#poesi
I New York City;
*
i en afgangshal med himmelrum og stjerner som loft hopper en gruppe asiatiske piger i takt med højtaler announcements på deres side humper en krop forbi iklædt pink handsker og pink sko glaskrystaller i øjnene én enkelt glaskrystal for enden af stokken under det højthængende flag overhaler jakkesæt og mappedyr turister og gamle mennesker og små børn og alle dem der altid bliver overhalet
*
I New York City;
*
på en gade der krydser med en anden ser jeg høje sko på det vinteroptrukne asfalt snefnug sætter sig fast i nyopsatte frisure jeg hører lyden af én enkelt hæl der fastlåses i sprækkerne mellem fortovskanten og én flise der optræder mønstre i fortovets cement mon alle på Manhattan bærer høje hæle i vintermånederne?
*
I New York City;
*
alle blikkene kører som elevatorer op og ned
jeg tager trapperne op på perronen og jeg møder flere blikke
altid dette i New York City; (og alle andre steder)
blikke
blikke
øjne der løber op og ned af kroppe
min krop, der er så kold.
*
I New York City;
*
jeg går og jeg går jeg befinder mig på L, M og F toget jeg er på Union Square igen
jeg er på upper East Side køber franske bøger til et fransk-amerikansk oplæsnings-arrangement Rien ne s’oppose à la nuit, og New York City du viger heller ikke for natten ikke for blikke ikke for nogen.
*
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:16 AM UTC
din historie rodfæster en sandhed i mig
om cigarrøg og fremmede mennesker
deres magt over kønnet og min krop
i forestillingen;
jeg mister arme
jeg ser mit kød hvordan det forsvinder
(det nemme er at falde fra)
indersiden af låret
mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk
mine læber; deres måde at skille på
nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud
i alle disse berøringer
disse berøringer
i én smeltet masse af hud og hår
*
I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt)
i minderne;
kun krop
kun krop
kun krop
*
der vokser et svigt i mig
i mine øjenvipper
når jeg græder tårer som rammer andres hudlag
diffunderer
fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem
vores relation er ikke andet end tag på hud
og afstumpede nik gennem bevoksede ***
*
I metroen;
altid metroen et ikke *** vi kører imod
et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet.
og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme;
attention à la marche en descendant du train
og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter
på højtalermagt
end på alle de mennesker, jeg kender.
*
I metroen;
jeg er så træt af at være træt af hans opførsel
catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum
det må det gøre !
den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften,
og alle er usikre
må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind?
attention à ton corps et ta voix
du ved aldrig hvilket ansigt han bærer
*
det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig.
en forventning om
at blive catcallet
at mærke fremmede mænds hænder på min krop
at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i
at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen
*
jeg ved godt
at ikke alt er mit eget valg
*
og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang
og jeg skammer mig over skammen
den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger
*
du ventede engang på boulevard Saint-Denis
og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans
én hel nat
og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham
han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris
VI EJER IKKE HINANDEN
OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV
NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR
og ånder lettet op
bag en låst dør
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC
De spørger om alle mine digte er om dig?
Jeg svare altid nej, men det er de måske lidt alligevel...
Men mest om mig selv, mest om mig selv dengang jeg var med dig. Mest om mig og mig selv og om dig og om hvordan du gjorde mig kantet og skarp.
Handler det om ham? Hvem ham, svare jeg? De griner, for de ved godt at jeg ved hvad de mener. De mener ham der bringer mine tanker i kog, ham der udkogte og udkørte og dæmpede mig, og dampede ud over alles forventninger, for bare at få en dråbe accept på sig. Ham der ikke tror han er god nok, men god nok til at fortælle at andre er gode nok, når han har brug for at få af vide at han god nok, og flot nok og høj nok, og....Ja. Det er nok ham, og hvad så, hvis det passer mig at skrive om en spasser, der har kastet mig, ind og ud af hjertekar, ind i en blindgyde, af blinde svar?
De spørger om alle mine digte er om dig?
Nej men det er dette digt, SVARE JEG.
Aug 6, 2019
Aug 6, 2019 at 5:52 PM UTC
Ah Po' me trying to pen poems like Poe writes to right poetry
from the likes of poured me
who sweats thru his pores to pour out his soul, and try out ANu poesi
Aug 21, 2018
Aug 21, 2018 at 6:35 PM UTC
Mine noter, som førhen var ærlige digte,
Er nu blevet til indkøbslister og huskesedler.
Jeg har glemt at købe mit nærvær tilbage
Og min huskesedel siger intet om, at jeg skal huske noget vigtigt.
Ny note: HUSK AT DU SKAL GLEMME!
Jun 7, 2018
Jun 7, 2018 at 9:00 PM UTC
Blodsprængte øjne, fordi sprittens syndere
befamler min krop.
Længslens læske drikke, af blod, sved, og kaos. KLAMT.
Væsken danser ned i svælget, ombestemmer sig ikke.
Smagen er KLAM, følelsen ligegyldig. Endeløs og ligegyldig.
Jeg har diskofjæs, Grønne, røde, og blå lyssilhouetter
banker på ydersiden af mit indre.
Gid du var ligegyldig!
Mar 19, 2018
Mar 19, 2018 at 7:17 PM UTC
Støvet dufter af dig.
Du, et gammelt minde
Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder
Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve.
Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte.
Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind.
Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.
Feb 15, 2018
Feb 15, 2018 at 4:58 PM UTC
For du var gift i glasset, salt i såret. Du var djævlens engel, og sandhedens mester. For du kunne hade og elske, få og miste, ofte som det passede dig.
Jeg var glasset der bar giften, jeg var såret der smagte salten, jeg var facadernes mester, jeg kunne hade og elske, give og miste.
Du var skyggernes herrer, solens profet og gudernes Lucifer.
Du bar din smagløse kærlighed i dine lunkne hænder…
Jan 30, 2018
Jan 30, 2018 at 8:50 PM UTC
I en vejkant, i kanten af vejen
ligger jeg
På asfaltens kolde krop
Spredt ud mellem småsten og tyggegummi
DNA strøg fra alle der har gået her
inklusivt dig.
Derfor ligger jeg her.
Bastant er min kropsvægt
Tynget til vejens massive længsel,
efter gå gang, hop, og dans.
Måske fortvivler mine tåre?
Jeg fylder afløb, huller, og hjerter ud
med metaforisk kapgang
I et naivt håb om at din ømhed
vil ligge sig i en vejkant, i kanten af vejen.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:19 PM UTC
Det sitre i kroppen
Som utålmodigheden
Det spænder i hver en nerve
Ligsom stramme snørebånd.
Jeg får nu kvalme ved hver en tanke der strejfer mig, og kaster realitytjek(s) ind i fjæset på mig. For jeg har jo aldrig forstået, før efter tiende gang, tyvende gang, for jeg forstår jo aldrig hvorfor?
Stikker, graver, kaster mudder fraser i hovedet på hver en idiot, der snakker om følelser for et andet menneske. For jeg tror ligeså lidt på “kærligheden”, som djævlen og hans tro på uskyld.
Som tålmodigheden
Sitre det i kroppen
Ligsom stramme snørebånd
Spænder det i hver en nerve.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:12 PM UTC
DET ER LIGSOM MØRKET.
SOM AT SOVE.
FOR AT DRØMME.
SÅ AT VÅGNE.
JEG VIL FLYGTE.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:10 PM UTC
Nok forlader jeg min grund, af grunde.
Sad fast i blandt mennesker, 20+, kaffeånde, væk fra alt der idealisere voksenlivet, og det der reflekterede en nærmest nær dødsoplevelse i mine øjne. Sad fast i mellem andres drømme, mixed up med ***** redbull, klistrede skosåler som valser ned i gennem jomfruhinden, for at projektere deres drømme med andres. For at finde ud af at de ikke er kommet videre i deres liv end fra sidste weekend. Nok forlader jeg podier, pedestaler, guld, sølv & bronze-mentaliteten, et ungdomsmararidt der altid ender i ramaskrig, ingen solidaritet for den modsatte. Springer ud fra tippen, af egen næse. nogle burde gøre det samme.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 12:48 PM UTC
Det har stået på længe
Rigtig længe
For længe.
Jeg løber væk, og lader alt være som det er og forbliver.
Jeg vil ikke forblive, så derfor tager jeg afsted.
Jeg pakker mine følelser væk, blot for altid.
Trækker i mine sko, og lader alt stå tilbage. For jeg vil gå steder du ikke har gået, jeg vil møde mennesker du ikke har mødt, jeg vil elske en som jeg ikke har elsket. Jeg vil bare have lov til at være mig!
Jeg har pakket mine ting, og døren er låst.
Blot for altid.
Dec 5, 2017
Dec 5, 2017 at 7:29 PM UTC
Nu er du bare én af nattens mørke kroge.
Ja, bare én ud af mange
Langsomt fordamper du, ind i en grå tåge
Af minder.
Du er, var og forbliver nu blot ét minde.
Ja, bare ét ud af mange.
Jeg gør intet, for tidevandet trækker dig langsomt ud i uigenkendeligheden.
Måske tror du vi ses, men dette er et farvel.
Ja, bare ét ud af mange.
Nu kan vi mødes i den grå tåge af minder.
Det er alt der er tilbage, og der snakker vi om alt det vi havde glemt, der kan vi savne virkeligheden.
I mens glemmer vi os selv, i vores egen uvirkelighed, for det er det der sker.
Ja, ét par gange ud af mange.
For dig er jeg nu blot “HENDE”.
Ja, bare én ud af mange.
Nov 19, 2017
Nov 19, 2017 at 8:51 PM UTC
Fast parforhold.
Faste par.
Faste forhold.
Par.
Forhold.
Parforhold.
Fast forhold.
Hold.
Fast par.
Fast.
Hold fast.
Jeg elsker dig.
Elsker dig.
Jeg.
Elsker.
Dig.
Fast.
Nov 15, 2017
Nov 15, 2017 at 4:04 PM UTC
Jeg skriver portrætter med ord
og maler deres ansigter lidt på skrå,
for det er jo sådan de ser ud.
Skæve smil, skæve meninger, skæve hjerter.
Jeg fravælger mig farver og blander en sort, så jeg kan iscenesætte mine følelser lidt
EKSTRA!
Jeg kaster bandeord ud i et tomrum, direkte ind i djævlens svælg, og åbner mit gab omkring hornet.
Kvæles fornøjeligt, med en kvalmende følelse som danner en fornemmelse af et uægte samvær mellem to parterede hjerter.
Jeg iscenesætter mine følelser lidt
EKSTRA!
Smelter sammen med Nikotindræbende dampe, som lufter mine lunger med et frisk **** af gensidig afsky og selv-væmmelse.
Jeg absorbere det kemikaliedannede hvide projektil, som jeg skyder ned i en suppedas af mavefornemmelser.
Jeg iscenesætter mine følelser lidt
EKSTRA!
Nov 5, 2017
Nov 5, 2017 at 4:43 PM UTC
I kontakt med stikkontakten
Og lyset slukkede.
Mørket spredte sig på millisekunder, du lå ved siden af, men mørket skabte en ensomhed.
Den vedvarende følelse, som borede sig ind i mit kranie. Ustoppeligt.
Følelsen bestod af en bekræftelse, som bekræftede din tvivl!
Forsøget på at opnå noget, som ikke eksisterede i din verden, skabte i min verden blot en illusion.
En åbenhed der var så lukket, og et "smil" der kunne skabe depressioner, du var ulykkelig og ligeså blev jeg.
Aug 18, 2017
Aug 18, 2017 at 6:25 PM UTC
DE KYSSEDE, HURTIGT!
Så cyklede han hjem, med en kebab i tasken.
*** svingede op af sine trapper fordi, drinks på hans regning.
Aug 17, 2017
Aug 17, 2017 at 11:28 AM UTC
Vi var oppe at flyve, men nu lander vi!
Lander du, lander jeg.
Dit ja blev et nej.
Så hvor fra letter vi, og hvorhenne ender vi?
For ja, hvor i verden lander de?
Når vi er dem, og "de" er "vi"!
Jul 31, 2017
Jul 31, 2017 at 11:55 AM UTC
Jeg vil være betydningen i de ord du BANKER ned i dit tastatur klokken 03:00 om natten, fordi du føler der ingen anden vej er frem, end at markere dine følelser ned, sort på hvidt.
Jeg vil gøre dig vred, indebrændt og gal, så jeg ved du holder af mig.
Men ej, er jeg en del af det, en del af det du længes efter…
Jeg mærker det, en konstant tomhed som begge er over os, men vi kigger stadig på hinanden i håbet om at vi kan blive DÉT!
Jul 5, 2017
Jul 5, 2017 at 5:31 PM UTC
Hvad laver jeg her, i dette vildrede kvarter?
Jeg går rundt fra dør til dør, for at finde dig.
Men det er som om du ikke længere er tilstede!
Jeg er blevet ført til ukendte steder, men nu er jeg alene.
Hvad var meningen med denne tur?
Jeg står tilbage med en følelse af tomhed, jeg er tom, så er det sagt!
Har aller mest lyst til at råbe, men du er døv, så det er til ingen nytte.
Så hvorfor er jeg alene, selvom om vennerne er nære?
Jo nu skal du høre!
Dit nærvær har fravær, og du er der ikke til tiden, jeg har ventet og jeg venter, men der må være sket en fejl, for hvorfor venter jeg på noget som ikke dukker op?!
Jul 2, 2017
Jul 2, 2017 at 5:20 PM UTC
Så står vi her med tandpasta i hele fjæset,
kigger os selv i spejlet og ser vores spejlbillede,
reflektionerne viser eller beviser mere end vi vil erkende.
Selvom vi kigger på hinanden og griner,
ved vi godt at en situation som denne, er ligegyldig i morgen...
Jul 2, 2017
Jul 2, 2017 at 4:58 PM UTC
Er det strafbart
At sige du er rar
I mens vi drikker kaffe på en kaffebar
Kigge i dine øjne, er det rart?
Eller skal du forberede dig
3, 2, 1
Eller er du bare klar?
Vi kan også sige
Klar, parat start, der flere muligheder
Men du vælger bar!
Vi kan også bare snakke?
Men jeg venter svar!
for lige nu, er du det
jeg kalder for en smule uparat.
Tror ingen af os, kom så godt fra start
Jun 17, 2017
Jun 17, 2017 at 7:11 PM UTC
*** græd
På knæ sad ***
Tiggede med hele sit hjerte
Ukendte øjne vendte sig
De så på hende
De havde set på hende før
Men det var ikke det samme blik
*** troede at det havde ændret sig
Men intet ændrer sig
Ufunktionel kærlighed
Det var sådan det var
Og det er sådan det er
Nu er de bare bekendte
Som går op i hinanden
*** græd
Jun 13, 2017
Jun 13, 2017 at 7:52 PM UTC
Opbrættede bukseben
beskidte plamager på ankler og sko
de dansede sammen i timer den dag.
Der var ingen der kiggede på,
de kiggede kun på hinanden.
De dansede bare…uskyldigt!
Jun 5, 2017
Jun 5, 2017 at 10:25 AM UTC