#ensomhed - Hello Poetry

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

0

Jul 27, 2015

Jul 27, 2015 at 4:36 PM UTC

marmaladescreams

Ensomheden

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

45

real loneliness is not necessarily limited to when you are alone.

0

Jun 11, 2015

Jun 11, 2015 at 2:45 PM UTC

thea-pedersen

loneliness

real loneliness is not necessarily limited to when you are alone.

8

I de aller længste sorte, mørke nætter fyldt til randen med regn er det så rart at vandre forpjasket fordrukken over det brolagte søgende efter det absolutte ingenting i mørke kopper med den næste salige lykke i.

0

Jan 11, 2015

Jan 11, 2015 at 10:34 AM UTC

ordomkasteren

Nat

I de aller længste sorte, mørke nætter fyldt til randen med regn er det så rart at vandre forpjasket fordrukken over det brolagte søgende efter det absolutte ingenting i mørke kopper med den næste salige lykke i.

14

I do not know what is worse to feel or not to feel at all I do not know what is worse to love or not to love at all I do not know what is worse to cry or not to cry at all (Marolle)

0

Oct 10, 2014

Oct 10, 2014 at 4:30 PM UTC

marolle

Full moon

I do not know what is worse to feel or not to feel at all I do not know what is worse to love or not to love at all I do not know what is worse to cry or not to cry at all (Marolle)

10

Jeg drømte, at du elskede mig og du fortalte mig det hele tiden ved hjælp af ord ved hjælp af blikke ved hjælp af handlinger Jeg drømte, at jeg kunne mærke dig og du kunne mærke mig og vi mærkede hinanden Jeg drømte at nutiden var vigtigst af alt fortiden var glemt fremtiden var uendelig Men jeg er vågen nu og det eneste, jeg kan mærke er kolde lagner regnen imod ruden omklamrende tomhed

0

May 13, 2014

May 13, 2014 at 12:52 PM UTC

nikoline

Elsk mig når vi vågner

Jeg drømte, at du elskede mig og du fortalte mig det hele tiden ved hjælp af ord ved hjælp af blikke ved hjælp af handlinger Jeg drømte, at jeg kunne mærke dig og du kunne mærke mig og vi mærkede hinanden Jeg drømte at nutiden var vigtigst af alt fortiden var glemt fremtiden var uendelig Men jeg er vågen nu og det eneste, jeg kan mærke er kolde lagner regnen imod ruden omklamrende tomhed

18