når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til