Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Feb 2018
du kiggede mig ind i øjnene
og sagde at jeg var smuk.
i det øjeblik fik du mig til at grine,
når jeg ikke engang havde lyst til at smile,
og jeg synes at du var speciel
på den helt rigtige måde.
jeg følte at du så mig
men i virkeligheden,
kiggede du lige i gennem mig.
du spurgte mig hvordan jeg havde det,
men du var ligeglad med svaret.
du fik mig til at føle
at livet nok skulle gå videre
at jeg nok skulle komme op,
op af mit sorte hul.
Den aften gik jeg alene hjem
alene i kulden,
med tanken om
hvorfor jeg atter var alene.
tanken om at I to, lå trygt i din seng,
og ikke skænkede mig en tanke.
Written by
Linnea Viona Mellemstrand  18/F/Denmark
(18/F/Denmark)   
261
 
Please log in to view and add comments on poems