Cher journal,

Je n’ai point envie de te décrire ma journée périlleuse.
Tout ce que je ne veux, c’est t’écrire des vers inoubliables,
Que mon cœur, me dicte, éprit par la beauté de ce monde.
Car, tu es le mémoire, qui restera dans les mémoires.

Journal

jeg danser for dig og jeg danser længe
danser      for dig
til musikken af harmonikaspilleren på hjørnet stopper 
og gadelamperne slukker
til gardinerne trækkes for i vinduerækken deroppe
også danser jeg lidt mere
danser for dig til det piner mig
til mine såler er slidt ned
til jeg ligger i randestenen
(for dig)