#denmark
Night,
cold, dark,
in Copenhagen.
Beer,
a friend,
a bar.
We talked about life,
broken loves,
and new seductions.
There were many **** women
in that place,
but none like her.
It wasn’t her body,
it wasn’t what she didn’t say,
she hadn’t even spoken to us.
It was what she radiated,
her gestures,
her gaze,
her harmony.
All the others, full of signals,
red lips,
high heels,
but you, just the simple waitress.
We didn’t know what was happening,
it was magnetism,
a universal energy,
something spiritual.
Maybe it was your presence,
sweet goddess,
disguised as a servant.
A goddess,
one we longed to worship.
You walked up to us,
"Another drink?" you asked.
That sweetness
was a dose of a drug
we craved more of.
He was charged with ecstasy,
an energy,
inviting you to talk,
but saying, I don’t need you.
An energy,
of here I am,
and this is who I am.
That passion,
of being herself,
of acceptance.
That night, I went home
without knowing what happened,
without knowing what had struck me.
What could have been,
was strange,
was magnetism.
What was it?
Mar 4, 2025
Mar 4, 2025 at 1:23 PM UTC
In this room, there is always a fly trying to leave.
It never quite makes it.
It buzzes angily off and on against the glass pane.
Through the window July treetops are a green forgetting of other seasons. Winter is a dream, shrouded in leafy abundance. Spring is a thought of Summer before it came.
On an island in Denmark, you drink white wine.
You are mellow and tipsy, you say.
Hares play in front of you in a field,
They rarely think of leaving
or playing a better game.
Aug 5, 2023
Aug 5, 2023 at 5:38 AM UTC
Skruehoved, en skrue løs.
Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2.
Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til.
Att: til den forkerte.
Så vend dig dog om, og gå. nej vent,
stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!
Apr 21, 2019
Apr 21, 2019 at 4:22 PM UTC
Mine noter, som førhen var ærlige digte,
Er nu blevet til indkøbslister og huskesedler.
Jeg har glemt at købe mit nærvær tilbage
Og min huskesedel siger intet om, at jeg skal huske noget vigtigt.
Ny note: HUSK AT DU SKAL GLEMME!
Jun 7, 2018
Jun 7, 2018 at 9:00 PM UTC
#
*Dear Journal,
The wheel turns on the black Bic lighter and conjures a restless spark,
thus igniting once sincere letters. In turn, arctic winds are evoked at dark.
Couple's ardor inspired prior to her departure abroad to Denmark.
Confederate embers scorch paper, but less so than this dolorous heart.
Blazing in solidarity on a barren porch; a pyre for finest silks torn apart.
With weeping wounds cauterized, the true healing now just starts.
Sincerely,
Rekindled*
#
May 26, 2018
May 26, 2018 at 3:41 PM UTC
Højt højt oppe.
Stadig under skyerne.
Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet.
Intet kan sammenlignes, intet er smukkere
end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme.
Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende?
Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv.
Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du?
Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende?
Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra.
Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra.
Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden
Apr 12, 2018
Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC
Blodsprængte øjne, fordi sprittens syndere
befamler min krop.
Længslens læske drikke, af blod, sved, og kaos. KLAMT.
Væsken danser ned i svælget, ombestemmer sig ikke.
Smagen er KLAM, følelsen ligegyldig. Endeløs og ligegyldig.
Jeg har diskofjæs, Grønne, røde, og blå lyssilhouetter
banker på ydersiden af mit indre.
Gid du var ligegyldig!
Mar 19, 2018
Mar 19, 2018 at 7:17 PM UTC
Støvet dufter af dig.
Du, et gammelt minde
Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder
Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve.
Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte.
Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind.
Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.
Feb 15, 2018
Feb 15, 2018 at 4:58 PM UTC
For du var gift i glasset, salt i såret. Du var djævlens engel, og sandhedens mester. For du kunne hade og elske, få og miste, ofte som det passede dig.
Jeg var glasset der bar giften, jeg var såret der smagte salten, jeg var facadernes mester, jeg kunne hade og elske, give og miste.
Du var skyggernes herrer, solens profet og gudernes Lucifer.
Du bar din smagløse kærlighed i dine lunkne hænder…
Jan 30, 2018
Jan 30, 2018 at 8:50 PM UTC
I en vejkant, i kanten af vejen
ligger jeg
På asfaltens kolde krop
Spredt ud mellem småsten og tyggegummi
DNA strøg fra alle der har gået her
inklusivt dig.
Derfor ligger jeg her.
Bastant er min kropsvægt
Tynget til vejens massive længsel,
efter gå gang, hop, og dans.
Måske fortvivler mine tåre?
Jeg fylder afløb, huller, og hjerter ud
med metaforisk kapgang
I et naivt håb om at din ømhed
vil ligge sig i en vejkant, i kanten af vejen.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:19 PM UTC
Det sitre i kroppen
Som utålmodigheden
Det spænder i hver en nerve
Ligsom stramme snørebånd.
Jeg får nu kvalme ved hver en tanke der strejfer mig, og kaster realitytjek(s) ind i fjæset på mig. For jeg har jo aldrig forstået, før efter tiende gang, tyvende gang, for jeg forstår jo aldrig hvorfor?
Stikker, graver, kaster mudder fraser i hovedet på hver en idiot, der snakker om følelser for et andet menneske. For jeg tror ligeså lidt på “kærligheden”, som djævlen og hans tro på uskyld.
Som tålmodigheden
Sitre det i kroppen
Ligsom stramme snørebånd
Spænder det i hver en nerve.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:12 PM UTC
DET ER LIGSOM MØRKET.
SOM AT SOVE.
FOR AT DRØMME.
SÅ AT VÅGNE.
JEG VIL FLYGTE.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:10 PM UTC
Nok forlader jeg min grund, af grunde.
Sad fast i blandt mennesker, 20+, kaffeånde, væk fra alt der idealisere voksenlivet, og det der reflekterede en nærmest nær dødsoplevelse i mine øjne. Sad fast i mellem andres drømme, mixed up med ***** redbull, klistrede skosåler som valser ned i gennem jomfruhinden, for at projektere deres drømme med andres. For at finde ud af at de ikke er kommet videre i deres liv end fra sidste weekend. Nok forlader jeg podier, pedestaler, guld, sølv & bronze-mentaliteten, et ungdomsmararidt der altid ender i ramaskrig, ingen solidaritet for den modsatte. Springer ud fra tippen, af egen næse. nogle burde gøre det samme.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 12:48 PM UTC
Du er så LIIIIGE til
Men så LIIIIGE, alligevel ikke!
Dine tilfældighedsvalgte synonymer
som jeg tilfældigvis har læst
stolpe op og stolpe ned, læst
igen og Igen
har bragt følelser til mine tårekanaler.
Men jeg har alligevel vekslet mellem kanal
4 og 37. . . . . . . . .
Tilfreds dog utilfreds
For selvom sporten i dine ord fascinere
og realit(y)eten i dine fortællinger skræmmer
Har jeg stadig svært ved at gennemskue,
DIG
LIIIIGE til er du altså ikke
Du er LIIIGE så langt fra, som du er tæt på,
men du mangler bare LIIIIGE…
Sep 29, 2017
Sep 29, 2017 at 6:34 PM UTC
Vi var oppe at flyve, men nu lander vi!
Lander du, lander jeg.
Dit ja blev et nej.
Så hvor fra letter vi, og hvorhenne ender vi?
For ja, hvor i verden lander de?
Når vi er dem, og "de" er "vi"!
Jul 31, 2017
Jul 31, 2017 at 11:55 AM UTC
Opbrættede bukseben
beskidte plamager på ankler og sko
de dansede sammen i timer den dag.
Der var ingen der kiggede på,
de kiggede kun på hinanden.
De dansede bare…uskyldigt!
Jun 5, 2017
Jun 5, 2017 at 10:25 AM UTC
The Yank *****
shares my tent
yaks about the guys
she's had and how
and where
as if I care.
Ever read Sartre?
she says
all that existential stuff?
I say I have
just to get her
off my case.
We make our
own luck
she says.
I smoke
and study the tent
how the stained blue
looks cheap.
I wonder how often
it's been used
on these trips.
Did I tell you
of that guy
in Hamburg?
she says.
No I say
although she may.
Well he had this
big tool and I mean big
she yaps on
and spreads
her arms wide.
I said to him
you could fish
with that.
She laughs.
I smile picturing it
and did you?
I say.
Of course
she says
never turn down
a good seeing to.
The smoke drifts
from the cigarette
and floats about my head.
I wish Benny was here
and not her
wish it was him
lying there like her
completely bare.
May 10, 2017
May 10, 2017 at 1:16 PM UTC
Kære (…..)
Jeg har set at du sidder alene for dig selv, omgivet af venner.
Der er hverken mørkt eller lyst omkring dig.
Du sidder bare og kigger på, og observere dine omgivelser
Jeg sidder på den anden side i samme selskab som du.
Jeg er ligeså stille som du er, jeg siger hverken til eller fra på dette tidspunkt.
Vi kigger på hinanden men ikke på samme tid.
Jeg kan mærke at du tænker på noget, debatere du med dig selv?
Gør dine tanker også dig skør?
Jeg ved du ser jeg sidder alene for mig selv, omgivet af venner!.
May 7, 2017
May 7, 2017 at 3:47 PM UTC
Dine øjne siger meget
Men din mund er lukket
Hele 7 sejl og én styrmand over bord
“Ja”… “Nej”…Så korte er dine ord.
Bordet er lukket, og vi har vendt vores kort
Jeg er rød og du er sort.
May 7, 2017
May 7, 2017 at 3:30 PM UTC
Sandheden er
hvad sandheden er
Den er hverken
mere eller mindre
sand eller usand
Apr 25, 2017
Apr 25, 2017 at 6:18 PM UTC
Det skræmmer mig
at jeg ikke længere har følelsen af kontrol
Alt er usikkert
og min fremtid ligger i hans hænder
Jan 28, 2017
Jan 28, 2017 at 6:10 AM UTC
the wind carries me to an island
floating through my memories
I’ve glided through the past
my heart is yearning to go back
to summer roast duck
in the Swedish city,
not far from the train
that takes us back home
or the ferry to Bornholm
the island my heart desires
freedom on a bike
rolling hills to my right,
filled with fields of wild lavender
as well as the aimless lone windmill
to my left, with my arms spread wide
my head tilted back
coasting down the hill,
is the vast expanse of the ocean
the blue that meets the clear skyline
the air is hot and sticky
yet the sun beams leaving a hot burn
I can feel this day,
if I just shut my eyes
as if I were on the island
which was not far from home
when the ferry took us back
Home, where the people are themselves
where they depend on each other
their culture unites them
in a city I fell in love with
in a way I’ve never loved before
Copenhagen
I love you like I can never love another
Dec 23, 2016
Dec 23, 2016 at 3:58 AM UTC