et forkert fortolket smil er mit daglige tilbehør mit beskyttende skjold af grin og glæde er noget der hører hver dag til klokken 02:00 når nattens dæmoner er ved at være stået op fra søvnens leje, er situationen ikke så antagelig længere jeg laller rundt i en verden af mennesker med plastikhjerter indifferente vil de være hvis scenariet ikke omhandler deres narcissistiske selv isblå er mine tanker, en forfrysning i hjernen er det der plager mig små metaforisk lyder det nu men alt er koldt og det føles som blodmangel en besked fra mit kuldebefængte sind spørger hvor vidt denne sølvgrå verden er værd at tage del i