Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
 Jul 2019 Hazel
Laura Amstutz
i det vildledte lys
ser jeg dine hårstrå
bevæge sig til lyden
af glemsel
mærker stenen
i lommen den
er kold og fin
lidt ru fordi
jeg tabte den
måske med vilje
fordi jeg var VRED
over ikke at have
adgang til egen frihed
jeg vil dø i
luften som
en fugl
der dør i luften
jeg vil dø i
luften som
en fugl
hvis hjerte pludselig
standser så
den falder uden at slå sig
 Feb 2018 Hazel
ungdomspoet
føler mig atter gennemsigtig
med hud lavet af nylon
et punkteret hjerte
der bløder igennem
den sarte overflade
så jeg kan ikke skjule
at jeg stadig elsker dig
det er tydeligt for alle
med blod der drypper
ned af maven på mig
du står bare der
og lader som om at jeg ikke
eksisterer
for det er nemmere
så gør det ikke ondt
du lader som om
at du ikke kan se at jeg bløder
at du ikke kan se at det stadig
er for dig
dine øjne er stadig grønne
som smagrader
så dybe at jeg kunne forsvinde
i dem på ny
og din mund er stadig
sart og fin
minder mig om dengang
den rørte min
så mange ord jeg gerne
vil høre den sige
men tavs er du
og du kiggede lige igennem mig
som om jeg ikke fandtes
som om du ønskede
at jeg ikke fandtes
min hjerne krøller
og spekulerer
om du overhovedet
stadig syntes at jeg er smuk
nu hvor du ikke vil se på mig
trods der var engang
hvor du slet ikke kunne lade vær
kun du har set på mig
med de øjne
ville ønske at du kunne læse
mine utallige digte
der fortæller historier
om en dreng med et skrøbeligt sind
en kompleks psyke
som egentlig helst
ville være alene
men havde brug for en at holde om
så han forelskede sig
i en pige der løb lidt for stærkt
og snakkede lidt for meget
og lidt for højt
historier om langsomme
søndage
forsvundet under grå dyner
kroppe
der lidenskabeligt var flettet
ind i hinanden
din hud mod min
dit hjerte der bankede
min tungespids på din mave
dine kys i min pande
hænder overalt på nøgen hud
som jeg stadig kan mærke
selvom det ikke længere
er dig der rør mig
vil ikke være gennemsigtig
mere så jeg maler min krop
i regnbuens farver
jeg vil ses
jeg vil betyde noget
og det kan du ikke hjælpe med længere
 Dec 2017 Hazel
A Thomas Hawkins
Never fall in love with a poet
for their words are sometimes lies
on occasions they're a shield
on occasions a disguise

They will take you on a journey
upon which they bare their soul
in a bid to ease your burdens
in a bid to make you whole

But in every word they choose
for the stories that they tell
lies a little piece of heaven
and a little piece of hell

Tormented souls we poets are
sometimes quite broken and despaired
in search of lost expressions
missed by others who once cared

Never fall in love with a poet
unless you're prepared to share their pain
to hold them close on the darkest nights
over and again
Follow me on Twitter @athomashawkins
http://twitter.com/athomashawkins
Døren åbner
Et skarpt hvidt lys blænder mit syn
Jeg ser intet andet
End blot hvidt lys
En overvældende følelse overhaler mig
Din dør er omsider åbnet
Jeg er lettet
Jeg er tryg
Det umulige var muligt
Jeg kan nu have ro i mit faldefærdige sind
Jeg kan nu supplere de søvnløse nætter med søvn
Men det er blot en illusion
Gid det dog bare var sådan det var
For jeg står fortsat over for den lukkede dør
Døren der umuligt kan åbnes op
Døren med 47 forskellige hængelåse
Der har 47 forskellige koder
Lad mig nu komme ind
Please, luk mig ind!
Men det er intet andet end umuligt
Jeg kommer ikke ind
Ikke før jeg har svaret på dine koder
For det jeg står overfor nu
Er den lukkede dør
De kigger på mig
Jeg ved det
For jeg ser alt
Jeg kan mærke deres blikke i min nakke
Jeg kan se dem iagttage mig i vinduets afspejling
Men når de ikke kigger på mig
Hvorfor kigger de så ikke på mig?
Er der noget galt med mig?
Mit hår er grimt i dag
Et glimt fra spejlet i morges, fortæller mig det
Det er nok det
Eller måske ser jeg tyk ud
Måske ser jeg trist ud
Kan de virkelig se, at jeg er trist?
Kan de se, at jeg længdes?
Længdes efter noget, jeg ikke burde længdes efter
For man ved
Man ved når noget har gjort ondt på en lille piges barneglade sjæl
Så kig dog på mig
Se mig
For jeg kan ikke se mig selv
Ikke lad mig forgå
For jeg sulter efter bekræftigelse
Jeg er afhængig af deres blikke
For jeg ved
Hvad de tænker
Når de kigger på mig
Men de kigger kun
De ser mig ikke
Blot en uransagelig facade
Men jeg forstår dem godt
For jeg forstår ikke mig selv
And then I realized
that after many years
of blurry visions
you were the glasses
I'd been missing
 Apr 2017 Hazel
Ana Sweeney
Why do we always get high
When we're feeling low?

— The End —