*****. Der var engang en slurk *****, der var bitter over, at alle andre altid skulle blande sig i dens smag. Derfor gjorde den drankeren svag. Sørgede for både udpumpning, black out og tømmermænd. ***** *****.

A threat as thin as the love between us
As thin as the promises you gave
A threat as thin as the coffee you made me that morning
As thin as the cup that broke when it hit the floor
That morning
A threat as thin as that other girl you were seeing
As thin as my own confidence
A threat so thin that you can’t even call it a string
So thin that you can barely see it
So thin that it barely exists
So thin I’m not even sure it’s there any longer
So real that it keeps us apart

Nu er det allerede morgen igen.
Og igen er jeg ikke faldet i søvn endnu.
Men det skal jeg nok.
For så at vågne op ad formiddagen og opdage at jeg har mistet dagen.
Eller tidligt senere på morgenen
for at stå op og miste dagen
til det meningsløse.

For you I've got no more worries
For you I've got no tears
For you I've got no respect
For you I've got no gifts
For you I've got no heart
For you I've got no soul,
partly because I'm a ginger
For you I've got no letters
For you I've got no words
For you Iv'e got no sign
For you I've got no objects
For you I've got no sheets
For you I've got no eyes
For you I've got no time
For you I've got no recognition
For you I've got everything.

I de aller
længste
sorte, mørke nætter
fyldt til randen
med regn
er det så rart
at vandre
forpjasket
fordrukken
over det brolagte
søgende efter det
absolutte ingenting
i mørke kopper
med den næste salige lykke i.

Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning
Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny
for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har.
Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko.
Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke.
Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden.
Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært,
bevæger jeg mig over dansegulvet.
Strutter med munden
kniber øjnene sammen
prøver at se sejere ud end muligt
kaster ikkeeksisterende håndtegn.
Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego.
Med svindende tilstedeværelse
kaster jeg mig i ærmerne
på en ukronet fremmed,
mine døve ører dræber musikken.
Bliver ved med at vaccinere
mig selv
mod alt det jeg gerne vil glemme.