#digt
I New York City;
*
i en afgangshal med himmelrum og stjerner som loft hopper en gruppe asiatiske piger i takt med højtaler announcements på deres side humper en krop forbi iklædt pink handsker og pink sko glaskrystaller i øjnene én enkelt glaskrystal for enden af stokken under det højthængende flag overhaler jakkesæt og mappedyr turister og gamle mennesker og små børn og alle dem der altid bliver overhalet
*
I New York City;
*
på en gade der krydser med en anden ser jeg høje sko på det vinteroptrukne asfalt snefnug sætter sig fast i nyopsatte frisure jeg hører lyden af én enkelt hæl der fastlåses i sprækkerne mellem fortovskanten og én flise der optræder mønstre i fortovets cement mon alle på Manhattan bærer høje hæle i vintermånederne?
*
I New York City;
*
alle blikkene kører som elevatorer op og ned
jeg tager trapperne op på perronen og jeg møder flere blikke
altid dette i New York City; (og alle andre steder)
blikke
blikke
øjne der løber op og ned af kroppe
min krop, der er så kold.
*
I New York City;
*
jeg går og jeg går jeg befinder mig på L, M og F toget jeg er på Union Square igen
jeg er på upper East Side køber franske bøger til et fransk-amerikansk oplæsnings-arrangement Rien ne s’oppose à la nuit, og New York City du viger heller ikke for natten ikke for blikke ikke for nogen.
*
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:16 AM UTC
din historie rodfæster en sandhed i mig
om cigarrøg og fremmede mennesker
deres magt over kønnet og min krop
i forestillingen;
jeg mister arme
jeg ser mit kød hvordan det forsvinder
(det nemme er at falde fra)
indersiden af låret
mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk
mine læber; deres måde at skille på
nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud
i alle disse berøringer
disse berøringer
i én smeltet masse af hud og hår
*
I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt)
i minderne;
kun krop
kun krop
kun krop
*
der vokser et svigt i mig
i mine øjenvipper
når jeg græder tårer som rammer andres hudlag
diffunderer
fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem
vores relation er ikke andet end tag på hud
og afstumpede nik gennem bevoksede ***
*
I metroen;
altid metroen et ikke *** vi kører imod
et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet.
og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme;
attention à la marche en descendant du train
og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter
på højtalermagt
end på alle de mennesker, jeg kender.
*
I metroen;
jeg er så træt af at være træt af hans opførsel
catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum
det må det gøre !
den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften,
og alle er usikre
må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind?
attention à ton corps et ta voix
du ved aldrig hvilket ansigt han bærer
*
det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig.
en forventning om
at blive catcallet
at mærke fremmede mænds hænder på min krop
at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i
at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen
*
jeg ved godt
at ikke alt er mit eget valg
*
og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang
og jeg skammer mig over skammen
den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger
*
du ventede engang på boulevard Saint-Denis
og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans
én hel nat
og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham
han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris
VI EJER IKKE HINANDEN
OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV
NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR
og ånder lettet op
bag en låst dør
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC
De spørger om alle mine digte er om dig?
Jeg svare altid nej, men det er de måske lidt alligevel...
Men mest om mig selv, mest om mig selv dengang jeg var med dig. Mest om mig og mig selv og om dig og om hvordan du gjorde mig kantet og skarp.
Handler det om ham? Hvem ham, svare jeg? De griner, for de ved godt at jeg ved hvad de mener. De mener ham der bringer mine tanker i kog, ham der udkogte og udkørte og dæmpede mig, og dampede ud over alles forventninger, for bare at få en dråbe accept på sig. Ham der ikke tror han er god nok, men god nok til at fortælle at andre er gode nok, når han har brug for at få af vide at han god nok, og flot nok og høj nok, og....Ja. Det er nok ham, og hvad så, hvis det passer mig at skrive om en spasser, der har kastet mig, ind og ud af hjertekar, ind i en blindgyde, af blinde svar?
De spørger om alle mine digte er om dig?
Nej men det er dette digt, SVARE JEG.
Aug 6, 2019
Aug 6, 2019 at 5:52 PM UTC
Skruehoved, en skrue løs.
Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2.
Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til.
Att: til den forkerte.
Så vend dig dog om, og gå. nej vent,
stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!
Apr 21, 2019
Apr 21, 2019 at 4:22 PM UTC
Mine noter, som førhen var ærlige digte,
Er nu blevet til indkøbslister og huskesedler.
Jeg har glemt at købe mit nærvær tilbage
Og min huskesedel siger intet om, at jeg skal huske noget vigtigt.
Ny note: HUSK AT DU SKAL GLEMME!
Jun 7, 2018
Jun 7, 2018 at 9:00 PM UTC
Højt højt oppe.
Stadig under skyerne.
Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet.
Intet kan sammenlignes, intet er smukkere
end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme.
Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende?
Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv.
Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du?
Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende?
Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra.
Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra.
Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden
Apr 12, 2018
Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC
Blodsprængte øjne, fordi sprittens syndere
befamler min krop.
Længslens læske drikke, af blod, sved, og kaos. KLAMT.
Væsken danser ned i svælget, ombestemmer sig ikke.
Smagen er KLAM, følelsen ligegyldig. Endeløs og ligegyldig.
Jeg har diskofjæs, Grønne, røde, og blå lyssilhouetter
banker på ydersiden af mit indre.
Gid du var ligegyldig!
Mar 19, 2018
Mar 19, 2018 at 7:17 PM UTC
Støvet dufter af dig.
Du, et gammelt minde
Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder
Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve.
Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte.
Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind.
Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.
Feb 15, 2018
Feb 15, 2018 at 4:58 PM UTC
I en vejkant, i kanten af vejen
ligger jeg
På asfaltens kolde krop
Spredt ud mellem småsten og tyggegummi
DNA strøg fra alle der har gået her
inklusivt dig.
Derfor ligger jeg her.
Bastant er min kropsvægt
Tynget til vejens massive længsel,
efter gå gang, hop, og dans.
Måske fortvivler mine tåre?
Jeg fylder afløb, huller, og hjerter ud
med metaforisk kapgang
I et naivt håb om at din ømhed
vil ligge sig i en vejkant, i kanten af vejen.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:19 PM UTC
Det sitre i kroppen
Som utålmodigheden
Det spænder i hver en nerve
Ligsom stramme snørebånd.
Jeg får nu kvalme ved hver en tanke der strejfer mig, og kaster realitytjek(s) ind i fjæset på mig. For jeg har jo aldrig forstået, før efter tiende gang, tyvende gang, for jeg forstår jo aldrig hvorfor?
Stikker, graver, kaster mudder fraser i hovedet på hver en idiot, der snakker om følelser for et andet menneske. For jeg tror ligeså lidt på “kærligheden”, som djævlen og hans tro på uskyld.
Som tålmodigheden
Sitre det i kroppen
Ligsom stramme snørebånd
Spænder det i hver en nerve.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:12 PM UTC
DET ER LIGSOM MØRKET.
SOM AT SOVE.
FOR AT DRØMME.
SÅ AT VÅGNE.
JEG VIL FLYGTE.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:10 PM UTC
Det har stået på længe
Rigtig længe
For længe.
Jeg løber væk, og lader alt være som det er og forbliver.
Jeg vil ikke forblive, så derfor tager jeg afsted.
Jeg pakker mine følelser væk, blot for altid.
Trækker i mine sko, og lader alt stå tilbage. For jeg vil gå steder du ikke har gået, jeg vil møde mennesker du ikke har mødt, jeg vil elske en som jeg ikke har elsket. Jeg vil bare have lov til at være mig!
Jeg har pakket mine ting, og døren er låst.
Blot for altid.
Dec 5, 2017
Dec 5, 2017 at 7:29 PM UTC
Nu er du bare én af nattens mørke kroge.
Ja, bare én ud af mange
Langsomt fordamper du, ind i en grå tåge
Af minder.
Du er, var og forbliver nu blot ét minde.
Ja, bare ét ud af mange.
Jeg gør intet, for tidevandet trækker dig langsomt ud i uigenkendeligheden.
Måske tror du vi ses, men dette er et farvel.
Ja, bare ét ud af mange.
Nu kan vi mødes i den grå tåge af minder.
Det er alt der er tilbage, og der snakker vi om alt det vi havde glemt, der kan vi savne virkeligheden.
I mens glemmer vi os selv, i vores egen uvirkelighed, for det er det der sker.
Ja, ét par gange ud af mange.
For dig er jeg nu blot “HENDE”.
Ja, bare én ud af mange.
Nov 19, 2017
Nov 19, 2017 at 8:51 PM UTC
Fast parforhold.
Faste par.
Faste forhold.
Par.
Forhold.
Parforhold.
Fast forhold.
Hold.
Fast par.
Fast.
Hold fast.
Jeg elsker dig.
Elsker dig.
Jeg.
Elsker.
Dig.
Fast.
Nov 15, 2017
Nov 15, 2017 at 4:04 PM UTC
Jeg skriver portrætter med ord
og maler deres ansigter lidt på skrå,
for det er jo sådan de ser ud.
Skæve smil, skæve meninger, skæve hjerter.
Jeg fravælger mig farver og blander en sort, så jeg kan iscenesætte mine følelser lidt
EKSTRA!
Jeg kaster bandeord ud i et tomrum, direkte ind i djævlens svælg, og åbner mit gab omkring hornet.
Kvæles fornøjeligt, med en kvalmende følelse som danner en fornemmelse af et uægte samvær mellem to parterede hjerter.
Jeg iscenesætter mine følelser lidt
EKSTRA!
Smelter sammen med Nikotindræbende dampe, som lufter mine lunger med et frisk **** af gensidig afsky og selv-væmmelse.
Jeg absorbere det kemikaliedannede hvide projektil, som jeg skyder ned i en suppedas af mavefornemmelser.
Jeg iscenesætter mine følelser lidt
EKSTRA!
Nov 5, 2017
Nov 5, 2017 at 4:43 PM UTC
Som natten dog buldre i mørket.
Gadelygternes eneste funktion er at skabe kontrast mellem mørke og MØRKE.
Mere og mere mørkt bliver der, jo lysere lys der skæres igennem på fortovskanten midt inde i centrum af ingenting.
Minusgraderne flår mit hjerte ud af takt
med det formål at imødekomme en hjerteskærende blindgyde, for ikke at pointere mit tankevækkende opspind, der danner grund nok til at elske mindre.
En brustensbarriere, og en mur af sten og cement, bygges i mellem min uvirkelige virkelighed, blot et sort hul som rummer natten, stilheden, mørket og kærligheden.
Oct 9, 2017
Oct 9, 2017 at 6:47 PM UTC
Blottede hænder, silkebløde og som dagligt er på arbejde. De stivner, for af og til flygter de blottede følelser udenfor og bevæger sig ind i nattens klamme hænder. Tager fat, en besættelse, der skaber en følelsesmæssig lettelse.
BLOT FOR EN STUND.
Blottede hænder, skamferede og dækket til af skamfulde tanker, som ville maltraktere hver eneste glæde i livet.
Alene i en verden så firkantet, lysten til at slå igennem er en hjerteskærende lyst.
MIT HJERTE ER KUN HELT FOR EN STUND.
Oct 9, 2017
Oct 9, 2017 at 6:42 PM UTC
Du er så LIIIIGE til
Men så LIIIIGE, alligevel ikke!
Dine tilfældighedsvalgte synonymer
som jeg tilfældigvis har læst
stolpe op og stolpe ned, læst
igen og Igen
har bragt følelser til mine tårekanaler.
Men jeg har alligevel vekslet mellem kanal
4 og 37. . . . . . . . .
Tilfreds dog utilfreds
For selvom sporten i dine ord fascinere
og realit(y)eten i dine fortællinger skræmmer
Har jeg stadig svært ved at gennemskue,
DIG
LIIIIGE til er du altså ikke
Du er LIIIGE så langt fra, som du er tæt på,
men du mangler bare LIIIIGE…
Sep 29, 2017
Sep 29, 2017 at 6:34 PM UTC
Mød mig på de rene linjer
Dans på de mørke gulve
Skab ro hvor uroen hvisker
Mal mine tanker hvide
For de er så sorte
Dans med tanken om lykke
Til de ulykkelige toner
Kron de ukronede
Og tal til de fremmede lyde
Vogt dig for de forbandede
Og fri dig fra noget andet
Hvisk til mig, fortæl at alt er okay
Tys på mine fordomme og alt der
Høre med
Fortæl mig at livet er farligt
Og at jeg skal tage den med ro
Mød mig hætteklædt
Og klæd mig på
Til livets omstændigheder
Og uheldigheder
Mød mig på linen hvor de danser
Selvom der ik er plads til flere end to
Sep 27, 2017
Sep 27, 2017 at 4:21 PM UTC
Et følelses barn
blot et følsomt barn
rækker ud efter lidt kærlighed.
Ingen ord danner kontakt. Kontaktløs.
Egoisten, narcissisten, ved bare bedre, “barn”.!
Rejs dig ej, før alle måltiderne er fortæret.
Tørstig efter lidt opmærksomhed
og småsulten efter lidt varme.
Et følelses skarn
blot et følsomt skarn
bevæger sig ind på utrygge territorier
kun fordi de voksne havde glemt hvordan
“barn" har det.
De vidste bedst, og ved bedre
men de dannede mit sind, følsomt.
Så vrag, og grav i sandkassen, dybe huller dybe.
I var ej børn mens vi var, det er hele problemet.
Aug 23, 2017
Aug 23, 2017 at 2:09 PM UTC
I kontakt med stikkontakten
Og lyset slukkede.
Mørket spredte sig på millisekunder, du lå ved siden af, men mørket skabte en ensomhed.
Den vedvarende følelse, som borede sig ind i mit kranie. Ustoppeligt.
Følelsen bestod af en bekræftelse, som bekræftede din tvivl!
Forsøget på at opnå noget, som ikke eksisterede i din verden, skabte i min verden blot en illusion.
En åbenhed der var så lukket, og et "smil" der kunne skabe depressioner, du var ulykkelig og ligeså blev jeg.
Aug 18, 2017
Aug 18, 2017 at 6:25 PM UTC
DE KYSSEDE, HURTIGT!
Så cyklede han hjem, med en kebab i tasken.
*** svingede op af sine trapper fordi, drinks på hans regning.
Aug 17, 2017
Aug 17, 2017 at 11:28 AM UTC
Jeg vil være betydningen i de ord du BANKER ned i dit tastatur klokken 03:00 om natten, fordi du føler der ingen anden vej er frem, end at markere dine følelser ned, sort på hvidt.
Jeg vil gøre dig vred, indebrændt og gal, så jeg ved du holder af mig.
Men ej, er jeg en del af det, en del af det du længes efter…
Jeg mærker det, en konstant tomhed som begge er over os, men vi kigger stadig på hinanden i håbet om at vi kan blive DÉT!
Jul 5, 2017
Jul 5, 2017 at 5:31 PM UTC