
Jeg har et mosaikhjerte
bestående af tusinde små stykker
der ikke passer sammen
Og ham, som skal prøve
at få dem alle til at gå op,
ender som regel med at skære sig
på kanterne
Så gør dig endelig ikke den ulejlighed
det er, at forsøge
Det er bare mig
og mine rødvinslæber
endnu alene
bag duggede ruder
For jeg snakker i toner
og du har aldrig lært
at aflæse noder
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:33 PM UTC
Du behøvede ikke bruge dine hænder
for at røre mig
Og jeg har for længst givet op,
og givet mig hen
til denne følelse
Ladet dig flytte ind i mit hoved
og bosætte dig i mit bryst
Og jeg tror vores atomer kom
fra den samme stjerne
for du synes mig mere familiær
end min mors trøstende stemme
Du har taget patent på mit hjerte
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:33 PM UTC
Han bærer hvidvinskysset læber og milde øjne
Han forsømmer det hyldede og sympatiserer med det i midten
Han taler i velkendte melodier og titler på mine næste digte
Han har meget på hjerte og alkohol i blodet
Han maler billeder på nethinden og somme tider sig selv op i et hjørne
Han finder trøst i døden og forståelse i mig
Han smager af alt hvad der skal komme
og fortæller som han er alt hvad der har været
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:33 PM UTC
Jeg lover jeg ikke er gået fra min forstand
men siden jeg gik fra dig
bærer alle din jakke og ingen dit ansigt
Jeg kan slet ikke huske din krop
kun fremkalde dit blik da du bad mig blive
Det er jo ikke fordi jeg ikke stadig elsker dig
Jeg har jo altid kendt dig som var du min egen baglomme
Det er bare fordi jeg ikke kan genkende mig selv når jeg har de bukser på længere
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:31 PM UTC
Alt du giver mig er på udlån
og du tager grådigt det hele tilbage når jeg går igen
med renter
Jeg er dit vinglas du fylder op for at tømme;
jeg tror også jeg får dig til at have det bedre med dig selv
Så nådesløs i din udførelse
og pludselig i sofaen til en flad fest
væk på medicin for en sygdom du ikke har
Patetisk og pinlig, sårbar
Afventer din næste symfoni af tør hosten så vi kan holde i hånden,
en undskyldning for at hvile min hånd på dit ben
Jeg ruller ofte øjne af dig og sukker dybt når du snakker men jeg skal nok passe på dig
Kysser dine øjenlåg så du drømmer om mig
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:30 PM UTC
Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben
med skælvende hænder og forbehold
Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren
Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen
Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue
Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært
at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind
Alting har en ende, det var vores
Der er så meget vold i kærlighed
man slipper ikke fra det uden blå mærker
Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:30 PM UTC
Vi danser i limbo
Jeg bliver så træt i længden af at bøje mig bagover for dig
Der er ingen vindere af denne leg,
vi kommer ingen vegne
Træder vande
når gult gadelys maler dig mere
så kan jeg ikke lade være med at spekulere
Skal vi nogensinde være?
Jeg tror jeg ville være god til jeopardy
jeg har alle svarene, du skal bare spørge
Er her hvis du vil have mig
Hører lyden af sirener når du kigger
Du peger på månen
Sandheden er, at man ikke bør forveksle dét, at den er fuld, med at den er hel
Det siger jeg selvfølgelig ikke, men havde jeg talt havde det været af erfaring
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:30 PM UTC
Jeg forstår ikke hvordan heartbreak kan blive til radiohit
At være knust er den mest uproduktive følelse jeg har kendt
Alt står stadig selvom tiden ikke tager hensyn
Jeg ville ønske jeg havde mere at give af
så ville jeg ikke behøve at undskylde for ikke at kunne gå på kompromis
med mine overlevelsesmetoder,
bebrejd mig det ikke at omfavne
det eneste jeg ved hvordan man gør
At elske dig var som at gå i krig
- jeg kom ikke tilbage den samme
Sover med lyset tændt og telefonen på lyd
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:29 PM UTC
Jeg ved godt det er sent og ensomt og vores læber har kendt hinanden før og old habits die hard men jeg prøver at gøre dig en tjeneste. I virkeligheden en akt af kærlighed, selvom det føles som det modsatte. For jeg er så mærket og du ved kun at være nøgen med nogen uden tøj på. Det bliver så svært hvis jeg skal føre hånden for dig og jeg har det ikke i mit hjerte at kæmpe meget mere. Jeg har allerede givet drømmen tilbage, den var ikke vores. Jeg græder når du bruger mit navn for så kan jeg ikke gemme mig mere. Det ved du godt. Dine hænder bliver en dyne også bliver det mig uklart hvem af os der passer på hvem.
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:29 PM UTC
Det var ikke min meningen at gøre min forduftning til noget forventeligt
Jeg har grædt på din toglinje og før drømt det anderledes men det skal ikke handle om mig nu
Det skal handle om at give dig en undskyldning du kan søge ly i for støvregnen i oktober
Jeg er ked af jeg altid skal indsætte mig selv i andres ulykke
Jeg vil bare gerne have patent på sorgen
for så ved jeg at jeg i det mindste er garanteret noget
Undskyld jeg er blevet den person for dig som alle de andre var for mig
Efter dig har jeg prøvet at leve livet uden alt for store armbevægelser, for jeg kan ikke bære at skulle sætte mine aftryk på flere
Hvornår stopper det med at være nok at forsøge?
Please ikke endnu
Dec 14, 2018
Dec 14, 2018 at 2:28 PM UTC