#ulykkelig - Hello Poetry

Du viser mig Dit smukke jeg Det forblænder mig At kende dig Hvor er jeg Uden dig?

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 2:04 PM UTC

abelonia

Dit Smukke Jeg

Du viser mig Dit smukke jeg Det forblænder mig At kende dig Hvor er jeg Uden dig?

6

Jeg kigger på dit flotte mørke hår. Dine mystiske krøller betager mig mere end noget andet. Jeg kigger på dine øjne. Dine mørke øjne, de øjne som jeg længtes efter kigger på mig, men som altid er helt kolde når de kigger i min retning. Dit smil, ja det gør mig glad. Jeg sidder på en bænk i skolegårde. Jeg ser på dig ud af øjenkrogen, du står der, høj og markeret. Jeg falder helt i staver, jeg kan ikke lade være med at kigge på dig, på dine krøller og dine smukke øjne, de skæve tænder som smiler. Glæden i din stemme, for mig til at føle mig lykkelig, men ligeså snart du ser på mig, er glæden i dine øjne og dit smukke smil erstattet af afsky. jeg drømmer mig helt væk. Drømmen om din opmærksomhed fylder hele mit sind, jeg vågner igen. Jeg har det forfærdeligt. For jeg ved at jeg igenting betyder for dig. Du er ligeglad, prøver at kigge væk, vil ikke se mig i øjnene. Gør det ondt på dig? Har du det også dårligt? eller fryder det dig at trampe på mig. Hvorfor er du overalt? hvorfor er der ikke en eneste dag jeg ikke ser dig. Jeg mindes om dit smukke ydre og forfærdelige indre hverdag, det piner mig. Det piner mig mere end du aner, jeg er forelsket, for første gang i mit liv, og jeg er forelsket, i en der aldrig vil elske mig. Jeg er ulykkelig.

0

Oct 25, 2014

Oct 25, 2014 at 11:09 AM UTC

abelonia

Ulykkelig

Jeg kigger på dit flotte mørke hår. Dine mystiske krøller betager mig mere end noget andet. Jeg kigger på dine øjne. Dine mørke øjne, de øjne som jeg længtes efter kigger på mig, men som altid er helt kolde når de kigger i min retning. Dit smil, ja det gør mig glad. Jeg sidder på en bænk i skolegårde. Jeg ser på dig ud af øjenkrogen, du står der, høj og markeret. Jeg falder helt i staver, jeg kan ikke lade være med at kigge på dig, på dine krøller og dine smukke øjne, de skæve tænder som smiler. Glæden i din stemme, for mig til at føle mig lykkelig, men ligeså snart du ser på mig, er glæden i dine øjne og dit smukke smil erstattet af afsky. jeg drømmer mig helt væk. Drømmen om din opmærksomhed fylder hele mit sind, jeg vågner igen. Jeg har det forfærdeligt. For jeg ved at jeg igenting betyder for dig. Du er ligeglad, prøver at kigge væk, vil ikke se mig i øjnene. Gør det ondt på dig? Har du det også dårligt? eller fryder det dig at trampe på mig. Hvorfor er du overalt? hvorfor er der ikke en eneste dag jeg ikke ser dig. Jeg mindes om dit smukke ydre og forfærdelige indre hverdag, det piner mig. Det piner mig mere end du aner, jeg er forelsket, for første gang i mit liv, og jeg er forelsket, i en der aldrig vil elske mig. Jeg er ulykkelig.

5

når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder

0

Oct 18, 2014

Oct 18, 2014 at 1:40 AM UTC

nikoline

jeg var (er) din om søndagen

når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder

56