringen og håbløsheden 17 år og fanget fanget i virkeligheden med ****** up venner, med fælles drømme de holder virkeligheden for nar med lange nætter fyldt med tung røg og dulmende vin hvad skulle man gøre uden dem

0

Mar 24, 2015

Mar 24, 2015 at 3:11 PM UTC

sortsjael

17

Nået til et punkt hvor glæden ved venners tvunget smil og gnisten i deres døende øjne afspejler sjælen som nu i takt med at alderen forfalder 17 år og fanget fanget i en tilstand mellem fantasi og virkelighed for virkeligheden er at alle vil såre en drømme vil forblive drømme dog holder fantasien en i gang fantasien om livet som følger livet efter gymnasiet når drenge bliver til mænd deltidsjobs bliver til en fuldtidskarrierer og bekendte forsvinder med den bidende vind hvor kun de få forbliver tilbage og det triste, men dog smukke er at de få som forbliver tilbage er de som delte al smerten al forvirringen og håbløsheden 17 år og fanget fanget i virkeligheden med ****** up venner, med fælles drømme de holder virkeligheden for nar med lange nætter fyldt med tung røg og dulmende vin hvad skulle man gøre uden dem

24

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:42 PM UTC

Louiselarsen22

[en dans på roser]

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

7

vær stille pas på du ikke vækker dine minder bliver så forvirret når virkeligheden ikke lever op til mine forventninger i lag som agurk i skiver / agurkeskiver tag spørgsmål med på mandag dit ego - ikke længere delikat hvad er enheden af tid / spænding / undertryk(+t) af omgivelserne de afspejler fataliteten patetisk fejlslutning kortslutning? (salt)vand(s)kredsløb fugtigt øje - kind - mund mund for meget salt pas på hjertet det fungerer ikke halvt

0

May 25, 2018

May 25, 2018 at 7:32 AM UTC

lauraamstutz

jeg smiler og lader som ingenting

vær stille pas på du ikke vækker dine minder bliver så forvirret når virkeligheden ikke lever op til mine forventninger i lag som agurk i skiver / agurkeskiver tag spørgsmål med på mandag dit ego - ikke længere delikat hvad er enheden af tid / spænding / undertryk(+t) af omgivelserne de afspejler fataliteten patetisk fejlslutning kortslutning? (salt)vand(s)kredsløb fugtigt øje - kind - mund mund for meget salt pas på hjertet det fungerer ikke halvt

19

oprindelsen skrider fra mig ustabilt underlag, pladetektonik og hverdagsjordskælv ord bærer præg af meningssøgen urovækkende stilhed kerneværdierne vedstår når alt andet skrælles af den fysiske ramme afspejler underlaget for personen indre handlinger, ydre refleksioner

0

Dec 7, 2015

Dec 7, 2015 at 5:34 PM UTC

en-anonym-skikkelse

rystelser

oprindelsen skrider fra mig ustabilt underlag, pladetektonik og hverdagsjordskælv ord bærer præg af meningssøgen urovækkende stilhed kerneværdierne vedstår når alt andet skrælles af den fysiske ramme afspejler underlaget for personen indre handlinger, ydre refleksioner

7