Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Clara O Aug 2017
grådigt kaster den sig over søvnen,
søvnen, der agerer flugt fra dens stramme greb om vitaliteten.
den overskygger, overdøver, overdriver.
underminerer den fred,
som jeg først får lov til at smage på ved daggry.
og når den har konsumeret søvnen,
så plyndrer den videre.

den stjæler, suger, skræller.
plyndrer de resterende levn af pigen,
der engang var.
*** skal leve mens *** er ung!
men jeg lever ikke videre.
kun i spinkle fantasier om en fremtid,
eller i de magre håb,
der er lige så tynde,
som mine håndled er blevet
eller som hofteskålene der stikker ud
og giver mig kvalme
og minder mig om det hele
eller snarere det halve.
for den har været på plyndringstogt,
og har konsumeret pigen, der engang var
cecilie hviid Oct 2017
jeg faldt engang for en kvinde
ikke på den der forelskede måde
mere bare i form af en dyb fascination
i tre år agerede *** støttehjul
og så pludselig
flyttede *** ud i periferien af mit liv
fik sådan lidt en post-fascinations-depression
og brugte yderligere tre år på at forsøge
at finde hendes dobbeltgænger
det lykkedes ikke
da jeg endelig havde sluttet fred
med fraværet af hende i mit liv
dukkede *** op og sagde alle mulige smukke ting
*** er det bål man hælder hundrede liter vand på
men som alligevel
blusser op igen og brænder skoven ned
og jeg ved ikke om jeg skal lægge
mit hoved på hendes skulder, fortælle hende
at *** har reddet mit liv mindst én gang
eller bare drikke kaffe
og snakke om vejret
Laura Amstutz Dec 2018
Oven på mit fladtliggende tøj
Ligger jeg nøgen og udstrakt placeret
Med armene over hovedet
Som til en mere end ok koncert
Hvor vi sammen tilbeder kunstneren
Nu tilbeder jeg alene de parallelle brædder
På indersiden af taget
Bilder mig selv ind de dufter
Af nyslået græs og glemte minder
Forsvinder ind i mit hovede
Som når jeg bebrejder mig selv
Ting jeg alligevel ikke er skyld i
Tager mig selv i hånden
For jeg er så træt
Af at se søvntilsvinede øjne
Syng mig en vise og se mig danse
Ind i drømmelandskaber
Et hav så tungt
Keith Mitchell Oct 2018
Hilma af Klint
you’re so fascinating
goddess that once lived
I feel your thoughts
wants
calculated vision
spotting the reflection in ones eye
puzzled amazement
ahead of your time
your twenty year stipulation
turned into a few extra blinks
how did you know it would matter?
how can I hear your voice
such clarity
the timing of the universe
calibrating the weight of your works
precision
minds have finally caught up
your brilliance shinning through souls
past and present
I’ve had your thoughts
they race around
my mind like individual butterflies
landing and empowering
brain cells
felling your individual touch
lucky me or lucky you
what matters
spiritually blessed
visionary senses
planting seeds
they pop once the moment arrives
blessed that is your love
works unashamed
love unrequited
coming full circle
purest heart touched
more artist like you like me
not giving a ****
Laura Amstutz Nov 2018
min mor sagde engang
noget der lød som et digt

din rose er død, ædt op af utøj, smidt ud
lifeonLSD Oct 2018
Van alles wat ik zoveel te zeggen
heb komt slechts weinig tot uiting
Woorden vloeien in onbegrensde
gedachtes maar ongekende
boodschappen verschijnen er niet
Verhalen, poëzie of tekst alles
blijft onaangeraakt
Zorgvuldig gekozen zonder te
reppen onbezorgd met
boodschap nooit aangekomen

De fles met hemel en aarde in
manuscript blindelings
gegooid in de zee
Heeft nog meer kans in het
bereiken van het onbekende om
vervolgens aan je voeten
afgeleverd te worden
Zo valt het stil, het geluid
reikend vanuit mijn mond, mijn
keel bedoelt om zonder angst
naar jou af te reizen

*** de frequentie van
jou en mij tot verre kosmische
ontdekkingen leidt
Hoop ik je te raken met de tonen
van absoluutheid
gevolgd door de uitleg in
aanraking getekend op je huid
geschreven in gevoel
Universeel begrijpend lezen als
vertaler van de sterren die alleen
te bevatten is met het oog
van liefde

In deze taal heb ik je
vaak geroepen
om nooit gehoord te worden
De tong die tot samensmelting
leidt van twee werelden
om compleet de wereld te
creëren gaat verloren
Evenals het bericht dat vanaf
buiten het binnenste oproept
onbegrepen en niet gevonden
neergelegd naast de ziel

Zo ook de klanken die werden
genegeerd, luidkeels schreeuwend
bloedend uit het diepste verkregen
de teksten inmiddels ingekerfd
Als littekens verspreid over het
lichaam draag ik alleen het
gewicht dat is bestemd voor twee
Berusten de laatste letters op
mijn schouders, rug gebroken
met de borst vooruit en kin omhoog
vol met trots en overgelopen met
alles wat is ongezegd

De leegte die het jou achterlaat
met niets anders dan loze beloftes
onbesproken of ongehoord
er zal niks de opvulling kunnen
geven aan wat er gemist wordt
Waar blaam als enige het hart
nog kan verwarmen
zo ingesloten zal het blijven
opgesloten achter slot
en grendel, beschermd door de
ribben als tralies om het hart
Maar des te verhullend zonder
een enkele emotie oneindig
volle ruimtes omarmd door stilte
inhoudsloos en overvloedig
evenwichtig maar beiden uit balans
fromthebookaboutyou
Daan Vandelay May 26
Te veel willen is gemakkelijk.
Probeer eens af te wachten,
in te houden,
met alle macht en
man en zie wat je bereiken
kan.
Curb your enthousiasm
Next page