najaquist - Hello Poetry

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

0

Dec 11, 2015

Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC

selvfølgeligheder

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

92

Strøg ned ad strøget forleden nat. En fredag aften fyldt med fordrukne gamle som unge tumlende rundt på brostenene. Engang var de blanke, nu ikke så meget, men jeg nyder lyden af mine træsåler mod de sorte sten. Alt idyl og selv stjernerne kan man se . En mand med en sjov hat spiller en sang, han giver et smil som jeg går forbi. Jeg synes jeg har hørt den før men ved ikke hvor. Kigger til højre, hvad fanden sker der?? En måned til jul med hvad ser jeg? Overflod af vulgært julepynt i vinduet. Vinduet bliver smadret i skærmen for alt er dækket af røde og gyldne kugler, julekugler! Med glimmer og balloner og en nisse til 495,- Jeg strøg ned ad strøget. Gamle fordrukne mennesker som tror de stadig er 20. Den ene øl efter den anden og så en flaske af det røde. Unge fordrukne BØRN som ikke har lært en skid. Stramme hvide bukser og en breezer i hver hånd. "Undskyld men hvor gammel er du, din refleks er ved at falde af". Men selvom brostenene protestere i foragt, mens de drukner i absinth og bliver kvælt i bræk, vil de smuldre af overlast og stadig lade som om de er nylagt. Jeg strøg ned ad strøget og vidste ikke hvor jeg skulle hen.

0

Dec 3, 2015

Dec 3, 2015 at 3:37 PM UTC

Strøget

Strøg ned ad strøget forleden nat. En fredag aften fyldt med fordrukne gamle som unge tumlende rundt på brostenene. Engang var de blanke, nu ikke så meget, men jeg nyder lyden af mine træsåler mod de sorte sten. Alt idyl og selv stjernerne kan man se . En mand med en sjov hat spiller en sang, han giver et smil som jeg går forbi. Jeg synes jeg har hørt den før men ved ikke hvor. Kigger til højre, hvad fanden sker der?? En måned til jul med hvad ser jeg? Overflod af vulgært julepynt i vinduet. Vinduet bliver smadret i skærmen for alt er dækket af røde og gyldne kugler, julekugler! Med glimmer og balloner og en nisse til 495,- Jeg strøg ned ad strøget. Gamle fordrukne mennesker som tror de stadig er 20. Den ene øl efter den anden og så en flaske af det røde. Unge fordrukne BØRN som ikke har lært en skid. Stramme hvide bukser og en breezer i hver hånd. "Undskyld men hvor gammel er du, din refleks er ved at falde af". Men selvom brostenene protestere i foragt, mens de drukner i absinth og bliver kvælt i bræk, vil de smuldre af overlast og stadig lade som om de er nylagt. Jeg strøg ned ad strøget og vidste ikke hvor jeg skulle hen.

19

En voksende længsel Til at have alt det Som ingen har Endnu. Til at fornemme En følelse ingen Kender til Mere. Til at se det som Ingen har kigget på Siden.

0

Aug 4, 2015

Aug 4, 2015 at 9:22 AM UTC

Behov

En voksende længsel Til at have alt det Som ingen har Endnu. Til at fornemme En følelse ingen Kender til Mere. Til at se det som Ingen har kigget på Siden.

11

Alt man ser er en refleksion af det som andre mennesker føler, eller tænker. vejskilt, navneskilt, næsten skilt Hvad tænker du på? Er det ikke en smule overtroisk, at tro målet er nået længe før planen er lagt? Man kan aldrig vide hvorfor, før alt er overstået Slå dig fast Slå dig ned, med hovedet først Hænder af rustent stål Blod af billigt Rynkeby Knogler af knuste tænder Hvad er det du vil? Skyerne ligner cigaretrøg Disen minder mig om mit åndedrag Forsvundet eller vendt tilbage Man mister aldrig hvis man aldrig Hiver vejret, hiver håret, hiver væk

0

Jul 22, 2015

Jul 22, 2015 at 6:37 AM UTC

Biltur

Alt man ser er en refleksion af det som andre mennesker føler, eller tænker. vejskilt, navneskilt, næsten skilt Hvad tænker du på? Er det ikke en smule overtroisk, at tro målet er nået længe før planen er lagt? Man kan aldrig vide hvorfor, før alt er overstået Slå dig fast Slå dig ned, med hovedet først Hænder af rustent stål Blod af billigt Rynkeby Knogler af knuste tænder Hvad er det du vil? Skyerne ligner cigaretrøg Disen minder mig om mit åndedrag Forsvundet eller vendt tilbage Man mister aldrig hvis man aldrig Hiver vejret, hiver håret, hiver væk

19

Det nytter alligevel ikke noget At vride den sidste væde ud. Lige meget hvor meget man gennembanker og forvrider Vil der altid forblive et fugtigt spor Tiden vil tørre Men nutiden er for vandet Til at kunne se den rigtige farve som blev forvrænget af tumulten. Tørt og godt i en stund Før man igen med jævne mellemrum Gentager den samme rituallignende proces Som vasketøj der ikke vil tørre.

0

May 25, 2015

May 25, 2015 at 11:22 AM UTC

Gråd

Det nytter alligevel ikke noget At vride den sidste væde ud. Lige meget hvor meget man gennembanker og forvrider Vil der altid forblive et fugtigt spor Tiden vil tørre Men nutiden er for vandet Til at kunne se den rigtige farve som blev forvrænget af tumulten. Tørt og godt i en stund Før man igen med jævne mellemrum Gentager den samme rituallignende proces Som vasketøj der ikke vil tørre.

12

Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme? Hvilken farve vil dine øjne være? Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen. Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord. Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler. Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt. Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego? Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.

0

Feb 24, 2015

Feb 24, 2015 at 2:11 PM UTC

Diskussionen

Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme? Hvilken farve vil dine øjne være? Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen. Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord. Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler. Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt. Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego? Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.

8

En varm væske i en brunrød farve Næsten usynelig varm luft stiger til vejrs Et lidt for gennemblødt lidt for brugt tebrev flyder rund I bunden af den limegrønne kop Snart begynder de små korn at flyde Flyde ud af en mør og næsten ødelagt pose af tyndt papir Først rundt i det lunkne snart kolde vand Derefter vil det samle sig på bunden i en lille bunke Når den bliver for kedelig ender det I den gamle rustne og lidt for lille håndvask i kolonihavens køkken

0

Feb 22, 2015

Feb 22, 2015 at 11:23 AM UTC

Tetid

En varm væske i en brunrød farve Næsten usynelig varm luft stiger til vejrs Et lidt for gennemblødt lidt for brugt tebrev flyder rund I bunden af den limegrønne kop Snart begynder de små korn at flyde Flyde ud af en mør og næsten ødelagt pose af tyndt papir Først rundt i det lunkne snart kolde vand Derefter vil det samle sig på bunden i en lille bunke Når den bliver for kedelig ender det I den gamle rustne og lidt for lille håndvask i kolonihavens køkken

12

Blide men hastige toner Fra hendes lysebrune guitar Minder mig om egetræet i min gamle have, som falmer langsomt Ligesom sangen man har hørt For mange gange Noderne slynger sig ind i øregangen Har lyst til at blive Men triller hurtigt ud igen Afvist Alt for mange gentagelser af toner Som første gang var det eneste rigtige De eneste man kunne holde ud Men eftersom tiden løber ud Falmer tonerne

0

Feb 20, 2015

Feb 20, 2015 at 8:22 AM UTC

Øregangsmusik

Blide men hastige toner Fra hendes lysebrune guitar Minder mig om egetræet i min gamle have, som falmer langsomt Ligesom sangen man har hørt For mange gange Noderne slynger sig ind i øregangen Har lyst til at blive Men triller hurtigt ud igen Afvist Alt for mange gentagelser af toner Som første gang var det eneste rigtige De eneste man kunne holde ud Men eftersom tiden løber ud Falmer tonerne

14

Små spidse og aflange rugkerner Snorer sig ind i de små tandsprækker Prøver at passe ind Ikke for bred til at tilpasse sig det lille næsten usynlige mellemrum som alle kender Dog heller ikke for spinkel til at smutte sin vej lige igennem og væk fra besværet Udefra ses det som en normal og hverdagsnødvændig handling uden ord Ingen ligger mærke til din inderste smerte af de små kerner som langsomt river dit dyrebare lyserøde tandkød op

0

Feb 5, 2015

Feb 5, 2015 at 8:16 AM UTC

Det knastøre rugbrød

Små spidse og aflange rugkerner Snorer sig ind i de små tandsprækker Prøver at passe ind Ikke for bred til at tilpasse sig det lille næsten usynlige mellemrum som alle kender Dog heller ikke for spinkel til at smutte sin vej lige igennem og væk fra besværet Udefra ses det som en normal og hverdagsnødvændig handling uden ord Ingen ligger mærke til din inderste smerte af de små kerner som langsomt river dit dyrebare lyserøde tandkød op

7

Tik, tak En lille skrøbelig, men målrettet pind Fra tal til tal, fra tid til tid Når den er væk Kommer den aldrig tilbage Aldrig kan den stoppes. Aldrig kan den forhastes. Mennesker som skynder sig fra en selvopfundet og ueksisterende startlinje, til en uperfekt slutning som man aldrig når. En uopfundet og nødvendig grund for vores eksistens, og uden at være fysisk have mere tilstedeværelse end det egentlige menneske.

0

Feb 4, 2015

Feb 4, 2015 at 3:51 PM UTC

Tid

Tik, tak En lille skrøbelig, men målrettet pind Fra tal til tal, fra tid til tid Når den er væk Kommer den aldrig tilbage Aldrig kan den stoppes. Aldrig kan den forhastes. Mennesker som skynder sig fra en selvopfundet og ueksisterende startlinje, til en uperfekt slutning som man aldrig når. En uopfundet og nødvendig grund for vores eksistens, og uden at være fysisk have mere tilstedeværelse end det egentlige menneske.

9