#smerte - Hello Poetry

Mine følelser raser og slår ud mod de murer de har bygget bider og river i alt der rør sig Flænser kød, brækker knogler, dræber alt Jeg skriger min smerte ud Men ingen svarer De vender sig bare og lader mig stå Alene i mørket

0

Dec 5, 2016

Dec 5, 2016 at 4:24 PM UTC

jane-deer

I Mørket

Mine følelser raser og slår ud mod de murer de har bygget bider og river i alt der rør sig Flænser kød, brækker knogler, dræber alt Jeg skriger min smerte ud Men ingen svarer De vender sig bare og lader mig stå Alene i mørket

9

"Elske" *Et ord To betydninger Fysisk Eller psykisk Følelse Eller handling Ikke en ting Man kan tage om Glæde Eller smerte Ensom Eller sammen Det er det Det drejer sig om...*

0

Mar 25, 2016

Mar 25, 2016 at 4:59 AM UTC

HeidiHenriksen

Elske...

"Elske" *Et ord To betydninger Fysisk Eller psykisk Følelse Eller handling Ikke en ting Man kan tage om Glæde Eller smerte Ensom Eller sammen Det er det Det drejer sig om...*

15

Her er intet blod Men jeg bløder Her er ingen tårer Men jeg græder Her er ingen lyd Men jeg skriger Her er intet liv Men jeg lever Lidt endnu

0

Dec 15, 2015

Dec 15, 2015 at 1:18 PM UTC

InvisbleMoon

Levende

Her er intet blod Men jeg bløder Her er ingen tårer Men jeg græder Her er ingen lyd Men jeg skriger Her er intet liv Men jeg lever Lidt endnu

9

et rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden. det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den ryster og hiver efter vejret og falder og langsomt smelter bort? det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri? ikke til at holde ud, jeg må væk, jeg må besøge ham eller skrive et digt, jeg må gøre noget for ellers flyder jeg over af salte, kolde bølger der vælder

0

Sep 9, 2015

Sep 9, 2015 at 1:00 PM UTC

en-anonym-skikkelse

parkinsons

et rystende maleri. han har brugt lang tid på det, får jeg at vide det ligner noget et barn har tegnet. bogstaverne er runde og vaklende og skæve. han har malet farverne ind over hinanden. det rammer som en snestorm, som en iskold bølge inde i hjernen, tårerne som spor af følelsen kernen af et menneske, hvem er man når den svinder, når den ryster og hiver efter vejret og falder og langsomt smelter bort? det er smertefuldt at være vidne til. forsvinder han? er det hans sidste maleri? ikke til at holde ud, jeg må væk, jeg må besøge ham eller skrive et digt, jeg må gøre noget for ellers flyder jeg over af salte, kolde bølger der vælder

12

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

0

Jul 27, 2015

Jul 27, 2015 at 4:36 PM UTC

marmaladescreams

Ensomheden

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

45

Din krop er blevet så lille, der er ikke meget af dig tilbage selvom du er i bedring ved jeg ikke hvordan det hele vil gå for de lange dage med længere nætter gør mig tankeløs jeg svæver og flyver jeg leder efter et svar på et spørgsmål der aldrig blev stillet og det ridser i mine knogler når jeg tænker på min hverdag som den er nu uden dig alene ---^-^------^----^-^------------------------

0

Oct 7, 2014

Oct 7, 2014 at 2:34 PM UTC

jmn

mor

Din krop er blevet så lille, der er ikke meget af dig tilbage selvom du er i bedring ved jeg ikke hvordan det hele vil gå for de lange dage med længere nætter gør mig tankeløs jeg svæver og flyver jeg leder efter et svar på et spørgsmål der aldrig blev stillet og det ridser i mine knogler når jeg tænker på min hverdag som den er nu uden dig alene ---^-^------^----^-^------------------------

12