Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Jul 2015 · 914
Ensomheden
Kristina Jul 2015
Mine drukne indvolde afskyr deres beholder.
Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had.
Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift
hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom.

Først ubehagen,
så oppustet smerte der brister som en ballon
og brændsel med selvantændelige kræfter.
Den springer og opkast omsluger horisonten
af mennesker,
klipper,
udviskede farver.

Ujævne striber af rød er udfyldte billeder
der drypper en anelse ro på mine øjne,
det leder
det fører
ind gennem nervebanens flod.

To mørke eller fire
i hvert fald én
gør døsig
gør modig
gør opgivenhed
udholdenhed.

De dage der kommer er vel taget imod
i skrigen og styrke og tomhedens sod.

Selskrevne ord fordamper salt.
Efterladt,
afsluttet,
genfortalt
i latterlige evig kedsomhed
der udfylder fyldte *** af bevidsthed
hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv.
Usammenhængende lort skaber lyrik
gør intet som helst
og findes for ingenting.

Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk
en udhugget skulptur.
Stærke farver vender tilbage i kindrødt
gennem abstrakt maleri
og så rammer svien af blomster og fryd
på eksperimenter af målrettet kunst.

Skammende lys i hvid og i sort.
Nøgterne syner synes skarpe for blikket
og lukker en port.
Brosten for brosten lægges på ny
og en fejl af en vej af smil og meditativ.
Kristina Jul 2015
It's like a ringing in my ear.

I'm stupid
stupid
stupid
stupid

Ringing through my ear and
Silence is a choking cough pushing to get out.
I need the drumming electronic waves
to deathen my body.

For I took my regular pill of
Self pity today.
It kicks in with its usual velocity
and I lay down mesmerized by its tranformation of the world.

I fear that when I open my eyes
He is not the same.
That his too rough strokes pulling my hair and
His semi sweaty hand on my face
that smells a hint of balony
is all just
Make belief.

How many times was fantasy a
Sanctuary
Maybe it finally consumed my reality
Since this must be some kind of
Heaven
This life of misery
With somebody here with me.

— The End —