Luften er tom og tung
Det er køligt
Jeg har valgt at cykle en tur
En måske god vane jeg har fået
Cykler ud langs skanderborgvej
Det er ret stille kun nogen enkle biller kommer forbi
Og kun nogen enkle tåre triller ned af mine kinder
Tårerne er en blanding af hvor godt jeg har og hvor skidt jeg har det
Jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg har det.

Mange mennsker drømmer
Du drømmer
Jeg drømmer
Vi drømmer
Alle drømmer
Men vi tror kun at det er drømme der kan gå i opfyldelse
Vi glemmer lidt der os findes mareridt
Og de kan os godt gå i opfyldelse.

Jeg skriver mine tanker ned 
ned på et ligegyldigt papir
lidt ligsom når jeg faktisk snakker om mine tanker 
så føler jeg at det er ligegyldigt
jeg føler at de er ligeglade
dem der lytter 
for som jeg ser mig selv 
er jeg bare en ligegyldig eksitiens.

Endnu en aften
Hvor jeg sidder og skriver digte Som jeg aldrig bliver tilfreds med
Bruger aftnen på tumblr og de andre sociale medier
Hører  musik
Kigger på snapchat  og ser hvad mine snapchat venner laver
De er sammen og hygger sig
Det føltes som om jeg er den eneste der er alene
Men
Jeg kan godt lide at være ensom
Det er ikke en dårlig ting at være ensom
Eller det bilder jeg mig selv ind

Flygter rundt i kolde Danmark, og er steder mine forældre,  ikke ved hvor jeg er. Men er alligevel er jeg fanget, af at jeg ikke kommer nogle steder. Render rundt i min egen lille verden, som folk ikke helt forstår. De forstår ikke den eller mig.
Stjæler bøger, tøj og ord. Imens mine tanker går amok inde i mit hovede, om at jeg bare skal væk. Flygte væk fra mine forældre og alle de andre, men nu mest mig selv.
Eftersom det stadig er et stort mysterium om hvem jeg er. Ved det ikke  selv, det er os svært med mine 547 personligheder, og alt for forvirret hovede at afgøre det.

Nu er det blevet forår
og jeg har tømmermænd
husker kun få ting fra i fredags
jeg gemmer mig også væk fra min egen eksistens
solen er glad i dag og lyser op med alle dens stråler
det burde gøre mig glad
men nej jeg er bare trist irriterende teenager som godt kan lide poesi og øl.

Fremtiden er væk
For fremtiden er nuet
Nuet var lige pludselig i går
Men det har faktisk bare aldrig været her
For tiden findes ikke.

Små pupiller
sorte
som min kaffe
med en et lys glimt
hvidt som dine Nike air force 1
mit hoved sover
månen  viser dens former.

hylder mig selv for, at **** mit liv op
for at gøre ting jeg ikke burde, men gør det alligevel
for jeg er jo bare ung og dum
for at prøve at være ligeglad, og leve ud for "YOLO"
for at ikke at være falsk, men igen det er jeg jo alligevel
for at ødelægge ting
for at kunne skjule det ene og det andet
for at bruge mine penge på røg, alkohol og andre ting, jeg ikke har behov for.

Indeni står jeg med tåre til knæerne
Indeni er jeg helt ødelagt
Indeni ønsker jeg at forsvinde
Indeni skriger jeg
Udenpå står jeg med det største smil
Udenpå er jeg glad
Udenpå er der intet galt
Udenpå griner jeg

Du får din daglig opmærksomhed hver dag når du lige lægger et billede op af din morgen kaffe og smøg
På din insta profil med dine 13K følger
Poster lige et billede af et par nye sneaks eller en tur i byen med tøserne i jeres fake pels jakker
dagen efter er det billede af din veninde på en af Københavns kaffebare med teksten " kaffe med min"
Endu et billede kommer op af et par sneaks og en lille salatbar  et selfie sniger sig os ind
alle billederne skal passe til dit feed og hvis du ikke får nok likes sletter du det igen
reposter   når du lige kan få nogen flere likes
du har din Mac læbesift på og perfekte optegnet øjenbryn
Du er en rigtig insta tøs!

Der var engang hvor jeg stjal bøger, i protest fordi jeg synes at poesi og litteratur skulle være gratis, så alle havde chancen for at læse og få nogle smukke og inspirerende ord, sætninger og fortællinger ind i deres liv, men jeg gjorde det egentlig kun  fordi jeg ville føle mig rebel for et kort sekund
også var jeg fattig.

Vågner op og igen i dag er det bare en ubetydelig dag i ferien, jeg behøves ikke engang vide om det er Mandag, eller Torsdag. Igen i dag skal jeg nok bare alligevel bare ligge og dovne den i min seng. Mens jeg ser i mellen 3-7 afsnit af Gossip Girl, mens jeg kigger min insta i gemmen 100 gange. Og det er det samme der bliver vist, der er alligevel intet af det der siger mig en skid. Udover jeg let bliver påvirket, nok også en smule jaloux over se folk der er sammen med folk.          

Prøver ihærdig at komme i kontakt med folk med at sende en latterlig snap af mig selv. Men ingen af dem svare rigtigt, det er os okay. Jeg bliver ved med stirre ned i mobilen, og når jeg ikke kigger ned i skærmen på mobilen, ser jeg op på skærmen på computeren. Jeg føler mig som den største taber fordi jeg er så afhængig at at være online på de socialemedier, konstant. Jeg prøver at trøste mig selv med at jeg i det mindste godt selv ved det.

Det sitre i min krop, og rastløsheden snurre rundt i min krop. Jeg kan virkelig tydeligt mærke det. Samt kan jeg mærke min krop er fyldt med energi og vrede, over jeg ikke laver noget. Ligger på gulvet og har tåre i øjnene.

JEG KAN IKKE FINDE UD AF DET
HVORDAN GØR JEG
HJÆLP
HJÆLP MIG, NU!
VIS MIG HVORDAN
HVORDAN JEG UDTRYKKER MIG
IGENNEM FINE OG POETISKE ORD
LÆR MIG DET
HVORDAN SKRIVER JEG ET DIGT

Jeg vil være kunst
En folk bliver inspireret af
En folk sætter spørgsmål over
En folk ikke helt kan forstå
En folk bliver nysgerrig af
Jeg vil være flot
Jeg vil være grim
Jeg vil være et kunstværk

Sløret sin 

Sløret syn 

Ved ikke hvad jeg skriver 

Ved ikke helt hvad jeg laver 

Jeg er fuld 

Drukket lidt for meget ***** 

Jeg lugter af røg

Jeg ryger for meget

Men jeg ryger jo ikke ? 

Eller jo 
Men overbeviser mig selv om jeg ikke gør 

Skriver til folk 
Som nok alligevel er lidt ligeglad med mig 

Jeg er træt

Vil sove 
I min egen seng 

Men ligger ihvertfald ikke i den

Du er lidt som en matematik opgave
Du ikke let
Du er skide svær
Jeg fatter dig ikke
Du er forvirrende
Jeg kan ikke finde ud af dig
Men jeg bliver ved med at prøve at løse dig
Og til sidst giver det mening.

Jager efter det uopnåelige
Jager efter det perfekte
Jager efter succes
Jager efter ?

Hvad vil du gøre ?
Den dag du står der og er i tvivl
Der er intet du kan gøre for at sige det pænt !
Tag en ny maske på og flygt væk
Bare glem det siger de
**** dem
Gør det de ikke vil have du skal gøre

Jeg vader rundt i usunde venskaber, en verden der ville hjælpe hinanden men gør ikke noget ved det udover at skabe flere krige og diskussioner.
Jeg føler mig fanget og fortabt
Jeg vil væk herfra det hele falsk
Ville finde det såkaldte paradis, men var det ikke bare en myte ?

Da jeg røg  min nat smøg ude på nordlysets bad, mens jeg kiggede udover broen der førte fra langeland til fyn, jeg kunne ikke se hele broen. Kunne se at den stoppet, som en vej væk fra livet. Synes det var fint på en måde også ikke, for det var bare en bro.

Jeg er ikke den nye Strunge, eller en anden ny fin poet
Jeg er her bare
Nogen vil nok mene at jeg prøver for meget
Jeg ved ikke hvordan man skriver et digt
Jeg bruger heller ikke nogen fine ord, der er alligevel ikke nogen der forstår det,  for jeg ville da heller bruger ord som kan række ud til folket og  som de forstår.

Dette er et opråb
Om tid og sted
Hvem du er og hvem du ikke er
Sig din mening
Råb det ud så selv spidsen af Jupiter  kan høre det
Mal et billede hæng det op i byen
Forbliv ukendt eller stå frem
Hør på de andre
Vigtigste af alt forbliv dig selv

Hvor bliver ordene af når vi har sagt dem
falder de bare ned og rammer asfalten
eller sætter de sig fast inde i en andens hoved
eller noget helt tredje ?

Ord er vel lige så meget kunst som en streg på et lærred ?
eller er det bare mig der er helt væk
altså jeg tænker bare den måde du formulere dine ord på
den måde du bruger dine ord på
den måde du har taget tid til at vælge det perfekte ord
den måde du tænkt det inden du får det sagt
okay det er ikke alle der tænker før de taler men stadig det er vel os en slags kunst
der sidder nok folk derude og tænker hvad **** taler *** om kunst er noget der hænger på et galleri
der er nok også nogen der kan se hvad jeg mener
for hvad er kunst virkelig ?

Danser rundt i neonlys
imens månen synger godnatsange for mig
mine øjne begynder langsomt at lukke ned
men søvn
blev det ikke til
bare endu en drøm
jeg har knæstrømper på
du er i mine tanker
jeg bliver ved med at danse
solens stråler skinder ind på mine lår
mit hår er blåt.

Svæver rundt, i et univers af realitet og illusioner
En flugt, fra det virkelig liv, som slet ikke er virkeligt
Hvem og hvor er jeg ?
Spørgsmål jeg stiller mig selv lidt for ofte
Det eneste jeg rigtigt vil, er at komme væk for en kort stund
Men fylder i stedet mig selv med alkohol og andre ting
Prøver at passe ind, imens mine tanker råber af mig
Jeg skal væk og det er nu.

Jeg er et sandkorn i Sahra
et ud af mange
jeg er her bare,  indtil den dag jeg bliver blæst væk
blæst væk af vinden
hvor mon jeg lander ?
jeg ved det i hvert fald ikke
jeg kan lande hvor som helst
på bunden eller på toppen
men det slutter jo ikke her
for  om jeg er på toppen eller bunden
blæser jeg væk igen
hen til et nyt sted
jeg blæser hele tiden væk.

Jeg trækker vejret
kigger ud i luften, har ikke rigtigt øje på noget
alt er sat på pause.

Når du er ødelagt og du sidder med din smøg
Når du hver morgen vågner op og tænder din morgen smøg
Når du hver aften inden du går i seng tænder din godnat smøg
Når du er sammen med vennerne tænder i en smøg
Når du har pause fra job eller skole tænder du en smøg
Hvad med at slukke smøgen ?

Stilhed
som ikke er stilhed
for det lyder som et hav inde i mit hoved
det er sært
jeg bryder mig ikke om det.

duggen var frisk og klokken var lidt
hovedpine og halv åbne øjne
her er jeg
hvem er det
rundtosset og forvirret efter igår
13 nye billeder
beviser på jeg var væk og ikke helt ædru
ligger og stirre ud i intetheden
det gør mig irriteret
hvorfor kan jeg ikke sove..

Hendes sved på hendes lår når *** lå i det rigtige lys, lignet det kokain. Jeg havde lyst til tage det. Jeg har lyst til at tage kokain, som jeg har lyst til dig.

Sjovt nok, så du mig da jeg lå der
Jeg lå helt nede på bunden
Jeg var nede på bunden
Du kiggede bare og lod som ingenting
Jeg vidste ikke hvad der skete med mig
Det var ikke mig
Jeg er stadig ikke blevet helt mig selv
Men jeg fik revet mig selv lidt længere op på overfalden
Med min egen hjælp
Og jeg tager hele tiden små skridt længere op mod overfalden
Men så falder jeg
Også må jeg bare rejse mig op igen.

lad mig tage på en tur i dine tanker
lad dem føre mig hen til et ukendt sted
lad denne ekspedition gøre mig klogere på dig og livet
lad mig tage afsted i nat.

Ungdom er forelskelse og fortrydelse
Det er øl og rødvin
Og søvnløse nætter
Det er angst og lysten til at opleve hele verdnen
Og troskab
Det er uforståelige forældre
Og smil men også tåre
Det er nye mennesker ind og ud af dit liv
Og forvirring om fremtid
Det er misundelse

Knuste ølflasker
Knuste hjerter
Knuste piger
Knuste drenge
Knuste smøger
Knuste drømme
Knuste forældre
Knuste aftaler
Knuste iPhone skærme
Knust ungdom

Jeg er ikke bange for at gro op
Jeg er bange for at rådne op

Endu en dag hvor jeg kan mærke helt indefra min knogler at det bliver en dag med uro i kroppen
det er ubehageligt at min krop sumre og ryster
jeg kan ikke sidde stille
jeg har allermest lyst til at løbe rundt bare for at få den irriterende sumren væk eller kradse min hud op så jeg kun mærker det
det er sjovt for hver gang jeg har sådan en dag lægger jeg meget mere mærke til min vejrtræknings rytme og det ret så ubehageligt det får mig til at gå i helt  panik
det føltes nemlig som at min vejrtræknings rytme er forkert  hvilket giver mig endu mere uro
som så får mig til at overtænke
når jeg så overtænker går det næsten altid galt  og forvirre kun mig selv meget mere end jeg er i forvejen.