Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"afmagt" poems
kvinde-erfaring sæbebobler og rygter og rygning og rytmer og lyserød høje hæle og eksperimenter og sleep-overs ensomhed og social sikkerhed bikuber og hierarkier de hårde piger spejlets refleksion medfødt afmagt internaliseret skam, indvendigt skrig skamfulde læber, skræmte berørt - beskidt et net af vildskab fanger dig bag læbestiften, sprækker i foundationen viser infernoet neden under evigt brændende glødende kerne, rank ryg ************ selvcensur, påpasselighed indskrænket *** krydsede ben fylder næsten ingenting uskyldigheden på afveje alle de selvsikre drenge puster sig op og larmer, reelt/figurativt potentielt mirakuløst kernefamiliens selvfølgelighed skønhed og mistillid jeg er meget mere end mit køn jeg er 100% mit køn det er intet skamfuldt over det kvindelige
0
Jan 27, 2016
Jan 27, 2016 at 9:07 AM UTC
pige
Jeg tror mennesket stræber efter ansvarsløshed. Vi bliver født uden ansvar; i den totale afmagt. Til sidst er vi ligeså skrøbelige og uselvstændige som i begyndelsen, og ind i mellem det og den, så prøver folk at påtage sig opgaver og roller for at tildele årene og dagene noget værdi. Hertil følger ansvar. Men frihed under ansvar er ikke frihed. Når man erkender, at man forsøgte at tillægge noget nogen værdi, så er man bundet af frigørelsen. Så ser man at uanset hvilken værdi, man har lyst til at give, kan man give, så værdien pludselig får værdi, og man frigøres fra frigørelsen. Det er frihed uden ansvar og selvstændighed og årets frugt.
0
Apr 6, 2015
Apr 6, 2015 at 10:00 PM UTC
&3&4&
føler en eller anden form for afmagt fordi jeg ikke kan styre tiden tabet af at være barn måske er det en god ting at blive voksen men når man som mig har følt sig voksen hele sit liv virker det pludseligt skræmmende rent faktisk at blive en voksen person som har et ansvar i verden og i samfundet og jeg fanger mig selv i at tænke at jeg måske har spildt min barndom på at ønske at jeg var ældre nu er der ingen vej tilbage den 18 februar døde det lille barn der lever inden i mig d. 18 februar som også bare er min fødselsdag fyldte jeg 18 og jeg har egentlig også altid syntes at tallet 18 er rimelig pænt fordi det minder mig om min fødselsdag som for 18 år siden bare var en dag hvor min mor havde rigtig mange smerter og veer og var højgravid men i dag er den 18 februar min 18 års fødselsdag og det betyder at jeg nu er voksen og jeg kan gøre alt nu dét er måske det der skræmmer mig mest
0
Feb 17, 2016
Feb 17, 2016 at 6:59 PM UTC
18