sara-p - Hello Poetry

den hurtighed, der har omringet os er en, som vi alle forsøger at løbe i hælene på, omfavne og vise at vi elsker men vores Nike Free 4.0 bliver pludselig fyldt med bly mørkegrå, tonstunge, bindende blyklodser, der hiver og trækker kroppen ned i gruset, der smuldrer mellem fingrespidserne, alt imens hurtigheden får et kilometer langt forspring pludselig ligger vi der, pulsen falder ned til et punkt, hvor den dunker i takter, der bemærkes og føles noget lyd er omkring dig, præcis hvad det er, ved du ikke helt: det lyder dog bekendt, hvilket giver en blussende, varm fornemmelse i kinderne, og da hører du det - fuglekvidre en sammensætning af glade toner, der tilsammen udgør en melodi, som letter dig fra jorden de olivengrønne træer bliver tværet til siden, som om du kørte hånden over et vådt maleri, for du bevæger dig i bløde piruetter på tåspidsen, og mærker solens nuancer indeni langsomheden står ved din side og snurrer i cirkler sammen med dig, inderst inde, helt nede i maven, der ved du godt at noget er forandret, men det siger du ikke noget til.

0

Apr 26, 2015

Apr 26, 2015 at 3:37 PM UTC

snurretop

den hurtighed, der har omringet os er en, som vi alle forsøger at løbe i hælene på, omfavne og vise at vi elsker men vores Nike Free 4.0 bliver pludselig fyldt med bly mørkegrå, tonstunge, bindende blyklodser, der hiver og trækker kroppen ned i gruset, der smuldrer mellem fingrespidserne, alt imens hurtigheden får et kilometer langt forspring pludselig ligger vi der, pulsen falder ned til et punkt, hvor den dunker i takter, der bemærkes og føles noget lyd er omkring dig, præcis hvad det er, ved du ikke helt: det lyder dog bekendt, hvilket giver en blussende, varm fornemmelse i kinderne, og da hører du det - fuglekvidre en sammensætning af glade toner, der tilsammen udgør en melodi, som letter dig fra jorden de olivengrønne træer bliver tværet til siden, som om du kørte hånden over et vådt maleri, for du bevæger dig i bløde piruetter på tåspidsen, og mærker solens nuancer indeni langsomheden står ved din side og snurrer i cirkler sammen med dig, inderst inde, helt nede i maven, der ved du godt at noget er forandret, men det siger du ikke noget til.

8

jeg danser i cirkler i 360 grader kraftigt farve bølger over mig den varme stilhed bliver højrøstet og hvad laver jeg her uvante gulve, der klistrer mig fast med klister, som sidder i 118 dage men det er jo spild af skridt kraftige farver, som forenes i ét langt mørke der strækker sig ud samtidig med, at det råber en melodi en kronisk sammenhæng af toner og jeg suger det ind, så det sætter sig på rygraden

0

Mar 14, 2015

Mar 14, 2015 at 9:08 AM UTC

-

jeg danser i cirkler i 360 grader kraftigt farve bølger over mig den varme stilhed bliver højrøstet og hvad laver jeg her uvante gulve, der klistrer mig fast med klister, som sidder i 118 dage men det er jo spild af skridt kraftige farver, som forenes i ét langt mørke der strækker sig ud samtidig med, at det råber en melodi en kronisk sammenhæng af toner og jeg suger det ind, så det sætter sig på rygraden

15

det kilder i min rygsøjle, små dråber af farven kirsebærrød rammer gulvet ved mine fødder de former fine, perfekte cirkler hvor er det typisk ironi unik, enestående blev der hvisket af en ukendt stemme i skyggen lys på højde med solens stråler var placeret med retning mod mig stilheden laver en klapsalve, som fylder salen jeg bliver ført rundt i manegen af hvem, tja, hvem ved sårene uden skorpe bliver revet op de fine, perfekte cirkler bliver til et vandfald af varm, rød væske det tunge gardin falder ned, lyset mister sin ***** der mindede en om den smukke sommerdag og det sidste syn er gråhvide, bløde tabte fjer

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 5:37 PM UTC

sammensatte fjer

det kilder i min rygsøjle, små dråber af farven kirsebærrød rammer gulvet ved mine fødder de former fine, perfekte cirkler hvor er det typisk ironi unik, enestående blev der hvisket af en ukendt stemme i skyggen lys på højde med solens stråler var placeret med retning mod mig stilheden laver en klapsalve, som fylder salen jeg bliver ført rundt i manegen af hvem, tja, hvem ved sårene uden skorpe bliver revet op de fine, perfekte cirkler bliver til et vandfald af varm, rød væske det tunge gardin falder ned, lyset mister sin ***** der mindede en om den smukke sommerdag og det sidste syn er gråhvide, bløde tabte fjer

22

mine øjne klistrer på himlen udenfor vinduet der er ikke en afskygning af blå eller gul jo længere jeg kigger går det op for mig at farven er grumset som rester af kaffe i morgenens krus det er nuancen 45 på farvepaletten den matcher ikke de falske roser i min vindueskarm de er cremefarvet på den uægte måde alt imens de andre attenårige drikker lattes med mønstre i køber bobler og brus og danser i høje hæle, mens de kommunikerer hvert sekund så så, sidder jeg blandt lilla blomster på mit sengebetræk og skriver ord i rækkefølge, ser på himlens ene farve jeg er ikke iblandt andre

0

Feb 28, 2015

Feb 28, 2015 at 6:31 AM UTC

ikke iblandt andre

mine øjne klistrer på himlen udenfor vinduet der er ikke en afskygning af blå eller gul jo længere jeg kigger går det op for mig at farven er grumset som rester af kaffe i morgenens krus det er nuancen 45 på farvepaletten den matcher ikke de falske roser i min vindueskarm de er cremefarvet på den uægte måde alt imens de andre attenårige drikker lattes med mønstre i køber bobler og brus og danser i høje hæle, mens de kommunikerer hvert sekund så så, sidder jeg blandt lilla blomster på mit sengebetræk og skriver ord i rækkefølge, ser på himlens ene farve jeg er ikke iblandt andre

22

de to små streger skriger i mine øjne havde jeg været forsigtig, taget hvert skridt på æggeskaller og tænkt lange tanker, ville jeg løbe videre ubekymret i dette sekund og danse i nattens lys men nu nu, har jeg solens stråler i maven det smager bittert som om det ikke passer ind de lyseblå dråber fra mine øjne er krystalklare de skærer i mit sind og hvisker hvad jeg skal gøre de hvide vægge er kolde jeg ser min sorte pedicure og nu matcher den farven indeni jeg burde være tom men jeg fortsætter i ungdommens lange baner jeg tegner blomster på blankt papir og jeg smiler samtidig

0

Feb 27, 2015

Feb 27, 2015 at 8:59 AM UTC

fortvivlelse

de to små streger skriger i mine øjne havde jeg været forsigtig, taget hvert skridt på æggeskaller og tænkt lange tanker, ville jeg løbe videre ubekymret i dette sekund og danse i nattens lys men nu nu, har jeg solens stråler i maven det smager bittert som om det ikke passer ind de lyseblå dråber fra mine øjne er krystalklare de skærer i mit sind og hvisker hvad jeg skal gøre de hvide vægge er kolde jeg ser min sorte pedicure og nu matcher den farven indeni jeg burde være tom men jeg fortsætter i ungdommens lange baner jeg tegner blomster på blankt papir og jeg smiler samtidig

27