#danish
Jeg blev født af denne vind
Min vind kom og bær mig væk
Bær mig til mit gemmested
Bær mig over mark og eng
Bær mig over gulv og seng
Fra mit før til mit efter når jeg er væk
Båret på et gyldent blad
Båret af dette vindpust
Jeg blev tændt af en flamme
Og med flammer du må ta' mig
Til det hinsides jeg må følge dig
Med et bankende hjerte
Fra den mørkeste nat
Til den lyseste dag
Jeg vil favne dig et kys farvel
Jeg blev født af en bølge
En bølge af glæde og sorg
Da jeg skyllede i land
Trak du mig op
Og jeg sov ved dit bryst
Til mine hænder blev hårde
Og jeg så så dybt ind i dig
Jeg blev sendt til denne jord
Som et lysende frø af liv
Her begravede jeg mine hænder
Da vil jeg vente medens du gror
Til et guddommeligt væsen
Der famler efter himlen
Med sine lette grønne hænder
For at fange de sidste gyldne stråler
Fra en nedgående sol
Solens gyldne fangarme fanger mig
Med sine kærlige lokker af kys
Jeg blev skabt af disse tåre
Som løber fra mit ansigt
Nu hvor jeg må sige farvel til dig min ven
Du havde et hjem i mit hjerte
Men jeg så dig kun i øjeblikket flygtigt
I det der er imellem alt og ingenting
May 23, 2025
May 23, 2025 at 8:20 AM UTC
Eternity is every mans ambitious endeavor with woman of mine and child in hand. This utopia which emerges from love and greediness is my life’s paradox. My most eager wish of eternal life is bypassed by my sensitive tear canals my over sensitivity for life in this world which the universe has created for me. Ungrateful for this nonpareil chance, a life as an intellectualistic individual in a cosmos with 7.5 billion other intellectual fellow creatures. Despite it all my mind still desires to let life be and let go of the dream.
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:27 AM UTC
I New York City;
*
i en afgangshal med himmelrum og stjerner som loft hopper en gruppe asiatiske piger i takt med højtaler announcements på deres side humper en krop forbi iklædt pink handsker og pink sko glaskrystaller i øjnene én enkelt glaskrystal for enden af stokken under det højthængende flag overhaler jakkesæt og mappedyr turister og gamle mennesker og små børn og alle dem der altid bliver overhalet
*
I New York City;
*
på en gade der krydser med en anden ser jeg høje sko på det vinteroptrukne asfalt snefnug sætter sig fast i nyopsatte frisure jeg hører lyden af én enkelt hæl der fastlåses i sprækkerne mellem fortovskanten og én flise der optræder mønstre i fortovets cement mon alle på Manhattan bærer høje hæle i vintermånederne?
*
I New York City;
*
alle blikkene kører som elevatorer op og ned
jeg tager trapperne op på perronen og jeg møder flere blikke
altid dette i New York City; (og alle andre steder)
blikke
blikke
øjne der løber op og ned af kroppe
min krop, der er så kold.
*
I New York City;
*
jeg går og jeg går jeg befinder mig på L, M og F toget jeg er på Union Square igen
jeg er på upper East Side køber franske bøger til et fransk-amerikansk oplæsnings-arrangement Rien ne s’oppose à la nuit, og New York City du viger heller ikke for natten ikke for blikke ikke for nogen.
*
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:16 AM UTC
din historie rodfæster en sandhed i mig
om cigarrøg og fremmede mennesker
deres magt over kønnet og min krop
i forestillingen;
jeg mister arme
jeg ser mit kød hvordan det forsvinder
(det nemme er at falde fra)
indersiden af låret
mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk
mine læber; deres måde at skille på
nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud
i alle disse berøringer
disse berøringer
i én smeltet masse af hud og hår
*
I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt)
i minderne;
kun krop
kun krop
kun krop
*
der vokser et svigt i mig
i mine øjenvipper
når jeg græder tårer som rammer andres hudlag
diffunderer
fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem
vores relation er ikke andet end tag på hud
og afstumpede nik gennem bevoksede ***
*
I metroen;
altid metroen et ikke *** vi kører imod
et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet.
og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme;
attention à la marche en descendant du train
og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter
på højtalermagt
end på alle de mennesker, jeg kender.
*
I metroen;
jeg er så træt af at være træt af hans opførsel
catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum
det må det gøre !
den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften,
og alle er usikre
må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind?
attention à ton corps et ta voix
du ved aldrig hvilket ansigt han bærer
*
det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig.
en forventning om
at blive catcallet
at mærke fremmede mænds hænder på min krop
at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i
at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen
*
jeg ved godt
at ikke alt er mit eget valg
*
og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang
og jeg skammer mig over skammen
den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger
*
du ventede engang på boulevard Saint-Denis
og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans
én hel nat
og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham
han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris
VI EJER IKKE HINANDEN
OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV
NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR
og ånder lettet op
bag en låst dør
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC
De spørger om alle mine digte er om dig?
Jeg svare altid nej, men det er de måske lidt alligevel...
Men mest om mig selv, mest om mig selv dengang jeg var med dig. Mest om mig og mig selv og om dig og om hvordan du gjorde mig kantet og skarp.
Handler det om ham? Hvem ham, svare jeg? De griner, for de ved godt at jeg ved hvad de mener. De mener ham der bringer mine tanker i kog, ham der udkogte og udkørte og dæmpede mig, og dampede ud over alles forventninger, for bare at få en dråbe accept på sig. Ham der ikke tror han er god nok, men god nok til at fortælle at andre er gode nok, når han har brug for at få af vide at han god nok, og flot nok og høj nok, og....Ja. Det er nok ham, og hvad så, hvis det passer mig at skrive om en spasser, der har kastet mig, ind og ud af hjertekar, ind i en blindgyde, af blinde svar?
De spørger om alle mine digte er om dig?
Nej men det er dette digt, SVARE JEG.
Aug 6, 2019
Aug 6, 2019 at 5:52 PM UTC
Depression always sits on the edge of the bridge that I call my brain ready to throw us both into the deep water where we drown together like a twisted one-man Romeo and Juliet act. Sometimes I let my sick thoughts take control they always wanted what’s best for me like when the self destructive thoughts tried to convince me that it was seppuku and not suicide even though the only deference is the level of holiness. No one should open Pandora’s box and get to know all its secrets. I would rather die than keep on living knowing that people worried about me but my anxiety for death saved me. My biggest inner-conflict is between my depression and anxiety, one tries more eagerly than the other to take control while I walk the bridge of memories and trauma - a alternative history lesson that always begins with once upon a time and ends with a to be continued that might never continue.
Aug 4, 2019
Aug 4, 2019 at 11:27 AM UTC
I am eating
slices of delicious
Danish Havarti Cheese:
smooth
creamy
nutritious with calcium and protein;
my tongue is enjoying the taste
my stomach is enjoying the nutrition.
Jul 24, 2019
Jul 24, 2019 at 9:54 PM UTC
Stor og stærk som en marmorsten,
Hans blå bedrageriske øjne.
Facaden dækker den pinefulde leen
Samt de enigmatiske løgne.
Overvældende følelse af ansvarlighed;
Forventningerne er høje.
Det skyller ind over hans dyster sind,
Han lader sig nu bøje.
Den urene og maliciøse ravn,
Omslutter hans inkurable krop.
Ølflasker i hans favn,
Stakkels fyr kan ikke holde op.
Svagt blinkende gadelygter,
Viser vejen til sandheden; livets fjende.
Den han med hele hjertet frygter,
Hvornår ville denne lidelse ende?
- Lejla Hott
May 27, 2019
May 27, 2019 at 6:21 AM UTC
Skruehoved, en skrue løs.
Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2.
Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til.
Att: til den forkerte.
Så vend dig dog om, og gå. nej vent,
stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!
Apr 21, 2019
Apr 21, 2019 at 4:22 PM UTC
You sleep they come, you sleep they go. They strike it rich, they take their gold.
They stake your home, you lose your house. Their life may change, you’ll lose it all. Ouchita surplus garbanzo bonanza. Milky white thistle caterpillars encircling State Farm. Around the rosy, redness blooms. First in a scratch, then flooding soon. You they watch, they watch you halved. First, you gave up plastic bags. Now plastic straws, and soon a water tax. The facts may might farriers to make haste with maize, face fate with rays of sun plants, and laughter, goodness stitched into new seeds we need to sew. New pith to chew our speed and seed pods back into. New buckets to hide the tragedies we’ve given into. Peace test, speed test. Time’s up and the beast continues. Some starve heading the tables of ancient feasts, infeasible feats that backroom recording darkness flows to fever grips in crimson-painted streets throw whim through. Chief prisoner that we’ve turned into? Where come we when new winds throw her Earth down, to see this missing blessed ‘being where unshucks from mystery and hide of humans’ rind, polls the throes in wheat to patrol these streets, puh lease don’t let this be the sh*t new DJs push their interdigital civics' symptom just to watch their hips get prompted down.
Who wants to be prompted. Particularly not we. Not now. Not a present. Not of precedent, and certainly not with this incredibly myopic disorderly gag borderer promulgating fact-less el ordeals. Wish these weren’t our ideals? Think again.
Faster than air conditioning units plucked out from under eaves, suspense is just injustice suspect from corruptness. Untouchable blood mensches, Houdini's that’ve come straight down the drain to take The Duchess. Forget smoke relief, screens between players in the first box, and the fellas driving the hearse, box first to fifteen with a given chance to clock down at the top if there’s a draw or otherwise start in at the Bell and pick up as many two or three rounds need to be until one side forgets why it needed to stand up to be put down, so then the Reader’s can connect with a truth mercurial and persistent with which needs to be more regularly achieved. Parts in pieces, or even just pieces in parts. If we don’t start to look at the pieces we’re never gonna figure this all out. We’re never going to make it to the paper on the sidewalk reminding us why we’re wandering around waiting to find a piece of paper to tell us everything, because look left, look right, and then turn around, answers to the questions you seek have never been more available than today.
Nov 13, 2018
Nov 13, 2018 at 4:12 AM UTC
Mine noter, som førhen var ærlige digte,
Er nu blevet til indkøbslister og huskesedler.
Jeg har glemt at købe mit nærvær tilbage
Og min huskesedel siger intet om, at jeg skal huske noget vigtigt.
Ny note: HUSK AT DU SKAL GLEMME!
Jun 7, 2018
Jun 7, 2018 at 9:00 PM UTC
Fun and games
that's all it takes
to keep young hearts in motion
but one night like the
thousands of others
she went missing;
gone from sight and
gone from everyday life
Time went by
and she went with it
the clock was a ticking bomb;
waiting to find hope
and explode with glee
but on the happiest
day of the world
it took a sharp turn
She was found in the
morning's cold embrace
no trace of life remained;
robbed of innocence
robbed of possibilities
never to open eyes again
never to open the front door
and say "I'm home"
Apr 20, 2018
Apr 20, 2018 at 12:22 PM UTC
Højt højt oppe.
Stadig under skyerne.
Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet.
Intet kan sammenlignes, intet er smukkere
end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme.
Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende?
Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv.
Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du?
Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende?
Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra.
Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra.
Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden
Apr 12, 2018
Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC
There was a Danish girl I knew before
A little girl who was unusual
The last time saw her I in local store
Or maybe I was just delusional
She always carried matches up her sleeve
And liked to set the fire to her stuff
The total strangers called her little thieve
And claimed she was supposed to be in cuff
Somebody said she went away abroad
To meet her mother who was working there
They heard she has been holding lightning rod
And waiting for the storm with humid hair
They said she went mad and burst into flames
She couldn’t handle things and gave it in
She was a fairytale, somebody claims
But fairytales like that just make me grin
Apr 3, 2018
Apr 3, 2018 at 4:12 AM UTC
Støvet dufter af dig.
Du, et gammelt minde
Tabt, og trådt ned i de slidte gulvbrædder
Som en flig har du boret dig ind under huden, og dybt inde rammer du en nerve.
Jeg har ledt steder jeg vidste du ikke var, for at finde en anden smerte.
Jeg har fløjet sammen med spurve i retninger du ikke er, for at finde et andet sind.
Jeg har hejst hvide flag, og begravet stride økser, men alligevel har blodet strømmet som en flod i Amazonas sumpede skovbunde. Jeg snittede med vilje forkerte initialer ind i træetskerne, fordi jeg vidste at du ikke ville besøge min fremtidsseance.
Feb 15, 2018
Feb 15, 2018 at 4:58 PM UTC
For du var gift i glasset, salt i såret. Du var djævlens engel, og sandhedens mester. For du kunne hade og elske, få og miste, ofte som det passede dig.
Jeg var glasset der bar giften, jeg var såret der smagte salten, jeg var facadernes mester, jeg kunne hade og elske, give og miste.
Du var skyggernes herrer, solens profet og gudernes Lucifer.
Du bar din smagløse kærlighed i dine lunkne hænder…
Jan 30, 2018
Jan 30, 2018 at 8:50 PM UTC
I en vejkant, i kanten af vejen
ligger jeg
På asfaltens kolde krop
Spredt ud mellem småsten og tyggegummi
DNA strøg fra alle der har gået her
inklusivt dig.
Derfor ligger jeg her.
Bastant er min kropsvægt
Tynget til vejens massive længsel,
efter gå gang, hop, og dans.
Måske fortvivler mine tåre?
Jeg fylder afløb, huller, og hjerter ud
med metaforisk kapgang
I et naivt håb om at din ømhed
vil ligge sig i en vejkant, i kanten af vejen.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:19 PM UTC
Det sitre i kroppen
Som utålmodigheden
Det spænder i hver en nerve
Ligsom stramme snørebånd.
Jeg får nu kvalme ved hver en tanke der strejfer mig, og kaster realitytjek(s) ind i fjæset på mig. For jeg har jo aldrig forstået, før efter tiende gang, tyvende gang, for jeg forstår jo aldrig hvorfor?
Stikker, graver, kaster mudder fraser i hovedet på hver en idiot, der snakker om følelser for et andet menneske. For jeg tror ligeså lidt på “kærligheden”, som djævlen og hans tro på uskyld.
Som tålmodigheden
Sitre det i kroppen
Ligsom stramme snørebånd
Spænder det i hver en nerve.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 4:12 PM UTC
Nok forlader jeg min grund, af grunde.
Sad fast i blandt mennesker, 20+, kaffeånde, væk fra alt der idealisere voksenlivet, og det der reflekterede en nærmest nær dødsoplevelse i mine øjne. Sad fast i mellem andres drømme, mixed up med ***** redbull, klistrede skosåler som valser ned i gennem jomfruhinden, for at projektere deres drømme med andres. For at finde ud af at de ikke er kommet videre i deres liv end fra sidste weekend. Nok forlader jeg podier, pedestaler, guld, sølv & bronze-mentaliteten, et ungdomsmararidt der altid ender i ramaskrig, ingen solidaritet for den modsatte. Springer ud fra tippen, af egen næse. nogle burde gøre det samme.
Jan 14, 2018
Jan 14, 2018 at 12:48 PM UTC
I have had countless nightmares that you would leave me. That you would find someone else and I would have broken your lungs forever. Your words took over. My promises and premises became overwhelmed by you and your needs. It was not a relationship, but I was a God-given person, and you were God. You are as manipulative as the Bible, as beautiful as the devil, and only those who no longer believe will understand that your empty words are just words. I gave your words, your promises, your commandments life! If it were not for me, faith in love would not exist and you would not be part of my life. Even though you're out of my life, you're still part of it. You can not be atheist without giving a love faith broken heart young thought to me who burned the Bible, me who left the church. My nightmares have disappeared and so have you
Most importantly, my lungs are intact, and I can thank myself for that - I can breathe, I am free!
Oct 27, 2017
Oct 27, 2017 at 1:15 PM UTC
Som natten dog buldre i mørket.
Gadelygternes eneste funktion er at skabe kontrast mellem mørke og MØRKE.
Mere og mere mørkt bliver der, jo lysere lys der skæres igennem på fortovskanten midt inde i centrum af ingenting.
Minusgraderne flår mit hjerte ud af takt
med det formål at imødekomme en hjerteskærende blindgyde, for ikke at pointere mit tankevækkende opspind, der danner grund nok til at elske mindre.
En brustensbarriere, og en mur af sten og cement, bygges i mellem min uvirkelige virkelighed, blot et sort hul som rummer natten, stilheden, mørket og kærligheden.
Oct 9, 2017
Oct 9, 2017 at 6:47 PM UTC
Blottede hænder, silkebløde og som dagligt er på arbejde. De stivner, for af og til flygter de blottede følelser udenfor og bevæger sig ind i nattens klamme hænder. Tager fat, en besættelse, der skaber en følelsesmæssig lettelse.
BLOT FOR EN STUND.
Blottede hænder, skamferede og dækket til af skamfulde tanker, som ville maltraktere hver eneste glæde i livet.
Alene i en verden så firkantet, lysten til at slå igennem er en hjerteskærende lyst.
MIT HJERTE ER KUN HELT FOR EN STUND.
Oct 9, 2017
Oct 9, 2017 at 6:42 PM UTC