Mon det er faldet dig ind det ikke er mine læber du kysser blidt? Havde tanket strejfet dig at bare en enkelt berøring på hendes lår, river dybe rifter på indersiden af min hud.
Jeg har bildt selv ind at oktobermørket har forvirret dig
og forvekslet mig, med hende.
Jeg snakker med dig
hele tiden
jeg vender min hverdag i dine tanker
det er bare som om du ikke svarer når jeg hviskende skriger i mørket.
Jeg stjæler din sjæl for den har jeg mere brug for end du.
Hvorfor har du gåsehud?
er det mon den dårlige samvittighed der endelig er kommet ind gennem metalhuden
Oct 7, 2014
Oct 7, 2014 at 6:57 AM UTC
Mon det er faldet dig ind det ikke er mine læber du kysser blidt? Havde tanket strejfet dig at bare en enkelt berøring på hendes lår, river dybe rifter på indersiden af min hud.
Jeg har bildt selv ind at oktobermørket har forvirret dig
og forvekslet mig, med hende.
Jeg snakker med dig
hele tiden
jeg vender min hverdag i dine tanker
det er bare som om du ikke svarer når jeg hviskende skriger i mørket.
Jeg stjæler din sjæl for den har jeg mere brug for end du.
Hvorfor har du gåsehud?
er det mon den dårlige samvittighed der endelig er kommet ind gennem metalhuden
Request permission to use this poem